• Skiftende billede hver time
    Billede 1

    Forstør dit pc-skærmbillede:

    Holde ctrl- og alt-knapperne nede, mens du drejer på musens rulleknap.

Stisens urskov

Rigtig urskov har vi ikke i Krejbjerg Sogn, men ordet “fanger” bedre, end naturskov. Stisens lille skov på Humlegårdvej er et godt eksempel på en skov, der får lov at passe sig selv. Laurids Stisen har indgået en aftale med Naturstyrelsen om, at han lader skoven være “vild”, og derfor er det blevet en rigtig spændende skov.

Biodiversitet er et nøglebegreb i hele verden, Danmark og Krejbjerg. Ved først at besøge en granplantage og bagefter “urskoven” på Humlegårdvej, får du et tydeligt praj om, hvad det vil sige. I Granplantagen med de høje lige træer, er der fattigt på planter, når vi kommer under trækronerne. Hvorimod den vilde skov består af flere “lag” af levende planter og masser af døde planter, også træer, i skovbunden. Og døde træer og grene er det samme som et mylder af liv: Allehånde svampe og insekter boltrer sig i det, og så er fødegrundlaget for rovinsekter, mus og fugle i orden – og du har en stor variation af dyr og planter. Det er biodiversitet! Men i et lille lokalt område.

Den vilde kapifolie er Danmarks eneste rigtige slyngplante, en rigtig “Tarzan-plante”. Kaprifoler er overalt i Laurids’ urskov.