Ulyksalige Ane

Kunstig intelligens forkortes ofte ai (artificial intelligens):

---

Det første referat er lavet med den kunstige intelligens DeepSeek:

Prompt (min tekst, som ai har arbejdet på grundlag af): “Lav et fyldigt referat af vedhæftede tekst” 

Baggrund og hændelse
Den 8. juli 1795 opstod der en brand på gården “Nørgård” i Krejbjerg by, ejet af selvejer Jesper Jensen (omtalt som “Esper Jensen” i teksten). Branden brød ud om natten mellem kl. 11 og 12 og ødelagde flere bygninger, herunder et tørvehus, et stuehus og en del af et skottørvehus. Selv om en del af gården brændte ned, blev den nordlige del reddet ved nedrivning. Ingen mennesker eller dyr kom til skade, men Jesper Jensen led betydelige tab af ejendele og bygninger.

Ane Axelsdatters tilståelse
Ane Axelsdatter, en 60-årig enke, tilstod at have påsat ilden. Hun boede i et hus tilhørende Jesper Jensen, men var blevet opsagt og skulle flytte ud. Ifølge hendes forklaring handlede hun af desperation og ønskede kun at skræmme Jesper Jensen, så han ville lade hende blive boende. Hun lagde en lille tørveglød i tørvehuset gennem et hul i døren, men troede ikke, ilden ville sprede sig. Da hun senere opdagede branden, forsøgte hun at hjælpe med at redde ejendele.

Retssagen og vidneudsagn
Retssagen fandt sted den 15. juli 1795 i Skive. Ane Axelsdatter forklarede, at hun ikke handlede af vrede eller had, men af frygt for at blive hjemløs. Flere vidner, herunder Jesper Jensen, hans tjenestefolk og naboer, bekræftede brandens omfang og Ane Axelsdatters tilstedeværelse. Sognefogeden, Jens Eriksen, modtog en anmeldelse fra Ane Axelsdatters søster og sønnesøn, der mistænkte hende for brandstiftelse. Under forhør tilstod hun handlingen.

Dom og konsekvenser
Retten besluttede at anholde Ane Axelsdatter, da hun havde tilstået at have påsat ilden, selv om hun hævdede, at hun ikke handlede med forsæt til at forårsage stor skade. Branden medførte betydelige økonomiske tab for Jesper Jensen, hvis ejendom ikke var forsikret.

Dokumentets betydning
Dokumentet er en detaljeret retsprotokol, der belyser retspleje og sociale forhold i det 18. århundrede. Det viser også de psykologiske og økonomiske faktorer, der kunne drive en person til desperat handling.

Ane Axelsdatters familieforhold

Ane Axelsdatter var enke efter Peder Engelbreth Holst, som hun havde været gift med i 8 år, indtil hans død for omkring 8 år siden (dvs. ca. 1787). Efter mandens død flyttede hun rundt mellem forskellige slægtninge:

1. Christen Jensen – Hendes sostermand (formodentlig søsters mand), hvor hun boede i 2½ år.
2. To gamle, nu afdøde folk i Nr. Andrup – Her boede hun i ca. 1½ år.
3. Axel Christensen – Hendes søstersøn (søsters søn), som hun flyttede til efter branden.
4. Hendes søster, Else Axelsdatter, var gift med Christen Jensen (den samme, hun tidligere havde boet hos) og boede på Krejbjerggård (Nørgårds gods). Det var Else og hendes søn, Axel Christensen, der konfronterede Ane med mistanken om brandstiftelsen og derefter anmeldte hende til sognefogeden.
5. Opsummering af Ane Axelsdatters nærmeste familie
6. Ægtefælle: Peder Engelbreth Holst (afdød).
7. Søster: Else Axelsdatter (gift med Christen Jensen).
8. Søstersøn (nevø): Axel Christensen.
9. Søstermand (svoger): Christen Jensen.

