Hvor naturen ikke findes i stor skala (fx store skove og heder), så findes den overalt i mindre skala: ude i haven, mellem fliserne, på et enkelt blad eller inde i vindueskarmen. På denne side kommer eksempler på sådanne små afgrænsede miljøer.
De ødelægger mine jostabærbuske
Sidste sommer blev mine to jostabær-buske totalt raseret af larverne fra en bladhveps, stikkelsbær-bladhvepsen (euura ribesii). Nå, men jostabær er ikke så spændende, så pyt! Se til gengæld hvad mit lille mikroskop fortæller om det at være larve af euura ribesii.
Laverne er cirka 5 mm lange. Læg mærke til, hvordan de holder bagkroppen for at undgå at forurene bladene med deres ekskrementer. Du kan følge maden fra mund til ende, og de er et godt billede på alt dyreliv. Mad ind > fordøjelse (det der er brug for til at bygge larven) > restprodukt ud. Larven er med andre ord en lang tarm med hoved og ben 🙂
Filmstumpen ovenfor er optaget med det lille mikroskop, som jeg slutter til min pc. Den kan videofilme og tage enkeltbilleder i ret fin kvalitet og er en god følgesvend, når man vil indenfor i den lille krible-krable-verden.
Når du bagefter kan gå ud på internettet og få uddybet din viden om det, du ser, så er du klædt godt på til dine undersøgelser!
Udsigt, udsigt, udsigt – det er det, der bestemmer prisen på boligen, hører vi igen og igen. Det er da også dejligt at lade blikket fare ud over landskabet og vandet. I mine øjne kan det dog let blive overfladisk: Neej, iih og næææh hvor er det flot! Og det var så det!
Indsigt koster imidlertid ikke ekstra millioner, og så stikker det dybere, end udsigt. Så jeg vil sige indsigt, indsigt, indsigt!
Den enes død…
Et sølle ådsel af en muldvarp gav mig indsigt i en rig verden:
5. juli 2019 havde jeg en sælsom oplevelse på vej ned til dalen bag skolen: Der lå en død muldvarp i kanten af marken, og der var gang i noget i det ådsel. Det kriblede og krablede nede under kanten af dens pels, og en stor, flot grøn spyflue sad der også pelsen.
Jeg blev siddende på hug i en halv snes minutter, men jeg fotograferede forestillingen
Spyfluen fløj fra sted til sted på ådslet som for at undersøge det. De mange flotte biller gravede tilsyneladende ved kanten af mulvarpeliget. Der var mange biller, jeg kunne hele tiden se 5-10 stykker, der gravede løs. Det så virkelig spøjst ud.
Der var meget stor aktivitet, og hverken flue eller biller ænsede mig.
Jeg kom ikke ned i dalen den dag, for jeg skulle straks hjem og finde ud af, hvad det var, jeg havde overværet der i markkanten.
Hjemme gik jeg i gang med bøger og internet og fandt ud af, at det var en guldflue og en sand flok ådselgravere i arbejde, jeg var stødt på.
Ådselgraverne har en meget fascinerende levevis. Herunder har jeg citeret artiklen om deres levevis fra Lex.dk:
“Nedgravningen foregår ved, at de voksne biller bortgraver jorden under ådslet, så dette synker ned og til sidst bliver helt dækket under jorden. Ofte deltager flere individer i arbejdet, men ådslet overtages efter nedgravningen normalt af et enkelt par. I et underjordisk kammer befris ådslet for hår og fjer og formes til en kompakt kugle, i hvis top hunnen laver en lille fordybning, der fyldes med opgylpet, delvis fordøjet væv. Æggene lægges i jorden. Når larverne klækkes, hidkaldes de af hunnens pibende kaldesignaler, som hun frembringer ved at gnide bagkroppen mod vingedækkerne. Hun fodrer herefter larverne fra toppen af ådselkuglen. De voksne biller forbliver i reden og forsvarer den, til larverne er fuldvoksne. Undertiden, måske især på større ådsler, deles grupper af hanner og hunner om at opfostre hinandens samlede afkom.”
Ved at klikke her, kan du få hele historien om ådselgraverne!
Andetsteds har jeg læst, at spyfluen gladeligt får lov også at lægge sine æg i ådslet, for til slut æder ådselgraverne nemlig også fluelarverne!
En ret fantastisk historie!
…er den andens brød.
En sommerdag, hvor vi skulle have kaffe på terrassen, lå der en skovspurv, der var død efter en tur ind i ruden. Jeg bliver ret optaget af spurven, for den er ikke alene!
Vi mennesker er tilbøjelige til at synes, det er ulækkert, men hvis vi ikke havde spyfluer, ådselbiller, svampe og bakterier til at nedbryde døde dyr og planter, hvordan ville det så gå?