• Skiftende billede hver time
    Billede 1

    Forstør dit pc-skærmbillede:

    Holde ctrl- og alt-knapperne nede, mens du drejer på musens rulleknap.

Krejbjerg Andelsmejeri

Mejeriets vedtægter | Forhandlingsprotokoller for mejeriet | Det gamle mejeri rives ned | Kvægsygdomme |

Det er for alvor gået op for mig under hyggelæsningen af de 700 håndskrevne sider i “Forhandlingsbog for “Krejbjerg Mejeri”” at perioden fra 1890 til 1960 burde kaldes oplysningstiden, eller måske oplysningstiden 2.0, som det passende kunne skrives i dag. For indtil videre betragtes vel oplysningstiden i Danmark stadig som sidste halvdel af 1700’tallet. Dengang var det i særlig grad de højlærde, der følte sig oplyste – ikke hoben, de “jævne mennesker”, som Mærsk Mc-Kinney Møller nok ville sige. Vi er blevet oplyste på baggrund af de “folkelige bevægelser”, som Grundtvig og hans tilhængere “tændte” i 1800’tallet og som skabte en skov af foreninger i alle afkroge af landet. Andelsbevægelse var også en oplysningsbevægelse!

Det gamle mejeri med tilhørende førstemejerist-bolig og Åbakken 36, skraafoto.dk, 2021. Klik på billedet for at forstørre det.

Gul – 1907: Mejeribestyrerbolig, mejeri, skorsten og skur (det oprindelige byggeri)
Lilla – 1959: Ostelager
Grøn – 1964: Kontorer, lager, laboratorium, rampe til tankbil, garager, fyrrum, varmt lager, fryserrum
Blå – 1967: Førstemejerist-bolig (Knud ??, Aggerholm)

Kan du slet ikke styre din lyst til at læse de to protokoller for mejeriet med næsten 700 sider mødereferater, kan du finde dem ved at klikke her: Mejeriprotokoller

Tiden op til det nye mejeri

Indtil midten af 1800-tallet bearbejdede de enkelte landmænd almindeligvis selv mælken fra køerne og lavede de traditionelle mejeriprodukter, vi stadig kender: smør, kærnemælk, sødmælk, fløde, skummet mælk, syrnet mælk, ost og valle. Overskydende produkter kunne så afsættes i byerne, fx “gårdsmør”.
Overalt i landet, og altså også i Krejbjerg sogn, var der i sidste halvdel af 1800-tallet gang i en hastig udvikling inden for mælkeri-branchen. Større gårde etablerede mælkerier og opkøbte mælk fra nabogårde. Her i sognet kender vi til mindst to sådanne mælkerier fra 1880’erne: Ginnerup Mejeri og et mejeri i Nr. Andrup. Måske var der et mere i “Krejbjerg By” (se artiklen om strandingen herunder).
Nye mælkerimaskiner og nye tanker om industrialisering bliver snart koblet med de de nyeste ideer om andelsbevægelsen.

Mælkeriet i Nr. Andrup søger unge piger. 1884.

Mælkerilæringer
1 eller 2 unge piger, som har lyst til at lære mejeriet i løbet af vinteren, kan til første november få plads ved at henvende sig til undertegnede inde slutningen af denne måned
N.-Andrup i juli
J. Erichsen, forpagter.
Et skib med kul strander ved Ny Mølle. 1887.

Skive den 2. novbr. 1887
Stranding. Sluppen “Odin”, skipper H. Henrichsen af Nykøbing på Mors kommende fra Aalborg med en ladning kul ti Krejbjerg Mejeri, er natten mellem søndag og mandag strandet ved Nymølle i Rødding. Skibet, der tilhører føreren, er sandsynligvis vrag. Det er ikke forsikret. Det anses for temmelig tvivlsomt, at ladningen kan bjerges. Besætningen er reddet.
Ginnerup Mejeri maner rygter i jorden. 1888.

Det rygte, som er udbredt, at Mikkel Christensen, Krejbjerg Hede skulle have leveret forfalsket mælk til mejeriet er usandhed og stammer ikke fra mig.
Ginnerup Mejeri, den første august 1888.
Niels Ladefoged.

Ifølge folketællingen 1890 var en Niels Ladefoged (søn af ejerinden) mejerist på gården Ginnerupvej 33. Tilsyneladende var der ikke andre ansatte til mejeridelen, så det må have været et ret lille mejeri – men som du kan se herunder havde Ginnerup Mejeri dog en del leverandører.

Rødding Andelsmejeri sættes i drift 1/9 1889, og de køber Niels Ladefogeds mejerimaskiner for 60% af dagsprisen mod at han stopper med at drive mejeri i Ginnerup, og en del landmænd fra Krejbjerg Sogn bliver andelshavere i Rødding Andelsmejeri. Samarbejdet fungerer imidlertid ikke så godt, for bønderne fra Krejbjerg har langt til mejeriet, og de føler sig behandlet som “vedhæng” til de andres mejeri. Derfor tager Krejbjerg-bønderne i 1897 initiativ til et møde, der skulle beslutte at oprette et mejeri i Krejbjerg, men det bliver nedstemt. Efter endnu flere skærmydsler over de næste ti år prøver de med et nyt møde i 1907, og denne gang beslutter forsamlingen at stifte Krejbjerg Andelsmejeri.