---

Det næste referat er lavet af den kunstige intelligens Gemini

Jeg (Ivan) synes, at referatet er fremragende, når man tager i betragtning, at teksten var i gammelt knudret sprog,

Den 15. juli 1795 blev der afholdt politiforhør i Skive angående en brand på gården “Nørgård” den 8. juli 1795. Forhøret blev ledet af herredsfoged Ole Selmer med Svenning Jepsen og Carsten Brask som vidner. Baggrunden for forhøret var en anmeldelse fra sognefoged Jens Eriksen, der angav enken Ane Axelsdatter fra Krejbjerg for at have påsat brand i selvejer Jesper Jensens gård i Krejbjerg by.

Ane Axelsdatter, enke efter Peder Engelbreth Holst, afgav sin forklaring. Hun var født i Harre by og sogn, hvor hendes far, Axel Jensen, døde i hendes barndom. Hun tjente, fra hun var stor nok, og blev gift omkring 48-årsalderen med Peder Engelbreth Holst. De ernærede sig ved håndens gerning, og efter otte års ægteskab døde hendes mand. Omkring et år efter mandens død flyttede hun til sin søstermand Christen Jensen i Krejbjerg, hvor hun boede i 2,5 år. Derefter flyttede hun til Nr. Andrup i ca. 1,5 år, før hun flyttede til Krejbjerg by og lejede et hus af afdøde Jens Nørgård, som nu tilhørte Jesper Jensen. Hun flyttede fra dette hus sidste lørdag til sin søstersøn Axel Christensen efter branden. Ane Axelsdatter, der fyldte 60 år fem uger før juni, levede af håndens gerning og støtte fra familie og venner efter sin mands død, og hun havde ingen børn.

Angående ildebranden forklarede Ane Axelsdatter, at Jesper Jensens gård og det hus hun beboede lå tæt ved hinanden i Krejbjerg. Hun beskrev gårdens indretning med forskellige længer og bygninger, herunder et stuehus, ko- og studehus, lade og tørvehus. En markvej gik igennem gården nord for den sydligste længe, og en brønd lå sydøst for tørvehuset.

På en aften for nylig tog Ane Axelsdatter en lille tørveglød, cirka en halv ægs størrelse, og lagde den i en træstribe. Med træstrippen, gløden og en ildtang gik hun fra sit hus mod Jesper Jensens tørvehus. Døren på tørvehusets østside var lukket og havde et lille hul nederst på sydsiden. Hun lagde gløden ind i tørvehuset gennem dette hul, men vidste ikke, om tørvene lå nær døren, eller om gløden kom på gulvet. Efter at have lagt gløden i tørvehuset gik hun til brønden for at hente vand i strippen, og derefter tilbage til sit hus. Hun fortrød handlingen meget hårdt og rejste sig for at se, om gløden gjorde skade. Hendes hensigt var blot at gøre Jesper Jensen bange, i håb om at han så ville lade hende blive boende i huset. Jesper Jensens mor havde tidligere sagt til hende, at hun skulle flytte, og Jesper Jensen havde selv sagt, at hun kun kunne bo der i otte dage. Hun græd og sagde, at hun så blev husvild. Hun efterså ilden en halv time efter indlæggelsen, men fornam intet. Da Jesper Jensens dreng kom sent hjem med kreaturerne, troede hun, at der ingen fare var, og lagde sig til at sove.

Omkring midnat kom hendes søstersøn, Axel Christensen, og bankede på hendes dør og råbte, at der var ild. Ane Axelsdatter sprang op og så, at der var ild i det samme tørvehus, og ilden havde bredt sig over den sydligste del af bygningen. Hun forsikrede, at ingen andre mennesker var vidende om hendes handling med gløden. Hun så ingen andre, undtagen en gammel pige, Karen Madsdatter, der så Ane Axelsdatter gå ind i en kålgård, men Ane Axelsdatter troede ikke, at Karen Madsdatter så hende lægge gløden. Ane Axelsdatter flyttede fra Esper Jensens hus efter branden. Flere af hendes slægtninge mente, at hun havde påsat ilden på grund af uoverensstemmelser om huset. Hendes søster, Else Axelsdatter, besøgte hende og spurgte, om hun havde en fri samvittighed angående “Nørgård” (Jesper Jensens gård). Ane Axelsdatter svarede, at hun ikke kunne sige sig fejlfri. Derefter gik Else Axelsdatter og hendes søn Axel Christensen til sognefoged Jens Eriksen og anmeldte det. Sognefogeden, Else Axelsdatter og Axel Christensen kom derefter til Ane Axelsdatter, og hun sagde grædende: “Gud nåde mig, jeg har gjort en elendig hantereing. Hun var så elendig da hun gjorde gerningen, hun vidste ikke ret hvad hun gjorde”. Sognefogeden gav ordre til søsteren og søstersønnen om at holde øje med hende, indtil hun blev kørt til retten.

