Herunder kan du læse en indskannet udgave af bogen om Oddense Højskole, som i virkeligheden starter i Krejbjerg.
Rul blot ned over siden:
Du vil opdage, at det ikke har været en simpel opgave for Bertel Nørgaard at få gang Den Højere Bondeskole i Krejbjerg!
Om forfatteren, Niels Olesen Husted:
Niels Olesen (Husted), født 1869, død 1924
– Dim. Je. 1889
– hjælpelærer hos faderen.
– 1.1.1892 2. lærer i Thise
– 24.4.1895 lærer i Grættrup
– 1.1.1897 1.lærer i Grinderslev
Niels Olesen anvendte som lokalhistoriker m.v., forfatternavnet: Niels Olesen Husted.
Gift 4.8.1895 med Inger Marie Malene Kristine Christensen (f. 11.9.1872 i Vesløs)
Herunder har ChatGpt lavet et kort referat. Hvis du ruller længere ned på siden, finder du hele bogen i den indskannede udgave:
- Skriftet er skrevet af Niels Olesen Husted (1869–1924) og fortæller, hvordan en “højere Bondeskole” i Salling tog form – med udgangspunkt i Krejbjerg – og siden udviklede sig til det, der kendes som Oddense Højskole.
- Den bærende figur er gårdmand og politiker Bertel Nørgaard, som fra begyndelsen af 1850’erne arbejder i Rigsdagen for statstilskud til bondehøjskoler og for at skaffe højere oplysning til bondestanden. Et første forslag i 1850–51 falder, men der afsættes senere en ramme (2.000 rigsdaler) til bondehøjskoler generelt.
- Nørgaard forsøger at kombinere lokale midler (kommunale/fri bidrag) med statsstøtten, men må i praksis selv tage têten: han afklarer vilkår med Kultusminister Madvig og organiserer en kreds i Salling, der vil starte en skole straks – uden at vente på byggeri.
- I sommeren 1851 nedsættes en bestyrelse (bl.a. pastor Brock og gaardmænd i sognet), og Nørgaard bliver formand og skoleleder. Planen sendes til ministeriet, der stiller krav: undervisning ud over almueskole-niveau, ikke kun for nærtboende, og tilsyn af de kirkelige/overordnede myndigheder.
- Skolen indrettes i Nørgaards gård i Krejbjerg (østre længe). Første lærer er cand.theol. Christensen; skolestuen og inventar bekostes i høj grad af Nørgaard selv. Skolen åbner 6. november 1851 med ca. 15 elever (flest 15–18 år). Elevbetaling er 10 rigsdaler pr. år, og eleverne indkvarteres hos egnens folk.
- Fagene er brede og “nyttige”: læsning/grammatik, fædrelandshistorie, verdenshistorie, geografi, tysk, regning og retskrivning; senere også religion, matematik, landmåling, havebrug og grundtræk af dyrlægevidenskab. Der arbejdes med lektier og eksamenslignende afslutninger for at synliggøre fremskridt for forældrene.
- Efter de første år udvides driften til to klasser og flere lærere; der samles lokalt ind, og der skaffes bidrag/lån fra københavnske donatorer (grosserere, embedsmænd m.fl.) – et billede på både lokal offervilje og netværk udenfor egnen.
- Skolen mærker i 1860’erne de idékampe, der følger med de grundtvigske højskolers fremvækst: spænding mellem “gammel” bondeoplysning og den nye højskolebevægelse, og også lokalpolitiske skillelinjer i Salling (Venstre vs. andre).
- I praksis søger man et mere “neutralt” spor ved at lægge stærkere vægt på landbrugsfag; under forstander K. Frantzen (fra 4. nov. 1890) bliver skolen udtalt landbrugsskole med eksamener bl.a. i dansk, geografi, historie, landbrugslære og kemi. Beskrivelserne rummer jordnære detaljer om bygninger, have og beskedent inventar.
- Samlet giver skriftet et levende indblik i pionerfasen: fra politisk kamp for tilskud, til lokal mobilisering, nøjsom indretning i Nørgaards gård, fagligt program og senere omstilling – en organisk udvikling fra “højere bondeskole” i Krejbjerg mod den højskoletradition, der forbindes med Oddense.
