Af Ivan Andersen
Min lille private undersøgelse tager udgangspunkt i verdens centrum, Krejbjerg 🙂
Kortet her fra 1555, udgivet på tryk i 1585 er det ældste rigtige kort over Danmark. Det er lavet uden egentlige opmålinger og er derfor ikke særlig nøjagtigt og detaljerigt. Hvis du gå tæt ind på det, vil du i vores område i hvert fald kunne genkende navnene Salling, Seld (Selde), Grindesloe (Grinderslev) ved en markant rød prik (klostret), Schiue (Skive).
I 1600-tallet udgives flere stadig nøjagtigere kort. På dette kan du se Kreybirg sogn med kirken, og du kan genkende mange andre lokale navne, ligesom du kan se interessante landskabsændringer, fx at Lundø dengang virkelig var en ø.
Stadigvæk er der dog lang vej til det moderne kort.
I 1763 begyndte Det Kongelige Videnskabernes Selskab at opmåle landet, og de blev færdige ca. 1820. Siden den tid har vi haft “rigtige” kort over Danmark. Undervejs blev udgivet ret fine kort. Landmålerne havde et lille målebord med ud i landskabet. Derfor kaldes de første videnskabeligt baserede kort for “målebordsblade”. Se her! Og her!
Kortet herover (de tre billeder) er fra 1789 og har fine detaljer og proportioner. Det kunne jeg godt tænke mig at se lidt nærmere på:
- Overordnet er det interessant at se, hvordan videnskabsmændene arbejdede: På det midterste billede kan jeg se, hvordan hele området er udmålt. Kirkerne var stabile, så de var de vigtigste fixpunkter, og fra dem målte man så ud til andre fixpunkter. På den måde kunne man dele hele området (eller hele landet) ind i trekanter og med simpel trekant-geometri lave et detaljeret kort. Helt tydeligt er det fra Oddinse og Otting Kirker. Den ene linje fra Oddinse Kirke går til en gravhøj i Frammeslev, og den anden til et punkt ved Grundvadgård. Ved dette punkt kan jeg så se, hvordan trekanterne bliver finere og finere, og kortet dermed mere og mere detaljeret. En smart måde at lave gode kort på, men det har også krævet en kæmpe indsats af mange landmålere for at få hele landet målt detaljeret op. Resultatet er til gengæld imponerende!
- Lad mig nu se på Krejbjerg Sogn alene (klik på billedet til højre). Det første jeg lægger mærke til er stednavnene: Krejbjerg hed Kreiberg; Ginnerup hed Gunderup. Det næste er, hvilke gårde, der er nævnt: Humlegård (Hommelgaard); Krejbjerg gård (Kreiberg G.); Overgård (Overgaard); Gedholm (Giedholm); Grundvadgård; og Norsgård. Desuden er der indtegnet en lille håndfuld ikke-navngivne gårde. Så er der landskabet: Cirka halvdele af sognet er hede, og det mest af resten dyrkede marker. Desuden er der veje, de gamle fjordskrænter og mange gravhøje indtegnet.
Gammelt <-> nyt kort
Et klik, og du springer over 100 år!
Klik flere gange på billederne herunder, og du kan se Krejbjerg skiftevis på gammelt og nyt kort. Sammenligning af kort tydeliggør ændringer i lokalsamfundet. Du kan fx lade din musepil pege på en bestemt gård eller et bestemt hus og så klikke og se, om det hus er på både gammelt og nyt kort.
Krejbjerg by 1882 og 2000
Det første dobbelt-kort her ovenfor er ret spændende, synes jeg. På det nye kort er Krejbjerg faktisk en lille by med tæt bebyggelse, cirka 30 boliger. På det gamle kort fra 1882 er der to huse på Åbakken: En nedlagt gård (Svendsgård) syd for Skrivsgård samt Åbakken 26, vognmandsforretning gennem mange år.
Men det passer jo fint med, at når du går en tur hen ad Åbakken og ser dig omhyggeligt omkring, kan du sagtens se, at de fleste huse er fra de første 25 år af 1900-tallet med valmet tag og tagsten og røde mursten. sådan skulle et hus se ud dengang! Åbakken 25 er noget ældre og en del huse nyere. Konklusionen må være: Krejbjerg var ikke en by i 1882, men blev det i løbet af 1900-tallet.
Neder Ginnerup 1882 og 2000
Neder Ginnerup og Lykken (som jeg formoder regnedes for en del af Neder Ginnerup dengang) var langt mere byagtig – en hel lille landsby! I det område har der været smedje, butik og tømrer. Det har udviklet sig før Krejbjerg by rigtig kom i gang.
Over Ginnerup 1882 og 2000
Bemærk, at Humlegårdvej i dag er rykket et godt stykke øst på. Men en del af de huse og ejendomme, der ligger på Humlegårdsvej i dag lå der faktisk allerede i 1882 (hold musepilen over forskellige steder og klik). Igen er der tale om ret tæt bebyggelse, lidt landsbyagtigt. jeg tror dog ikke, at der har været “serviceerhverv” i området som i Neder Ginnerup. De større gårde i området er ikke så gamle om i Neder Ginnerup og Krejbjerg. Jeg gætter på, at udviklingen i Over Ginnerup i sidste halvdel af 1800-tallet hænger sammen med hedeopdyrkning, som dengang blev sat i system mange steder.
Den sydligste del af sognet 1882 og 2000
I Buksager-området har der udviklet sig en ret tæt bebyggelse langs landvejen. De to store, gamle gårde i området er Grundvadgård og Bådsgård, men de fleste af de øvrige gårde var der allerede i 1882. Som du kan se, så lå Grundvadgård ret alene, og de ejede da også oprindeligt hele sydspidsen af sognet.
Nr. Andrup 1815 og 1970
Henning Vestergård har indleveret et kort fra begyndelsen af 1800-tallet. Nr. Andrup så da noget anderledes ud. Naboen, nu afdøde Anna “Asbjørn” Andersen, har blandt andet fortalt ham, hvordan gårdene er blevet flyttet. Se mere om det her.
Gå i øvrigt selv på jagt efter forandringen hen over de 150 år!