Retten stillede følgende spørgsmål til Ane Axelsdatter:

1. Om hun og Jesper Jensen havde været uvenner.
2. Om hun var vred på Jesper Jensen og påsatte ilden for at hævne sig.
3. Om ildebranden natten mellem den 8. og 9. juli var forårsaget af gløden.
4. Om der skete anden ulykke end bygningernes afbrænding.
5. Hvor længe hun havde besluttet sig for at påsætte ilden, og om hendes hensigt var at skade Jesper Jensen, andre mennesker eller kvæg.
6. Om hun havde i sinde at tilkendegive ilden for Jesper Jensen eller andre.

Ane Axelsdatter svarede:

1. De havde ingen uoverensstemmelser udover det omtalte hus.
2. Hun var ikke vred på Jesper Jensen og påsatte ikke ilden for at hævne sig, men blot for at forskrække ham i troen på, at han så ville lade hende blive i huset. Hun troede ikke, at ilden ville sprede sig så vidt, og at den nemt kunne slukkes. Hun forsikrede, at hun var i en tilstand af bedrøvelse, da hun lagde gløden, og ikke vidste, hvad hun gjorde, og at hun siden sidste nytår ikke havde været lige så klar i hovedet som før.
3. Hun vidste ikke, om ilden skyldtes gløden eller en anden årsag, da der gik omkring tre timer mellem indlæggelsen af gløden og ildens opståen.
4. Udover bygningerne brændte også noget af Jesper Jensens indbo, noget løst korn og måske nogle høns. Jesper Jensen fik reddet det meste af sit indbo. Ingen mennesker kom til skade.
5. Hun havde kun tænkt på det i en halv time før hun lagde gløden. Hun lagde ikke gløden for at sætte ild på gården eller skade Jesper Jensen, men blot for at sætte ild på tørvene for at forskrække ham, da hun troede, at en lille brand i tørvene hurtigt kunne slukkes uden at gøre skade.
6. Det var hendes fulde mening at tilkalde Jesper Jensen, så snart hun så ild i tørvehuset.

Retten erklærede arrestation af Ane Axelsdatter, men hun skulle forblive ved politiretten under forhøret.

Selvejer Jesper Jensen afgav sin forklaring, hvor han bekræftede beskrivelsen af husets og gårdens beliggenhed og beskaffenhed. Han tilføjede, at de vestlige bygninger var sammenbyggede for sig selv. Natten mellem den 8. og 9. juli, omkring midnat, kaldte drengen Christen Jensen på ham og sagde, at der var røg i stuen. Da han kom ud, så han, at der var ild i tørvehuset, som lå vest i gården, lige over tørvehusets dør på den østlige side. Han var ikke opmærksom på et hul i døren. Tørvehuset var det samme, som Ane Axelsdatter havde forklaret, at hun lagde gløden i. Han gjorde sig straks umage for at redde indbo og slukke ilden. Tørvehuset, våningshuset og noget af skottørvehuset brændte. Den nordligste del af bygningen blev reddet ved nedrivning. Udover bygningerne brændte også andet indbo, da han kun fik reddet sengetøj, kister, borde m.m.. Gården var ikke forsikret. Han havde ikke tænkt på omfanget af skaden. Han kendte ikke årsagen til branden, før Ane Axelsdatter tilstod at have påsat ilden dagen før og ved retten. Han havde ikke haft strid med Ane Axelsdatter. Han opsagde hende ved sidste nytårstid, så hun skulle flytte ved sidste pinse. Dagen før branden talte han med hende og sagde, at hun skulle flytte inden otte dage, hvortil hun svarede, at hun så blev husvild. Han vidste ikke om andre, der kunne give oplysninger om brandens opståen, men han vidste, at der aldrig blev brugt ild eller lys i det tørvehus, hvor ilden opstod.