Andelstanken slår an i sognet

Nye mælkerimaskiner og nye tanker om industrialisering bliver snart koblet med de de nyeste ideer fra andelsbevægelsen. Mange, mange steder rundt i landet er der allerede bygget andelsmejerier, og de stolte Krejbjergbønder bliver for alvor grebet af andelstankerne i 1907, hvor både Krejbjerg Brugsforening og Krejbjerg Andelsmejeri bliver etableret. I sandhed lidt af en lokal revolution!

“Den 2. marts 1907 var største delen af Mælkeleverandører i Krejbjerg Sogn mødt i Krejbjerg Forsamlingshus i anledning af Oprettelsen af et Mejeri her i Sognet.”
Sådan indledes forhandlingsprotokollen for vores mejeri!

Krejbjerg Andelsmejeri omkring 1915 fra bogværket Danmarks Mejerier, bind 3 side 514. Desværre har fotografen vinklet på mejeribestyrerboligen i stedet for på mejeriet. Der var fem værelser i bestyrerboligen.
Mejeriet omkring 1950.
Der var to værelser til personale på mejeriets loft i hver sin gavl. på midten havde mejeriet hvælvet loft, så der var ikke plads. Så vidt jeg kan se, er mejeribygningens ydre form ikke ændret i perioden mellem 1907 og 1950. Dermed vil jeg tro, at billedet fra 1950 er det bedste, vi har af det oprindelige mejeri og mejeribestyrerbolig.
Foto: Aalborg Luftfoto

Generalforsamlingen gennemgår et forslag til vedtægter, som accepteres af forsamlingen og medlemmerne til den første bestyrelse vælges:

Laust Kr. Mousten, Andreas Andersen, Søren Primdahl, Magnus Dahlgaard og Søren Kristian Kjærgaard.
På første bestyrelsesmøde vælges Magnus Dahlgaard til formand.

Som den første mejerist ansættes Anders Kr. Andersen, Kirkeby Mejeri, og som arkitekt vælges E. Lind i Skive. Krejbjerg Andelsmejeri bliver således det første i en meget lang række af mejerier, som Lind tegner.

Den 17. maj 1907 besluttes tidsperspektivet:
Mejeribygningen skal være fuldt færdig med maskiner til 1. september 1907 og mejeribestyrerboligen til 1. oktober.

På dagen er mejeriet i drift med alle nødvendige funktioner. Både hvad angår mælkekørsel, folk som maskiner, og det kører driftsikkert de næste 63 år. Men det er ikke en virksomhed, som man bare kan lukke ned nogle dage i ny og næ, hvis der er problemer. Det betyder, at der gennem tiden er mange udfordringer, der akut skal tages stilling til for at holde driften stabil.


Bestyrelsesarbejdet

Det har tydeligvis været ansvarlige bestyrelser, der har håndteret Krejbjerg Mejeri, og de har fulgt det løbende arbejde på og omkring mejeriet tæt.

Den typiske årlige rytme

Efter årets generalforsamling konstituerer bestyrelsen sig på første bestyrelsesmøde.
Derefter kommer der en 5-10 bestyrelsesmøder, hvor almindelig drift og vedligeholdelse er hovedindholdet: Hvor meget udbytte skal betales pr. 100 pund mælk, udlicitering af mælkekørsel, iskørsel, transport af kul og skyllevand samt anskaffelser, reparationer.
Bestyrelsen skal også forholde sig til forsikringer, lån og foreninger som Mejeriforeningen.

Særlige opgaver

Der er mange aktører involveret, så der skal jævnligt forhandles og forliges. Fx giver mælkekørslen af og til anledning til uenigheder, der må afklares.
Der opstår kriser som sygdom i besætninger, krig og økonomiske kriser:
Under og i årene efter Første Verdenskrig var det svært at få importeret brændsel og der var rift om de lokale ressourcer som træ og tørv.

I mellemkrigsårene var der økonomiske kriser, og mejeriet måtte låne af private. Et par eksempler: Mejeriet lånte i 1924 5.000 kr. af gårdejer Jens Gudiksen i Oddense. På et tidspunkt lånte de også af mejeribestyreren.
I juli 1926 låner til gengæld Krejbjerg Sogneråd 5.000 kr. af Mejeriet – de skal dog betales tilbage før andelshaverne skal have deres udbytte udbetalt!
Sygdomme som kvægtuberkulose, kalvekastning og mund og klovsyge giver hen over årene ekstra samarbejde med dyrlæger og andre dele af sundhedssystemet, og mejeriet må tage forholdsregler over for angrebne besætninger.

