• Skiftende billede hver time
    Billede 1

    Forstør dit pc-skærmbillede:

    Holde ctrl- og alt-knapperne nede, mens du drejer på musens rulleknap.

Refsgaard

Af Ivan Andersen

Mikael Marinus Refsgaard (M. M. Refsgaard) boede i Krejbjerg i omkring 33 år på henholdsvis Lynghøjgård og Baunehøjgård. Når han får en særlig plads i denne “krejbjergshistorie”, skyldes det ikke mindst hans udtalte interesse for arkæologi. Selv har han fortalt til Skive Folkeblad, at han har udgravet cirka 1.000 gravhøje i skiveområdet, vel at mærke, før det endnu blev ulovligt (omkring 1930). Langt de fleste fund solgte han til henholdsvis Nationalmuseet og Skive Museum.
Der er mange spændende aspekter i historien om Refsgaards forhold til oldtiden i skiveområdet. Som frivillig på arkæologisk museum i Skive har jeg selv fotograferet hundredvis af oldsager, som Refsgaard har gravet frem eller fået gravet frem. Mange fine ting, men desværre var han ikke omhyggelig i sin dokumentation af fundsted og -omstændigheder, til gengæld var han af og til ret kreativ med at pynte sine fund op med gips, cement og lim, måske med forventning om bedre at kunne sælge dem til museerne. Set fra et arkæologisk synspunkt betyder det altsammen, at de mange oldsager ikke har så stor værdi, som de kunne have haft.

I 1936 skrev han en lille bog, som han kaldte “En Kultur Indsats og En Udsmidning”. Han kunne med fuld ret have kaldt den “Jammers Minde” – en bitter mands afsked med Krejbjerg efter 22 år. I forordet skriver han blandt andet: “…én, som saa træffende sagde til mig den Gang jeg skulde overtage Gaarden 1901. ”Kan du gaa gennem Krejbjerg uhængt, saa kan du gaa igennem Helvede ubrændt”.”
Bogen fortæller meget om, hvordan bønderne handlede og finansierede deres handler i den første tredjedel af 1900-tallet. Naturligvis først og fremmest om Refsgaards handler og selvfølgelig set fra hans synsvinkel.
Sidst i bogen fortæller han om julen 1933, kort før “udsmidningen” lige efter nytår: “…, det største af alt, var den Plads, som jeg i 33 Aar havde haft i Krejbjerg Kirke, blev jeg voldeligen revet bort fra og finder aldrig Erstatning derfor, der kunde jeg hvile og samle mine Tanker i Tak til den Gud, som havde givet mig og mine et Hjem, og som vi vil kæmpe for at faa igen, som vi har kæmpet for at skabe det.

Hans arkæologiske interesse og hans lille bog berettiger ham til et særligt menupunkt i historien om Krejbjergs fortid.

Klik her, så kan du læse Refsgaards bog

Her kommer et link om Refsgaards gravhøjsaktivitet.

Lynghøjgård, Åbakken 17 . Refsgaard var ejer fra 1901 til 1914. Foto Aalborg Luftfoto o. 1950
Bavnehøjgård, Åbakken 10. Refsgaard var ejer fra 1914 til 1933 (34). Foto – Aalborg Luftfoto o 1950

Krejbjergs højeste punkt (“Højsagerhøj” eller markhøjen, som vi altid har kaldt den her i huset, 41,5 meter), der nok havde været en meter højere, hvis ikke Refsgaard havde været på spil.
En typisk gravhøj som Refsgaard har dykket ned midt i for at erhverve “skattene” i den underliggende gravsætning. Den ligner mere en vulkan end en gravhøj.

1877 Michael Marinus Refsgaard blev født i Volling.
1901 blev han gift med Inger Bolette Ladefoged fra Lynghøjgård i Krejbjerg
1901 Køber han Lynghøjgård
1913 Flytter han til Baunehøjgård
1914 solgte han Lynghøjgård
1934 Ved nytårstide forlod han Krejbjerg som en bitter mand og flyttede til Skive.
1951 Døde han i Skive
Marinus og Inger fik en datter og fire sønner:
1902 Ingrid Christine Refsgaard
1903 Søren Ladefoged Refsgaard
1904 Bertel Ladefoged Refsgaard
1908 Fritjof Ladefoged Refsgaard
1909 Harald Ladefoged Refsgaard

I 1940 købte Marinus Refsgaards søn Harald Refsgaard huset Åbakken 29 og lavede museum i en del af huset. Her kom blandt andet skolebørnene på besøg for at se en udstilling med nogle af oldsagerne fra farens udgravninger.

Det tidligere museum, som det ser ud i dag, 2022
Refsgaards museum Åbakken 29 omkring 1950