Pige Karen Madsdatter forklarede, at hun boede i Jesper Jensens gård og var ude i kålgården den 8. juli om aftenen. Hun vidste ikke, hvad klokken var, men andre sagde, at den var 11 eller 12, da hun så ild i Jesper Jensens sydligste tørvehus. Det tørvehus, som var den sydligste bygning af den sammenbygning vest i gården, brændte sammen med det sammenbyggede stuehus. Den nordligste del af bygningerne stod tilbage. Hun så ikke Ane Axelsdatter den aften eller nat. Hun kendte ikke brandens oprindelse, udover hvad hun havde hørt Ane Axelsdatter forklare i retten.

Else Axelsdatter, Ane Axelsdatters søster, forklarede, at hun ikke vidste noget om ilden, udover at alle mistænkte hendes søster for at have påsat den. Dagen før forhøret, ved middagstid, gik hun til sin søster og spurgte, om hun havde en god samvittighed for “Nørgård”, hvortil Ane Axelsdatter svarede, at hun ikke var fejlfri. Else Axelsdatter gik derefter til sin søn Axel Christensen og sammen med sognefoged Jens Eriksen opsøgte de Ane Axelsdatter. Ane Axelsdatter sagde, at hun var så bedrøvet, at hun ikke vidste, hvad hun gjorde.

Axel Christensen, Jesper Jensens nabo og Ane Axelsdatters søstersøn, forklarede, at han den 8. juli om aftenen mellem kl. 11 og 12 blev vækket af en af Jesper Jensens folk. Da han kom ud, så han ild i de sammenbyggede bygninger vestligst på Jesper Jensens gård, specifikt i tørvehuset, som var den sydligste ende af bygningen, og i det efterfølgende stuehus. Noget af bygningen blev revet ned, hvilket forhindrede den nordligste ende i at brænde. Den nordligste, sydligste og østligste del af gården tog ingen skade. Ane Axelsdatter hjalp med at redde Jesper Jensens indbo. Dagen før var han sammen med sin mor og sognefogeden hos Ane Axelsdatter, hvor sognefogeden spurgte, hvad hun havde gjort, og Axel Christensen troede, at Ane Axelsdatter tilstod at have sat ild på gården. Sognefogeden spurgte Ane Axelsdatter, om hun ville gå med til Nørgård, men hun svarede, at hun var for ængstelig og bedrøvet til at gå. Da Axel Christensen så ilden, bankede han på Ane Axelsdatters dør og sagde, at der var ild i Nørgård, og han hørte hende komme op.

Jesper Jensens tjenestekarl, Søren Laursen, forklarede, at han den 8. juli om aftenen mellem kl. 11 og 12 blev vækket af drengen Christen Jensen, der sagde, at der var meget røg i kammeret. Han sprang op og så ild i tørvehuset, som var den sydligste del af den vestligste bygning, og ilden var lige over tørvehusets østlige dør. Døren var gammel, men han vidste ikke, om der var hul på den. Tørvehuset, stuehuset og noget af skottørvehuset i samme bygning brændte, idet ilden spredte sig fra syd til nord. Ved nedrivning blev den nordligste ende reddet. Dagen før kom sognefoged Jens Eriksen til Jesper Jensen, og folk sagde, at Ane Axelsdatter havde sat ild på gården. Jesper Jensen gik med sognefogeden til Ane Axelsdatter.

Jesper Jensens tjenestedreng, Christen Jensen, 17-18 år, forklarede, at han den 8. juli om aftenen mellem kl. 11 og 12 vågnede af søvnen og fornam røg og en rødhed ved et vindue. Han kaldte straks på Jesper Jensen og andre. Da han kom ud i gården, så han ild i gårdens vestligste bygning i den sydligste ende, i taget over tørvehusets dør. Ilden gik fra syd til nord i bygningen. Tørvehuset, stuehuset og et stykke tørvehus nord for stuehuset, som var sammenbyggede, brændte.