Bestyrelsesformænd gennem tiden:
1907 Magnus Dahlgaard
1908 Januar, Anton Rasmussen
1908 november, Laust Kr. Mousten, stop. okt. 1940
1940 Kristen Dahlgaard
1946 Jacob Vestergaard
1952 Julius Thomsen
1955 Niels Gudiksen
1956 Frits Krejberg
1960 Niels Kaastrup
1961 Jørgen Aggerhlm
1966 Niels Kaastrup
1968 Bertel Jeppesen
1970 Knud Bengaard


Mejeribestyrerens arbejde og aflønning

Mejeribestyrere i Krejbjerg over tid

Mejeriets første bestyrer, Anders Kr. Andersen:
Protokolfoto 012 Det vedtoges at ansætte Anders Kr. Andersen fra 1. oktober 1907 til 30. september på flg. betingelser:
1. Fast årsløn 1.600 kr. (mit gæt er 10 arbejdstimer, 365 dage om året, hvilket svarer til under 50 øre i timen).
2. Fri bolig, ildebrændsel og belysning
Den skummede mælk og kærnemælk til husholdningen er frit, hvorimod fløde betale med 8 øre pr. pægl (1/4 liter)
3. Fri brug af haven. Anlægget bekostes af foreningen.
A. Kr. Andersen fratræder 1/10 1947 altså efter 40 år som mejeribestyrer i Krejbjerg!

Mejeribestyrer Nielsen
N. K. F. Nielsen havde været undermejerist i mindst 10 år og overtog jobbet som mejeribestyrer direkte efter A. Kr. Andersen.
Nielsen bliver fyret 1/11 1956 angiveligt på grund af samarbejdsvanskeligheder, hvorefter Johs. Hansen kommer til.

Mejeriets sidste bestyrer (Protokolfoto 012):
Johannes Hansen
Han blev, hvad angår løn og bolig, ansat pr. 1/11 1956 efter gældende overenskomst. J. Hansen fortsætter, indtil mejeriet nedlægges i 1970.

Mejeribestyrerens opgaver

Det er et yderst betroet arbejde at være mejeribestyrer.
Han skal være uddannet mejerist og altså være inde i alle hjørner af det daglige arbejde og selv deltage i det.
Han skal planlægge mejeriets drift
Han ansætter og afskediger underordnet personale.
Han skal være dygtig til at omgås folk og har jo en kæmpe berøringsflade med de mange mælkeleverandører, ansatte, skiftende bestyrelser, kunder, samarbejdspartnere i foreninger og nabomejerier leverandører af produkter osv.
Han skal lave regnskab og være en god købmand, når produkterne skal afsættes og maskiner og redskaber indkøbes.


Mælkekuskens arbejdsdag og aflønning

I mejeriets første mange år foregik al transport over land med hest og vogn. Set med nutidens briller var det langsommeligt og besværligt. Mælkekusken brugte mange timer hver dag på sin rute tur-retur. I 1907 fik han cirka 1,25 kr. pr. dag og måtte så selv lægge hest og vogn til. Timelønnen kunne måske blive 20-25 øre. En håndværker fik dengang omkring 35 øre i timen, og han havde stort set ingen udgifter i forbindelse med sit arbejde.
Den typiske mælkekusk var husmand og leverede selv mælk fra et par køer, og så han var også andelshaver i mejeriet. Mejeriets bestyrelse lavede hvert år licitation over mælkeruter, så på den måde konkurrerede husmændene indbyrdes og pressede dermed selv betalingen i bund.
Når mælkekusken kom hjem ventede masser af arbejde på ham – 365 dage om året.

To eksempler fra den aller første licitation i 1907:
Rute 3: Eskild Larsen: Overginnerup 450 kr. for et år.
Rute 6: Jens Rasmussen: ruten Nr. Andrup for 20 øre pr. 100 pund indvejet mælk.

En mælkekusk skulle måske hente mælk hos ti landmænd. Det blev mange tunge transportspande, han hver dag skulle løfte op på plads i vognen og senere læsse af på mejeriet. Hver landmand skulle have spandene og en hel del returmælk (skummet mælk/ kærnemælk til foderbrug) tilbage til gården, så mælkekusken måtte læsse påny henne ved mejeriet og kørte så den samme rute tilbage igen, før han endelig kunne køre hjem til sin egen bedrift.

Eksempel på mælk fra en større gård (Engel Sørensen, Norvej 17) en enkelt dag, 1935 :
Leveret mælk: 158 kg i 6 spande + lidt i en 7. spand, vægten pr. spand ca. 28 kg.
Returmælk samme dag 146 kg eller 6 spande a 28 kg + en tom spand. Alt det skulle altså mælkekusken løfte rundt på dels ude på gården og dels på mejeriet. Og det er fra den ene leverandør (afregning til venstre herunder).

