• Skiftende billede hver time
    Billede 1

    Forstør dit pc-skærmbillede:

    Hold ctrl- og alt-knapperne nede, mens du drejer på musens rulleknap.

Åbakken 10 Bavnehøjgård

Åbakken 10 2020. Foto : skraafoto.dataforsyningen.dk
Åbakken 10 1990. Foto: Ariel/Dansk Luftfoto
Åbakken 10 1977. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto
Åbakken 10 1946. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto

Familien Aggerholm

Kirsten og Jørgen Aggerholm købte Bavnehøjgård i 1956 og i skrivende stund, 2025, ejes gården af deres søn, Henrik, som overtog den i 2001. Og Kirsten, der nu er blevet 90 år, bor på Jens Vævers Vej i Krejbjerg, hvor Kirsten og Jørgen flyttede hen i 2001.

Kirsten og Jørgen var nygifte og kom begge fra Mors til en gård, der var tømt for alt, undtagen to hold grise, en skovl og en greb samt 4 køer opstaldet af en handelsmand fra Balling.
Man kan roligt sige, at de startede fra bunden, og en del folk tvivlede nok på, at de formåede at klare opgaven, men det gjorde de til fulde.

Se billed-historien om Kirsten Aggerholm her.

M. M. Refsgaard

Michael Marinus Refsgaard overtog Bavnehøjgård i 1913, idet han solgte sin daværende gård, Lynghøjgård, – eller som han selv siger: flyttede den op i Bavnehøjgård. Refsgaard måtte gå fra Bavnehøjgård i 1935, hvor han forlod Krejbjerg som en bitter mand.Læs meget mere om den driftige, men nok ikke så omgængelige M. M. Refsgaard her.

Ifølge realregistret skulle gården (Åbakken 10) have eksisteret i hvert fald siden 1830. INGEN af de gamle kort fra før 1900, som jeg har set, viser, at der har ligget en gård på Åbakken 10’s matrikel. Se fx dette gamle kort:
Historiske Kort – kort fra 1836-1866.
Umiddelbart viser navnet jo, at det er her, den bør ligge – ved bavnehøjen! M M Refsgaard flytter derop i 1913. Hvis ikke, det var for realregistret, ville jeg mene, at gården blev bygget omkring 1900.
Refsgaard skriver i sin lille bog: “1913 flytter jeg Gaarden op paa dens nuværende Plads (= den samme gårds gamle plads var indtil da “Lynghøjgård”) og kalder den Baunhøjgaard”, nedbryder de dårligste af Bygningerne paa Lynghøjgaard og laver delvis Resten om saaledes at det passer til den Jord som bliver ved den.
Kan det måske forstås således: I 1913 byggede Refsgaard Bavnehøjgård (Åbakken 10) – og flyttede dyr, maskiner og familien derop. De tidligere ejere, som realregistret nævner boede altså på “Lynghøjgård”
Jeg tror, det er sådan, det hænger sammen! Er der nogen, der kan hjælpe med opklaringen?

Realregister
Nr. 10 matr. nr. 8a 10c 17g 30e 11b 18b 20b 30b (Krejbjerg)  ”Baunehøjgaard”
(Gården har i alt 24 matrikelnumre)
1830   Sognefoged og selvejer Niels Christensen (fra 1855 tilnavnet Ladefoged),  
1868   Søren Christian Nielsen Ladefoged,    1902 Michael Marinus Refsgaard,
1935   fogedudlægsskøde til N. Christensen Præst og hustru,
1946  Handelsmand Anton Bjerregaard og sognefoged Jens Have,
1947  Restauratør Jens Ahrenskjold Christensen,   
 
 
1948 Valdemar Have og Jens Rolighed,    1949 handelsmand Mads Seerup,
1949  Frederik Drejer,    1953 Ivar Eriksen     1955 H.C. Wolf,
1956   Jørgen Agerholm, 2001   Henrik Agerholm
 
Matr 10c.
1855  Sognefoged og selvejer Niels Ladefoged,
1869  skifteattest enken Dorthea Andersdatter, 1869 Ane Marie Nielsen
1873  Vielsesattest Chresten Mikkelsen,   1894  Søren Christian Nielsen Ladefoged
(se Åbakken 10)