Jesper Jensens tjenestepige, Mette Nielsdatter, forklarede, at hun den 8. juli om aftenen mellem kl. 11 og 12 blev vækket af Jesper Jensens karl. Hun tog et barn, der tilhørte Jesper Jensens søster, med ud. Da hun kom ud, så hun ild i den vestligste bygning i taget over den østligste dør på den vestligste bygnings sydligste ende, som var tørvehuset. Den østligste dør på tørvehuset var den nordligste ende af tørvehuset, hvor en side af bageovnen gik ind. Ilden gik både til syd- og nordsiden, så tørvehuset, stuehuset nord derfra og et skottørvehus også brændte, men den nordligste del blev stående, undtagen den del der blev revet ned.

Jesper Jensens tjenestepige, Maren Jensdatter, forklarede, at hun den 8. juli om aftenen omkring kl. 12 vågnede ved at høre alarm. Da hun kom ud, så hun ild i Jesper Jensens gård i den vestligste bygning fra den sydlige ende. Huset var et tørvehus og stuehus.

Gårdmand Esper Gudiksen, en af Jesper Jensens nærmeste naboer, forklarede, at han den 8. juli om aftenen omkring kl. 11-12 blev tilkaldt. Da han kom til gården, var der ild i den vestligste bygning i den sydlige ende, lige over tørvehusets østligste dør. Tørvehuset, stuehuset nord for tørvehuset og noget af et skottørvehus nord for stuehuset brændte. Den vestligste bygning, der bestod af det sydligste tørvehus, stuehus m.v., var sammenbygget.

Gårdmand Jens Hendrichsen, også en af Jesper Jensens nærmeste naboer, forklarede, at han den 8. juli om aftenen mellem kl. 11 og 12 blev tilkaldt. Da han kom til gården, så han ild i den vestligste bygnings sydligste ende, som var tørvehuset, og at tørvehuset brændte.

Sognefoged Jens Erichsen forklarede, at han den 8. juli om aftenen blev kaldt op af sengen af en, der sagde, at der var ildløs i byen. Da han fandt ud af, at ilden var i “Nørgård”, traf han straks de nødvendige foranstaltninger som brandfoged. Da han selv kom til “Nørgård”, var der ild i gårdens vestligste bygning fra syd til vest, og derfra spredte ilden sig mod nord. De nedrev straks et stykke af den nordligste bygning, hvorved ilden blev standset, så et stykke af bygningens nordligste ende blev stående. Dagen før, om formiddagen, kom Else Axelsdatter og hendes søn Axel Christensen til ham og sagde, at Ane Axelsdatter var skyld eller årsag til ildebranden. Han gav dem ordre til at opsøge Ane Axelsdatter for at bevogte hende. Derefter gik han selv til Ane Axelsdatter og spurgte hende, hvordan hun kunne finde på at gøre den skrækkelige gerning. Ane Axelsdatter svarede, at hun tilstod gerningen og var bedrøvet, hvilket betød, at hun havde sat ild på Jesper Jensens gård. Sognefogeden gav derefter ordre til Axel Christensen og andre i Axel Christensens gård om at bevogte Ane Axelsdatter. Han anmeldte dette til herredsfogeden og efter ordre blev den arresterede bragt til tingstedet i Skive.

Politiforhøret blev afsluttet. Der blev fremlagt et brev fra sognefoged Jens Erichsen til herredsfogeden i Skive, dateret Krejbjerg den 14. juli 1795. I brevet anmeldte sognefogeden, at Ane Axelsdatter havde bekendtgjort at have sat ild på “Nørgård” den 8. juli, hvilket hun nu angrede. Hun sad i et af deres huse og var opsagt til at flytte, og sognefogeden havde sat vagt hos hende og udbad sig yderligere instrukser. Brevet blev fremlagt ved politiretten den 15. juli 1795.

Ane Axelsdatters familie:

• Axel Jensen: Hendes far.
• Peder Engelbreth Holst: Hendes afdøde mand.
• Christen Jensen: Hendes søstermand (mand til hendes søster).
• Else Axelsdatter: Hendes søster, gift med Christen Jensen.
• Axel Christensen: Hendes søstersøn (søn af Else Axelsdatter og Christen Jensen).