Tre afregninger for mælk fra Krejbjerg Andelsmejeri 1935-36 til Engel Sørensen, Norvej 17, medlem nr. 30 (klik på billede for at forstørre):


Organisationer omkring mejerierne

Når man læser protokollen, ser man tydeligt, at de enkelte mejerier ikke er overladt til sig selv. En række foreninger og sundhedsmyndighederne står til disposition for rådgivning på snart sagt alle områder af driften.
Det springer i øjnene, at mejeriet fungerer i et raffineret samvirke med landbruget, og især er det tydeligt, at afregningsprisen for mælk samt de krav og forventninger mejeriet stiller til landbrugene virkelig udvikler landbruget.
Hygiejnen i staldene – snavs og bakterieindholdet i mælken – afspejles i afregningsprisen.
Kalvekastning (aborter i besætningen) reduceres ved forbedret staldklima og hygiejne. De smitsomme typer bliver håndteret af stadig dygtigere dyrlæger.
Kvægtuberkulosen, der er farlig for både mennesker og dyr, blev udryddet, blandt andet ved pasteurisering af mælken og vaccination. Der blev gennemført systematiske besøg i staldene og rådgivet – både her og ved foredrag arrangeret af blandt andet mejeriet. Kvægtuberkulosen blev endeligt udryddet i Danmark i 1980’erne.
Mund- og klovsyge er en frygtet kvægsygdom. Men med grundig diagnosticering, karantæne og vaccination er det lykkedes at holde den ude af landet siden 1983.

Det var vigtigt for den enkelte landmand, at besætningen bestod af de bedste køer. Derfor oprettede landmændene kontrolforeninger. Kontrolassistenten rejste rundt til de landbrug, der var med i ordningen, tog mælkeprøver af hver enkelt malkeko og fandt fedtprocenten og bakterieindholdet i prøverne. Med viden om fedtprocenten og den samlede mælkeydelse pr. ko kunne landmanden udvælge de bedste køer og den bedste tyr til videre avl. Og hans viden om bakterieindholdet i prøverne kunne med passende rådgivning føre til stadig bedre hygiejne og dermed bedre afregningspris for mælken.

Man skal næppe heller underkende, at det var lokale landmænd, der på skift sad i bestyrelsen for mejeriet, hvilket betød, at der parallelt med mejeriets virke blev åbnet for udviklende og oplysende samtaler, når man mødtes til nabokaffe og ved diverse andre sammenkomster. Naturligvis også når man samledes til generalforsamlinger i mejeriet og i brugsforeningen.

Mejeriet har afgjort været en katalysator for kvalificerede samtaler og nedtoning af gamle, forældede husråd i forbindelse med landbrugsdriften.


Hvad der foregår løbende i forbindelse med mejeriet

Krejbjerg Andelsmejeri skulle i begyndelsen først og fremmest lave smør. Hvis der blev sødmælk til overs, skulle resten laves til ost, som altså var en biproduktion.
Den daglig rutine var således at skumme fløden af sødmælken fra landmanden og dernæst lave smør af fløden.
Mejeriet skulle dog også levere konsummælk til de lokale håndværkere, handlende og arbejdsmænd og andre, der ikke selv havde køer.

Lad os starte i den lidt kuriøse ende: Dampmaskinen leverer varmt spildevand, som kan udnyttes til bad.

Andelshavere kan købe årskort til at tage bad. Priser: for 1 person = 50 øre; for en husmandsfamilie = 1 kr.; for en gårdmandsfamilie = 2 kr.

Almindelige mejerifunktioner:
Vand:
Brønd, 9 meter dyb
Energi:
Kul/tørv; indkøb og transport – trækkraft til maskiner og opvarmning (pasteurisering)
Istransport (is til ishus, is hugges op om vinteren og køres til mejeriets ishus – bruges til nedkøling af mælk)
Mælk:
Mælkekuske til dagligt at køre mælk og returmælk. Returmælken er først og fremmest kærnemælk, og den modregnes i kontrabogen.

Mælkeprodukterne:
Sødmælk
Skummet mælk
Fløde
smør
Kærnemælk
Ost – egentlig osteproduktion startede i 1959

Salget:
Direkte fra mejeriet til lokale kunder i mejeriudsalget
Engros til forretninger (bl.a. til “ostemanden”)
Eksport til bl.a. England


Apparater og maskiner i Krejbjerg Andelsmejeri i 1915 efter bogen “Danske Mejerier”

Vægte: til indvejning og udvejning af mælk
Forvarmer til pasteuriseringsmaskinen
Pasteuriseringsmaskine (opvarmer den indkomne mælk til ca. 70 grader for at dræbe bakterier)
Ringkøler (køler mælken, efter at den er færdigbehandlet, så den ikke bliver uønsket sur)
Centrifuge (til at skille fløde fra mælken)
Tøndekærne (til kærning af smør)
Kedel (til opvarmning af vand til dampmaskinen)
Marshall maskine (dampmaskine)
Flødetønder
Lux lys
Nogle aluminiumstransportspande
Kul

Dansen omkring mejeriet i 1907

Forestil dig en film optaget med drone af Krejbjerg sogn hen over en hel dag i de første år af mejeriets eksistens. Lad os så se, hvad der sker, når vi afspiller filmen med meget høj hastighed. Syv hestevogne farer rundt i alle sognets hjørner som bier fra blomst til blomst, og efter nogle minutter stiler de hver for sig i retning af mejeriet, hvor de ankommer i en bestemt rækkefølge, får læsset spande af og nye på og kører så i modsat rækkefølge til de samme steder og afleverer spande og returmælk. Og endelig kører hver vogn så hjem til den ejendom, hvor den startede. Det samme gentager sig hver dag, 365 dage om året.

