Krejbjerg Andelsmejeri

Siden om Krejbjerg Andelsmejeri består indtil videre af masser af løse fakta hentet fra diverse kilder + antagelser og ideer undfanget af min uvidenhed. Sammensuriet skulle gerne blive til et gennemarbejdet afsnit her på hjemmesiden og inspiration til en artikel i “Mølposen” udgivet af Lokalhistorisk forening for det gamle Spøttrup Kommune.
Begynd læsningen fra oven, hvor den veldisponerede del af siden er at finde.
Hjælp med inspiration, anekdoter, fakta og viden til at genoplive det nu væltede mejeri her i vores digitale historiebog!!! Jeg tumler løs med at skrive ned, og alle der ved noget giver lyd og supplerer/korrigerer – er det en aftale? I så fald ender det godt, er jeg overbevist om.

Tiden op til det nye mejeri

Indtil midten af 1800-tallet bearbejdede de enkelte landmænd almindeligvis selv mælken fra køerne og lavede de traditionelle mejeriprodukter, vi stadig kender: smør, kærnemælk, sødmælk, fløde, skummet mælk, syrnet mælk, ost og valle. Overskydende produkter kunne så afsættes i byerne, fx “gårdsmør”.
Overalt i landet, og altså også i Krejbjerg sogn, var der i sidste halvdel af 1800-tallet gang i en hastig udvikling inden for mælkeri-branchen. Større gårde etablerede mælkerier og opkøbte mælk fra nabogårde. Her i sognet kender vi til mindst to sådanne mælkerier fra 1880’erne: Ginnerup Mejeri og et mejeri i Nr. Andrup. Antageligt var der et mere i “Krejbjerg By”.
Nye mælkerimaskiner og nye tanker om industrialisering bliver snart koblet med de de nyeste ideer om andelsbevægelsen.

Mælkeriet i Nr. Andrup søger unge piger. 1884.

**Mælkerilæringer**
1 eller 2 unge piger, som har lyst til at lære mejeriet i løbet af vinteren, kan til første november få plads ved at henvende sig til undertegnede inde slutningen af denne måned
N.-Andrup i juli
**J. Erichsen**, forpagter.

Et skib med kul strander ved Ny Mølle. 1887.

**Skive** den 2. novbr. 1837
**Stranding**. Sluppen “Odin”, skipper H. Henrichsen af Nykøbing på Mors kommende fra Aalborg med en ladning kul ti Krejbjerg Mejeri, er natten mellem søndag og mandag strandet ved Nymølle i Rødding. Skibet, der tilhører føreren, er sandsynligvis vrag. Det er ikke forsikret. Det anses for temmelig tvivlsomt, at ladningen kan bjerges. Besætningen er reddet.

Ginnerup Mejeri maner rygter i jorden. 1888.

**Det rygte**, som er udbredt, at **Mikkel Christensen**, Krejbjerg Hede skulle have leveret forfalsket mælk til mejeriet er usandhed og stammer ikke fra mig.
Ginnerup Mejeri, den første august 1888.
**Niels Ladefoged.**

Andelstanken slår an i sognet

Nye mælkerimaskiner og nye tanker om industrialisering bliver snart koblet med de de nyeste ideer fra andelsbevægelsen. Mange, mange steder rundt i landet er der allerede bygget andelsmejerier, og de stolte Krejbjergbønder bliver grebet af andelstankerne i 1907, hvor både Krejbjerg Brugsforening og Krejbjerg Andelsmejeri bliver etableret. I sandhed lidt af en lokal revolution!

“Den 2. marts 1907 var største delen af Mælkeleverandører i Krejbjerg Sogn mødt i Krejbjerg Forsamlingshus i anledning af Oprettelsen af et Mejeri her i Sognet.”
Sådan indledes forhandlingsprotokollen for vores mejeri!

Krejbjerg Andelsmejeri omkring 1915 fra bogværket Danmarks Mejerier, bind 3 side 514. Desværre har fotografen vinklet på mejeribestyrerboligen i stedet for på mejeriet. Der var fem værelser i bestyrerboligen.

