Bertel Lavstsen Nørgaard (18. august 1805 – 31. oktober 1862) var en dansk storbonde, politiker, skolemand og handelsmand. Han var gift med Bodil Jensdatter.
Han var gårdejer til Nørgård i Krejbjerg Sogn, branddirektør og oprettede 1851 en af Danmarks første højskoler på sin gård (“Den højere Bondeskole i Krejbjerg”). Han tilhørte de yderliggående Bondevenner og blev valgt til Den Grundlovgivende Rigsforsamling 1848, til Folketinget for Skivekredsen fra det første valg i 1849, blev genvalgt lige siden (med undtagelse af 1854, hvor han ikke stillede op) og skiftede siden til Landstinget 1858, hvor han sad til sin død 1862.
Bertel Nørgaard har betydet enormt meget for handelen i den vestlige del af Limfjorden. Blandt andet handlede han med England og ønskede engelsk indført i grundskolen.
Bertel Nørgaard lærte efter eget udsagn alt for lidt i sin egen skoletid, så i hele sit voksenliv var han meget engageret i at forbedre undervisningen for landbefolkningen. Han var fra 1830 i skolekommissionen i Krejbjerg, og her kæmpede han med Nis Nissen af Spøttrup, som ikke ønskede at bidrage med sin part af de penge, der skulle til for at drive et godt skolevæsen i Rødding-Krejbjerg Sogn, og som heller ikke syntes, at bønder havde særligt stort behov for at lære noget.
Det var Bertel Nørgaards hensigt at skolen skulle bidrage til bøndernes frigørelse i forhold til herremænd og præster, som for det meste ikke havde høje tanker om bønders evner til andet end at knokle.
Bertel Nørgaard deltog meget aktivt i debatter i dagblade og på møder, og det kostede mange “kampe” at være i front med nye ideer og tanker.
Nørgaard er begravet på Krejberg Kirkegård, syd for kirken.
Bemærk fra udklippet til venstre: Bertel Nørgaaard byggede smedje og teglværk. Dertil kan vi føje, at han også ejede (lod bygge?) en hollandsk vejrmølle på arealet Buksager 15.
Han var både bonde og handelsmand i stor stil, samtidig med at han også kæmpede for bedre undervisning og ivrigt deltog i politisk arbejde.
I Skivebogen 1989 er der et meget at læse om Bertel Nørgaard og han indsats og fortjenester, både i sognet og nationalt. Undervisning engagerede han sig rigtig meget i, og det kulminerede med “Den Højere Bondeskole i Krejbjerg”, som har startede op på sin egen gård,ddddd
Rødding-Krejbjerg sogn – kampen om skole og selvstændighed
Efter skoleloven i 1814 blev også Rødding-Krejbjerg sogn pålagt at oprette et offentligt skolevæsen. Det skabte fra begyndelsen store konflikter. Udgifterne til skole og lærer skulle betales af sognets beboere efter hartkorn, hvilket især ramte godsejeren på Spottrup og fæstebønderne hårdt, mens præsten gik fri for betaling. Det førte til langvarige stridigheder mellem præst, godsejer, bønder og lærer. Skolebygningerne var i elendig stand, og først i 1818 lykkedes det at få opført et nyt skolehus, efter år med skænderier om økonomi og ansvar.
I mange år var der stor modvilje mod skolen i sognet. Bønderne så den som et påtvunget statsligt projekt, og konflikterne fortsatte om alt fra lærerens løn til hans ret til græsning for køer og får. Præstens forsøg på at håndhæve reglerne ved hjælp af amtet forværrede kun modsætningerne. Først omkring 1836 begyndte holdningen at ændre sig. Med stigende handel, bedre økonomi og Limfjordens åbning mod Vesterhavet voksede forståelsen for, at uddannelse kunne være en vej til større frihed og indflydelse.
En central skikkelse i denne udvikling var Bertel Nørgaard, der ejede gård i Krejbjerg og i 1830’erne opbyggede både teglværk og politisk indflydelse. Han blev en stærk fortaler for bondens oplysning og blev i 1848 valgt som den eneste bonde fra Viborg Amt til den grundlovgivende rigsforsamling. Rødding-Krejbjerg udviklede sig dermed fra et konfliktramt sogn med modstand mod skolevæsenet til et sted, hvor oplysning, handel og politisk selvbevidsthed fik tidligt fodfæste.
Bertel Nørgaard og den højere bondeskole
Bertel Nørgaard, gårdejer i Krejbjerg og senere folketingsmand, voksede op med en meget mangelfuld skolegang, noget han hele livet følte som et stort savn. Netop denne erfaring blev drivkraften bag hans stærke engagement i bondens oplysning. Han mente, at bønderne kun kunne deltage fuldt ud i samfundets politiske og økonomiske liv, hvis de fik bedre kundskaber. I takt med at handel og velstand voksede omkring Limfjorden i 1830’erne og 1840’erne, blev behovet for uddannelse endnu tydeligere. Nørgaard arbejdede derfor målrettet for at skabe en højere bondeskole, hvor unge fra bondestanden kunne få undervisning ud over den almindelige almueskole. Skolen blev et symbol på den nye, selvbevidste bondeklasse, der ikke længere blot ville adlyde øvrigheden, men selv tage ansvar for samfundets udvikling.