Sådan er dansen om mejeriet!

Ind imellem ankommer i årets løb hestevogne med kul, is, avner, tørv, tørvemuld, træ, maskiner og andet, der var nødvendig for driften af virksomheden. En stille, stadig strøm af hestekøretøjer til og fra mejeriet.

I dag er det svært at forestille sig, men da mejeriet startede i 1907 var der ikke elektricitet i Krejbjerg. Det betyder altså, at der ikke var elektrisk lys, belysningen bestod af petroleumslamper, og at alle maskiner skulle trækkes af “noget andet”, nemlig en dampmaskine. Fra dampmaskinen gik en central aksel med en masse remskiver på, så der var en til hver af de roterende maskiner.
I 1919 er der kommet elektricitet til byen, og bestyrelsen beslutter, at der skal installeres lys i mejeri og “beboelseslejligheden”, men maskinerne i mejeriet trækkes stadigvæk ved dampkraft.
Det bliver de ved med indtil 1951, hvor mejeriet anskaffer sig en elektrisk centrifuge og dermed går “delvis over til elektrisk drift”.
Dampmaskinen sælges til skrot i 1954, og så må vi vist gå ud fra, at mejeriet nu var fuldt elektrisk drevet.


Fra protokollen

Du finder protokolsiderne ved at klikke her: Mejeriprotokoller

Du kan også indtaste siden, du ønsker i feltet herunder (husk at skrive tre cifre hver gang, du søger. Fx 049 eller 008 eller 214)

Mejeriprotok-Fotos Mejeriprotokol-fotos
Mejeriprotokol-fotos

"Oprør " i 1956

21 andelshavere ønskede at nedlægge mejeriet og i stedet blive andelshavere i det nyopførte Balling Mejeri.Da en ekstraordinær generalforsamling stemmer for at bevare Krejbjerg Mejeri, melder de 21 sig ud af foreningen. Det er naturligvis en bet for mejeriet og de resterende andelshavere når så mange ret store mælkeleverandører forsvinder. Læs her, hvordan det gik!

Protokolfotos 263 - 268 + 270 - 271

9/1 1956: Bestyrelsen får en henvendelse med 22 underskrifter med ønske om afholdelse af ekstraordinær generalforsamling angående mejeriets restaurering eller eventuelle nedlæggelse og evt. samarbejde/sammenlægning med det nye mejeri i Balling.
I den anledning var bestyrelsen 12/1 i Balling for at aftale vilkår for levering af mælk til Ballingk. Krejbjerg kunne komme med på samme vilkår som folk fra Balling Sogn.

17/1 1956: Orienterende møde for/imod store mejerier. På mødet gik Aksel Pedersen, Nygård, stærkt ind for nedlæggelse på grund af de økonomiske fordele, det indebar at have store mejerier.

19/1 1956: Generalforsamling
1. Oplysning om udgifterne ved restaurering (udskiftning af maskiner)
2. Afstemning om mejeriets beståen
3. Eventuel lovændring af §12 (ved udmelding skal andelshaveren betale sin del af gælden i mejeriet).
4. Eventuelt

Afstemningen om mejeriets beståen gav følgende resultat: 53 stemmer for beståen og 20 stemmer for nedlæggelse.
Ændringen af §12 bliver stemt igennem.

31/3 1956: 21 andelshavere melder sig ud af mejeriet.

18/4 1956: Orienterende møde om mejeriets fremtidige drift efter de 21 udmeldelser.
Formanden, Niels Gudiksen, Bådsgård, gik af som følge af det, han kaldet urimelig angreb på ham i forbindelse med udmeldelserne.
Debatten for/mod fortsat drift af mejeriet afføder blandt andet spørgsmålet om fyring af mejeribestyreren.

3/5 1956: Ekstraordinær generalforsamling, fordi de tre udmeldte, *Arne Thorsen, Johannes Mousten og Niels Gudiksen ønsker at træde ud af bestyrelsen. De bliver erstattet af Frits Krejberg, Jacob Vestergaard og Aage Bengaard.