Mejeriet omkring 1950.
Der var to værelser til personale på mejeriets loft i hver sin gavl. på midten havde mejeriet hvælvet loft, så der var ikke plads.
Foto: Aalborg Luftfoto

Generalforsamlingen gennemgår et forslag til vedtægter, som accepteres af forsamlingen og medlemmerne til den første bestyrelse vælges:

Laust Kr. Mousten, Andreas Andersen, Søren Primdahl, Magnus Dahlgaard og Søren Kristian Kjærgaard.
På første bestyrelsesmøde vælges Magnus Dahlgaard til formand.

Som den første mejerist ansættes Anders Kr. Andersen, Kirkeby Mejeri, og som arkitekt vælges E. Lind i Skive. Krejbjerg Andelsmejeri bliver således det første i en meget lang række af mejerier, som Lind tegner.

Den 17. maj 1907 besluttes tidsperspektivet:
Mejeribygningen skal være fuldt færdig med maskiner til 1. september 1907 og mejeribestyrerboligen til 1. oktober.

Så vidt jeg kan se, er mejeribygningens ydre form ikke ændret i perioden mellem 1907 og 1950. Dermed vil jeg tro, at det nederste billede er det bedste vi har af det oprindelige mejeri

Hvad der foregår løbende i forbindelse med mejeriet

Lad os starte i den lidt kuriøse ende: Dampmaskinen leverer varmt spildevand, som kan udnyttes til bad. Man kan købe årskort til at tage bad. Priser: for 1 person = 50 øre; for en husmandsfamilie = 1 kr.; for en gårdmandsfamilie = 2 kr.

Almindelige mejerifunktioner:
Vand:
Brønd, 9 meter dyb
Energi:
Kul/tørv; indkøb og transport – trækkraft til maskiner og opvarmning (pasteurisering)
Istransport (is til ishus – bruges til nedkøling af mælk)
Mælk:
Mælkekuske til dagligt at køre mælk og returmælk. Returmælken er først og fremmest kærnemælk og valle, og den modregnes i kontrabogen.

Mælkeprodukterne:
Sødmælk
Skummet mælk
Fløde
smør
Kærnemælk
Ost

Salget:
Direkte fra mejeriet til lokale kunder i mejeriudsalget
Engros til forretninger (bl.a. til “ostemanden”)
Eksport til England

Apparater og maskiner i mejeriet i 1915 efter bogen “Danske Mejerier”:
Vægte: til indvejning og udvejning af mælk
Forvarmer til pasteuriseringsmaskinen
Pasteuriseringsmaskine
Ringkøler
Centrifuge
Tøndekærne
Kedel
Marshall maskine
flødetønder
Lux lys
Nogle aluminiumstransportspande
Kul

Herunder er materialet udisponeret og ukontrolleret

Krejbjerg Andelsmejeri

Elever og lærere fra Ladelund Landbrugs- & Mejeriskole 1968-69. Blandt eleverne var fra Krejbjerg Mejeri
Hugo Pedersen, Krejbjerg (søn af Sigfred og Åse Pedersen, Ginnerupvej ) og Christian Møller Jensen, Lem (se fortællingen “Mit mejeriliv” herunder).

‘Mit mejeriliv’ – selvbiografi af Christian Møller

En spændende fortælling om mejeristen, der var mejerielev i Krejbjerg og som fik en fornem karriere inden for faget!

Claus Poulsen skrev den 17 juli 2023: “Jeg har tilfældigt fundet en selvbiografisk artikel skrevet af en mejerielev i Krejbjerg 1962-65.”

Christian Møller døde 2022, og hans hustru, Marianne, har givet tilladelse til at bringe selvbiografien. Marianne er fra Krejbjerg og søster til Jens Rasmussen.

For nylig spurgte jeg Mogens Rossen, om han kendte Christian Møller, og det gjorde han: “En dag var vi begge to ude på marken for at samle neg, og pludselig smed Christian en tudse efter mig. Den ramte lige i munden på mig. Jow, du kan tro, jeg kendte ham!”

