Krejbjerg Sogn er i høj grad omgivet af vand. Nordvest over Gammel Hede og Nr. Andrups østgrænse er dog landgrænser.
Mod vest og syd har vi Rødding Å, mod øst Gedbæk, mod nordøst Hjerk Nor og mod nord Lysen Bredning.
Gedbæk deler så yderligere sognet i Krejbjerg/Nr. Andrup.
Gedbæk er et sideløb til Rødding Å og udspringer af denne lige bag ved Grundvad Gård.
Hovedleverandører af vand til Hjerk Nor er Vium Mølle Å og dernæst Gedbæk. Der er altså en ret stor netto-udstrømning af fersk vand til noret, som dermed er næsten fersk. Det kan ligne en fjordarm men, er det altså ikke, nærmere en forvokset å.
Vores ret direkte adgang til verdenshavene og altså den store verden er Lysen Bredning. Det er da også dér, vi for 150 år siden havde en udskibningshavn (øst for Hjortholm).
I dag er vi nok tilbøjelige til at glemme, at transport på land over længere afstande har været besværligt, dengang man måtte gå eller bruge transportdyr. Tungt og trælsomt og dermed dyrt per tons last.
Kortene stammer fra denne side, og der er mange flere.
Tilstanden i vore vandløb.
Vores to hovedvandløb er Rødding Å og Gedbæk.
Udspringet for dem begge er fælles: De forsynes fra Nørby-/Balling-området og af farven kan du se at kun den økologiske tilstand i det allerøverste af del af Rødding Å er god. Derefter bliver den ringe.
Gedbæk: I den øverste halvdel er den god og i den nederste er det tilsyneladende ikke målt
Tilstanden i Hjerk Nor:
Dårlig økologisk tilstand
Tilstanden i fjorden:
ringe økologisk tilstand
Kortet stammer fra denne side, og der er mange flere interessante kort.