7/8 1956: De udmeldte annullerer deres udmeldelse med begrundelsen, at nogle personer har miskrediteret dem i omegnen, så de ikke kan blive medlem af nabomejerierne.
De får lov til at vende tilbage på samme vilkår, som de havde før udmeldelsen. Det gjaldt:
Aksel Pedersen, Peter Nielsen, Laurids Møller, Johannes Mousten, Johannes Hedegaard, Jesper Gudiksen, Arne Thorsen, Magnus Præst,Touborg(?) Jensen, Østergaard Madsen, Niels Kaastrup, Jens Peter Sørensen, Julius Thomsen, Peder Bach, Petrus Olsen, Johannes Juulsgaard, Niels Gudiksen, Anders Peter Lassen, Vilhelm Nielsen, Magnus Svenningsen, Marinus Bach.

Licitationer af mælkekørsel

Første licitation af mælkeruter, 1907 (foto 015):
1. Hans Jens tilstået ruten: Jens Kr. Sørensen, B. Nørgaard, Refsgaard for 375 kr.
2. Jens Kr. Sørensen: ruten Overgaard, Lunddal for 500 kr.
3. Eskild Larsen: Overginnerup 450 kr.
4. Jørgen P. Jørgensen og Peder Jørgensen: Nederginnerup for 15 øre pr. 100 pund sødmælk
5. Jens Kr. Nielsen: RutenKjællingborg, Krejbjerg for 15 øre pr. 100 pund sødmælk
6. Jens Rasmussen: ruten Nørre Andrup for 20 øre pr. 100 pund sødmælk.
7. Søren Lindberg: Buksager ruten for 450 kr.

Sidste licitation af mælkekørsel 1966 (foto 325):
1. Søhlom, Rusbjerg 7.800 kr
2. Ginnerup, J. J. Erhardsen 11.300 kr.
3.Kjællingborg, N. S. Pedersen 8.000 kr.
4. Andrup vest, L. Graversen 7.800 kr.
5. Andrup øst, M. Jensen 10.000 kr.
6. Buksager, V. Nielsen 8.500 kr.

Hvert år blev der lavet en ny udlicitering af mælkekørslen - og for øvrig af en række andre ting som kulkørsel og iskørsel.
I 1967 var mælkekuskenes tid forbi, for da gik mejeriet over til hente mælk hos leverandørerne med tankvogn.

Lidt forskelligt fra de tidlige år

016 Bestyrelsesmøde 31/7 Indkøb af 70 kubikalen (= 17 m3) tørvejord til bunden af ishuset.
Det vedtages at bygge et kulhus og et til kullager ved Nymølle Strand

017 Bestyrelsesmøde 10/10 07 Licitation over skyllevand: Omringe 6-6,50 kr for et års skyllevand på en fast ugedag - årsindtægt for mejeriet 45,50 kr.
Udsalgspriser 1/4 liter fløde 16 øre, 1 liter sødmælk 20 øre, 1 pund smør 2 øre over top ???
Badning årskort for 1 person 50 øre, for en husmandsfamilie 1 kr. for en gårdmandsfamilie 2 kr.

020 ord. generalfors 18/1 1908 Det er tilladt andelshavere at sælge mælk til småkårsfolk, men ikke til andre.

021 Bestyrelse 19/3 1908 "Det vedtoges at fylde Rummet ved Ishuset med Avner"

024 bestyrelse 13/6 2008 Udlicitation af Kulkørsel 25 øre pr tønde, iskørsel 100 kr, smørkørsel 26 øre pr. drittel.

028 bestyrelse 01/3 1908 "Det vedtoges at købe 200 Td Kul nu og 350 til Efteråret ifølge tilbud fra Grosserer A Abel i Ålborg lydende på 3 Kr. 15 øre pr Tønde leveret frit ved Nymølle"

032 Bestyrelsesmøde 12/2 1910 "Det vedtoges at overlade til Mejeristen og Formanden at tage Bestemmelse om Ishusets fyldning med Sne når der ikke kan fåes mere Is eller om vi skal vente og om der skulde komme mer Is"
"Det vedtoges at bygge 8 Alen til Stalden og indsætte en Bås til Heste. Resten skal så anvendes til Lyng mm.

Efter 63 år lukke og slukker mejeriet og bygningerne bliver købt af Ingrid og Vigan Bertelsen

1907 Krejbjerg Andelsmejeri oprettes
1970 27-04 sammenlægges med ????
1970 22-07 generalf. ang. Hansens evt. køb af mejeriet
1970 04-08 Hansens tilbud om at købe mejeriet
1970 06-08 "Mejeribestyreren oplyste at han på baggrund af, hvad der var sagt og skrevet vedr. køb af mejeriet havde besluttet sig til (selv om købet var godkendt) at trække tilbuddet tilbage"
Sidste side i protokollen:
1970 10-08 Bestyrelsesmøde. "Det blev vedtaget af bestyrelsen, at den ville bruge bemyndigelsen vedrørende tilslutning til det påtænkte mejeriselskab." Bestyrelsen lukkede dermed Krejbjerg Andelsmejeri


Elever og lærere fra Ladelund Landbrugs- & Mejeriskole 1968-69. Blandt eleverne var fra Krejbjerg Mejeri
Hugo Pedersen, Krejbjerg (søn af Sigfred og Åse Pedersen, Ginnerupvej ) og Christian Møller Jensen, Lem (se fortællingen "Mit mejeriliv" herunder).