Klik på “op” og “ned” pilene for at læse bogen

mit_mejeriliv_christian_moeller_til_pdf-compressed

Tre afregninger for mælk fra Krejbjerg Andelsmejeri 1935-36 til Engel Sørensen, Norvej 17, medlem nr. 30 (klik på billede for at forstørre):

Lad os starte med en lille historie fortalt af Claus Poulsen fra tiden, hvor mejeriet stadig var “levende”:
Jeg genkender nogle af Christians beskrivelser (i et lille skrift Claus tidligere har linket til. IA). Jeg har meget ofte hentet sødmælk, kærnemælk, ymer, ost og smør i det lille udsalg lige inden for døren i facaden mod vest ud mod Åbakken. Det var blot et lille bord i selve mejeriet. Jeg kan også godt huske fra Engsgård, at mælkepengene kom i en kuvert i låget til en mælkejunge.
Jeg husker ikke, at mejeribestyreren var en ilter fynbo. Men hans datter startede i 1. klasse sammen med min søster og mig. Og hun havde en ting tilfælles med mig. Nemlig at vi kunne læse inden vi kom i skole.
Christians forgænger som mejerielev hed Hans Jørgen. Han var søn af cykelhandler Anker Hansen, som købte ejendommen på Buksager, genbo til Kallestrups husmandssted på Buksager, af Post-Hans.
Mejerielev Hans-Jørgens lillebror hed Mons, vel sagtens Mogens. Han fortsatte i skole i Oddense i 7. klasse efter flytningen til Krejbjerg.
Jeg overtog avisruten Jyllandsposten søndag efter Mons. Ca. 50 stk. af den annoncetunge JP skulle omdeles i Krejbjerg Sogn hver søndag. Til daglig kom avisen med posten.
Jeg bør tilføje, at vejnavnene Buksager, Åbakken og Ginnerupvej ikke fandtes dengang.
Vores adresse var (navn), Krejbjerg pr. Balling. Egon Post og stationsbestyreren kendte alle sognets indvånere.

Hugo Pedersen fra Skive skriver på KrejbjergNyt 04-09-2023:
I 1966 var jeg i lære på Krejbjerg mejeri og da havde den ca 4,4 millioner kg mælk fra 76 leverandører i dag er der 3 malkebesætninger tilbage men nok med det dobbelte kg mælk

Bygningerne

Af Ivan Andersen

En række betragtninger, jeg har gjort mig om det oprindelige mejeri er klart forkerte, kan jeg nu (01-05-2024) efter nærmere læsning konstatere. Så kig på billederne men ikke på mine fortolkninger.

04-11-2022. Lad mig til en begyndelse fortælle om en episode for et par år siden:
Min kone, Anni, var ved at rive ude ved vejen, da en ældre dame i bil med sønnen som chauffør stoppede for at kigge på mejeriet, og min kone faldt i snak med hende. Hun fortalte, at hendes mand havde bygget mejeriet og havde fået en pris for det særligt fine byggeri.
Jeg blev ret forundret, da Anni fortalte mig om det: Så kønt var det mejeri da vist ikke, at det kunne fortjene en pris.
Nu er mejeriet så ved at blive revet ned, og pludselig forstår jeg bedre. Gavlen af det gamle mejeri dukker op, da de første 5-7 meter er blevet væltet, og se så på billederne herunder.

Gavlen af mejeriet, før Anders Rytter og hans folk for alvor tog fat på nedrivningen. Foto Ivan Andersen. Bygningen set fra nord (fra loftet på Åbakken 36)

Efter at de har kappet 5-7 meter af mejeriet, dukker gavlen af det oprindelige mejeri op. Foto Ivan Andersen.

Det oprindelige mejeri har været et særpræget og sikkert smukt byggeri, der har været cirka fem meter smallere og en del kortere, end den mindre pæne bygning, man har bygget hen over den gamle del, da den blev for lille til at følge med mængden af mælk, der blev vejet ind.