Herunder kan du læse en indskannet udgave af bogen om Oddense Højskole, som i virkeligheden starter i Krejbjerg.
Rul blot ned over siden:
Du vil opdage, at det ikke har været en simpel opgave for Bertel Nørgaard at få gang Den Højere Bondeskole i Krejbjerg!
Om forfatteren, Niels Olesen Husted:
Niels Olesen (Husted), født 1869, død 1924
– Dim. Je. 1889
– hjælpelærer hos faderen.
– 1.1.1892 2. lærer i Thise
– 24.4.1895 lærer i Grættrup
– 1.1.1897 1.lærer i Grinderslev
Niels Olesen anvendte som lokalhistoriker m.v., forfatternavnet: Niels Olesen Husted
Referat af Den højere Bondeskole i Krejbjerg / Oddense Højskoles forhistorie
Teksten handler først og fremmest om Bertel Nørgaards kamp for at skabe en højere skole for bondestandens unge i Salling. Han anså manglende uddannelse som et alvorligt problem for bønderne i det nye demokrati efter Grundloven 1849.
Bertel Nørgaards idé
Nørgaard mente, at bøndernes sønner havde brug for mere undervisning end almueskolen gav, men uden at de skulle fjernes fra deres hjemegn eller sociale baggrund. Han ønskede derfor lokale, billige højere bondeskoler.
Kampen i Rigsdagen
I 1851 fremsatte Bertel Nørgaard forslag i Folketinget om statsstøtte til en højere bondeskole for Salling og Fur. Det første forslag blev forkastet, men allerede dagen efter fremsatte han et bredere forslag om støtte til bondeskoler generelt. Med støtte fra blandt andre N.F.S. Grundtvig fik han forslaget vedtaget. Dermed blev der afsat 2.000 rigsdaler til formålet.
Skolen oprettes i Krejbjerg
Da det viste sig vanskeligt at rejse penge til en egentlig skolebygning, tilbød Bertel Nørgaard at stille lokaler til rådighed på sin egen gård, Nørgaard i Krejbjerg. Han udsendte opfordringer til folk i Salling og samlede støtte fra 15 fædre fra 11 sogne. I juli 1851 blev en skoleplan vedtaget, og en bestyrelse blev valgt med Bertel Nørgaard som formand.
Undervisningen begynder
Skolen åbnede den 6. november 1851 med 15 elever, hovedsageligt unge mænd mellem 15 og 18 år. Undervisningen omfattede blandt andet:
- dansk
- historie
- geografi
- tysk
- regning
- retskrivning
Senere kom også religion, matematik, landmåling, havebrug og dyrlærekundskab til. Undervisningen var præget af lektier og faglig disciplin snarere end den senere højskoles foredragsform.
Bertel Nørgaards personlige indsats
Nørgaard lagde ikke blot idéer til. Han:
- stillede lokaler til rådighed på sin gård,
- betalte inventar og indretning af egen lomme,
- arbejdede for øget statsstøtte,
- skaffede bøger og økonomiske bidrag,
- oprettede stipendier til fattige elever.
Han fik blandt andet støtte fra:
- Det Classenske Fideikommis,
- Det Kongelige Landhusholdningsselskab,
- forskellige adelige og velhavende støtter.
Et større projekt
Teksten fremstiller skolen som mere end blot en lokal skole. Bertel Nørgaard så den som et middel til at uddanne bønderne til aktive borgere i det nye demokrati. Han mente, at uden oplysning ville bondestanden få svært ved at udnytte de muligheder, som Grundloven havde givet dem.
Kort konklusion
Hovedhistorien er fortællingen om, hvordan Bertel Nørgaard fra Krejbjerg med stor energi, politisk dygtighed og personlige ofre skabte en af Danmarks tidlige højere bondeskoler. Skolen blev både et lokalt uddannelsesprojekt og et led i den bredere kamp for at styrke bondestandens politiske og kulturelle niveau efter indførelsen af demokratiet.
For lokalhistorien i Krejbjerg er teksten særligt vigtig, fordi den viser, at Krejbjerg i 1850’erne blev centrum for et af de tidligste forsøg på organiseret videreuddannelse af bønder i Danmark, og at Bertel Nørgaard var den helt centrale drivkraft bag dette arbejde.