'Mit mejeriliv' - selvbiografi af Christian Møller

En spændende fortælling om mejeristen, der var mejerielev i Krejbjerg og som fik en fornem karriere inden for faget!

Claus Poulsen skrev den 17 juli 2023: "Jeg har tilfældigt fundet en selvbiografisk artikel skrevet af en mejerielev i Krejbjerg 1962-65."

Christian Møller døde 2022, og hans hustru, Marianne, har givet tilladelse til at bringe selvbiografien. Marianne er fra Krejbjerg og søster til Jens Rasmussen.

For nylig spurgte jeg Mogens Rossen, om han kendte Christian Møller, og det gjorde han: "En dag var vi begge to ude på marken for at samle neg, og pludselig smed Christian en tudse efter mig. Den ramte lige i munden på mig. Jow, du kan tro, jeg kendte ham!"

Klik på "op" og "ned" pilene for at læse bogen

mit_mejeriliv_christian_moeller_til_pdf-compressed


Lad os starte med en lille historie fortalt af Claus Poulsen fra tiden, hvor mejeriet stadig var "levende":
Jeg genkender nogle af Christians beskrivelser (i et lille skrift Claus tidligere har linket til. IA). Jeg har meget ofte hentet sødmælk, kærnemælk, ymer, ost og smør i det lille udsalg lige inden for døren i facaden mod vest ud mod Åbakken. Det var blot et lille bord i selve mejeriet. Jeg kan også godt huske fra Engsgård, at mælkepengene kom i en kuvert i låget til en mælkejunge.
Jeg husker ikke, at mejeribestyreren var en ilter fynbo. Men hans datter startede i 1. klasse sammen med min søster og mig. Og hun havde en ting tilfælles med mig. Nemlig at vi kunne læse inden vi kom i skole.
Christians forgænger som mejerielev hed Hans Jørgen. Han var søn af cykelhandler Anker Hansen, som købte ejendommen på Buksager, genbo til Kallestrups husmandssted på Buksager, af Post-Hans.
Mejerielev Hans-Jørgens lillebror hed Mons, vel sagtens Mogens. Han fortsatte i skole i Oddense i 7. klasse efter flytningen til Krejbjerg.
Jeg overtog avisruten Jyllandsposten søndag efter Mons. Ca. 50 stk. af den annoncetunge JP skulle omdeles i Krejbjerg Sogn hver søndag. Til daglig kom avisen med posten.
Jeg bør tilføje, at vejnavnene Buksager, Åbakken og Ginnerupvej ikke fandtes dengang.
Vores adresse var (navn), Krejbjerg pr. Balling. Egon Post og stationsbestyreren kendte alle sognets indvånere.

Hugo Pedersen fra Skive skriver på KrejbjergNyt 04-09-2023:
I 1966 var jeg i lære på Krejbjerg mejeri og da havde den ca 4,4 millioner kg mælk fra 76 leverandører i dag er der 3 malkebesætninger tilbage men nok med det dobbelte antal kg mælk!

Mejeribygningerne

Mejeriet set fra øst omkring 1950 med mejeribestyrerens bolig til venstre. Der er tilsyneladende ingen ændringer sket siden 1907, så billedet er det bedste bud på det oprindelige mejeri.
Aalborg luftfoto.
Billedet her er fra 1954, hvor værelset på sydgavlen er lavet til en kvistlejlighed. Foto: Sylvest Jensen luftfoto 1954.
I 1959 var et større hus bygget til - det var ostelageret. Her var et et rum med saltkar og med paraffinkar samt et varmt lager til de nylavede ost og et koldt lager til de færdige. Mejeriets speciale var en Danbo-ost, der hed Krejbjergost og da mejeribestyreren fortsatte sit virke i Durup efter Krejbjerg Mejeris lukning, vedblev han i mange år med at producere Krejbjergost.
På det seneste luftfoto fra 1977 er selve mejeribygningen udbygget med omkring fire meter i bredden ud mod vejen. Samtidig er ostelageret bygget. De sidste krampetrækninger, før mejeriet blev nedlagt i 1970
Billedskift
Første billede

Klik 6 gange på billedet herover, og du vil se, hvilke nye bygninger, der er kommet til igennem mejeriets 63år.

Det gamle mejeri med tilhørende førstemejerist-bolig, Åbakken 36, skraafoto.dk, 2021. Klik på billedet for at forstørre det.
Mejeriet er født med tagpap på taget, men i juli 1924 beslutter bestyrelsen at lægge pandeplader på.

Mejeriet er født med tagpap på taget, men i juli 1924 beslutter bestyrelsen at lægge pandeplader på.

Farvel til det gamle mejeri fra 1907

Gavlen af mejeriet, før Anders Rytter og hans folk for alvor tog fat på nedrivningen. Foto Ivan Andersen. Bygningen set fra nord (fra loftet på Åbakken 36)
Efter at de har kappet 5-7 meter af mejeriet, dukker gavlen af "mejerikuplen" op. Det er det store centrale rum med maskiner og masser af damp, og derfor skal rummet være højloftet. Foto Ivan Andersen.

Fotos fra 2021 og tilbage til omkring 1950

Mejeriet fra vest. Danmark set fra luften 2021.
Mejeriet fra øst. Danmark set fra luften 2021.

Mejeriet fra nord. Danmark set fra luften 2021.
Mejeriet fra syd. Danmark set fra luften 2021.
Fra vest. Luftfoto fra 1977. Sylvest Jensen Luftfoto
Fra vest. Luftfoto fra 1959. Sylvest Jensen Luftfoto
Fra sydvest. Foto fra omkring 1960 ved mejeribestyrer Hansens datter.
Fra sydvest. Luftfoto fra 1954. Sylvest Jensen Luftfoto
Fra syd. Luftfoto fra omkring 1950. Aalborg Luftfoto.
Fra øst. Luftfoto fra omkring 1950. Aalborg Luftfoto.

Claus Poulsen:
"Der har jeg hentet mælk, ymer, ost og smør utallige gange. Der var udsalg lige inden for hoveddøren."

Nedrivning i 1988 og 2022

I 1988 blev mejeriskorstenen "fældet" af Anders Rytter. Video optaget af Laurids Stisen og redigeret af Ivan Andersen.
I 2022 rives den gamle del af mejeriet ned af Anders Rytter og hans folk. Video af Ivan Andersen.

Film fra andre andelsmejerier

Vi har vist ikke filmoptagelser fra Krejbjerg Mejeri, men du kan fint fornemme, hvordan mejeriet har fungeret ved at se disse to filmstumper.

Mælkens vej fra yver til glasflaske. Køerne håndmalkes ude på græsengen. Mælken afhentes af mælkekusken og køres til andelsmejeriet. Laboratoriet udtager prøver og undersøger for fedtindhold og surhedsgrad. Mælken skummes og pasteuriseres. Der laves smør, og den rå tuberkelfri mælk, der skal sælges, filtreres, køles ned og hældes på flasker. Mælkevognene kører ud til mejeriudsalget og leverer også til en skole.

Film om det gamle andelsmejeri Langager Mejeri i Ølstykke. Man startede i 1888 med 41 andelshavere og 380 køer. Den første dag modtog mejeriet 2100 pund mælk, heraf blev der produceret 81 pund smør. Navne på mejeriets formænd gennem årene, fra 1888. Mejeriet anno 1937: 145 andelshavere og 24.000 pund mælk dagligt. Mejerikredsen består af 7 byer: Ølstykke, Udlejre, Svedstrup, Store Rørbæk, Lille Rørbæk, Snostrup og Jyllinge. Mælken afleveres og hele forarbejdningsprocessen skildres.

Links:

Dansk mejeristforening: https://mejerileder.dk/wp-content/uploads/sites/2/2022/02/Jubilaeumsbog-100aar.pdf


Krejbjerg Mejeri startede som et typisk smørmejeri. Som navnet siger, var smør altså hovedproduktet. Kvalitetssmør stillede store krav til viden og omhu i produktionen, til gengæld kunne det eksporteres, ikke mindst til England. Det var vanskeligt at lave godt smør på de enkelte gårde, så de mange mejerier, der blev etableret på landet fra omkring 1885 og fremefter var smørmejerier.

Men intet gik til spilde, så restprodukterne fra smørproduktionen (skummetmælk og kærnemælk) blev returneret til andelshaverne og i alt væsentligt brugt som foder. Noget af kærnemælken lavede mange dog også "knapost" af. Selv skyllevandet fra mejeriet blev solgt som gødning til andelshavere.

Der var også en lille sideproduktion af konsummælk og ost, som blev solgt fra mejeriet - i hvert fald i den senere periode af mejeriets historie, og de sidste 12 år lavede mejeriet først og fremmest ost.

Faktablad for Krejbjerg Mejeri

Tal, priser og statistik for mejeriet

1907 Mejeriet starter driften
1927 19/2 Det besluttes af købe en kølemaskine
1943 18/10 Besluttes at tilbyde kartoffelkogning på mejeriet (foto 212)
1956 restaurering af maskinpark besluttes
1958 01/5 besluttes, at mejeriet skal lave ost (foto 286)
1967 Beslutning om at bygge mejeristbolig ved mejeriet (Åbakken 36) (foto 330)
1967 Mælken hentes med tankvogn (foto 332), Magne Karlsen ansat som chauffør. (foto 337).
1970 Mejeriet nedlægges. Mejeribestyreren havde tilbudt at købe mejeriet, hvis han kunne forvente, at andelshaverne bakkede op, men det fornemmede han ikke, de i tilstrækkelig grad gjorde, så den handel blev ikke til noget. (foto 348).

Antal andelshavere ca. 75, Vestsallings mindste mejeri
Indvejet mælk
Produceret smør