• Skiftende billede hver time
    Billede 1

    Forstør dit pc-skærmbillede:

    Hold ctrl- og alt-knapperne nede, mens du drejer på musens rulleknap.

Medlemsbog

Medlemsbog for Krejbjerg Brugsforening fra stiftelsen i 1907 og frem til 1932.

I bogen er de oprindelig vedtægter, medlemslister og udbytte til medlemmerne i disse første 25 år. Jeg skrevet de oprindelige vedtægter på pc med enkelt spørgsmålstegn, hvor jeg ikke har kunne læse teksten. Disse har dog ikke særlig betydning for forståelsen af teksten.
Ivan

“Rigtig afskrift af vedtægterne som de er efter generalforsamlingen den 6/2 1908”:

Vedtægter for
Krejbjerg Brugsforening

§1
Foreningens formål

  1. Ved fællesindkøb at skaffe sine medlemmer gode, uforfalskede varer til den billigste pris, den kan havdes for ved indkøb af større partier og ved kun at handle mod kontant betaling.
  2. at modtage medlemmernes produkter og skaffe dem solgte til den højeste dagspris.

§2
enhver mand eller kvinde inden for foreningens virkekreds kan blive medlem af foreningen.
Ved indmeldelse betales af gårdmænd og andre velstillede 2 kr., af husmænd 1 kr. og tjenestefolk 50 øre. Disse indskud forbliver foreningens ejendom og danner dens reservefond.

§3
Udtrædelse af foreningen skal ske skriftligt til bestyrelsen med ½ års varsel, og medlemmerne er løst fra deres forpligtelser over for foreningen fra næste årlige generralforsamling, do først efter at foreningens daværende forpligtelser over for deres kreditorer er indfriede. Dog kan intet medlem udmelde sig før 11. juni 1912.

§4
Medlemmerne hæfter en for alle og alle for en over for foreningens forpligtelser. Over for foreningen indbyrdes efter følgende forhold: Når en indsidder sættes til 1, sættes hartkornsejere af indtil 1 td. til 2. Gårdmænd med intil 3 td. hartkorn til 3. ejere af 3-5 td. hartkorn til 4. ejere af over 6 td. hartkorn til 5.. ?? hartkornejernes forpligtelser ansættes efter deres økonomiske stilling i forhold til ovenstående.

§5
Bestyrelsen består af 5 af foreningens medlemmer, de afgår skiftevis, første gang ved lodtrækning efter et års forløb med 3. Resvisorerne består af 2 medlemmer, de afgår skiftevis, første gang ved lodtrækning.
Genvalg kan finde sted, når vedkommende er villig.

§6
Foreningens driftskapital dennes ved:

  1. Foreningens reservefond
  2. Lån, der optages af bestyrelsen, den må ikke overstige 8.000 kr. ud over den ???, der er anbragt i foreningens faste ejendom og inventar

§7
Varene uddeles til en af bestyrelsens fastsat pris mod kontant betaling.

§8
Overskuddet af den ved uddelingen indvundne sum benyttes til:

  1. At bestride omkostningerne ved alle foreningens udgifter, såsom indkøb, uddeling, afdrag, renter, vedligeholdelse m.m.
  2. At grundlægge et reservefond.
  3. Resten fordeles til medlemmerne i forhold til deres køb, dog kommer køb af kunstgødning, foderstoffer og markfrø ikke i betragtning ved fordelingen.

§9
Bestyrelsen har at påse, at foreningens virksomhed fremmes på bedste måde. Den slutter akkord med de mænd, som skulle?? besørge foreningens forretninger, og kontrollerer dem. Enhver der har med foreningens pengesager at gøre, stiller den sikkerhed, som bestyrelsen anser fornødent. Bestyrelsen afgør, hvorledes foreningens kapital skal anvendes. Den handler i hele foreningens navn, den holder almindelige månedsmøder, og hvad der enstemmigt vedtages, nåra mindst 3 af den medlemmer ere tilstede, når gyldighed i de sager, der ere underlagte bestyrelsen og indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol. Bestyrelsen deler selv forretningerne imellem sig. Bestyrelsen har ret og pligt til at indmelde foreningen i fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger.

§10
Driftsåret regnes fra 1 januar til 31 december. første opgørelse finder altså sted til 31 oktober 1907, regnet fra overtagelsen.

§11
Den årlige generalforsamling afholdes i første halvdel af Februar, efter dennen kan overskudet hæves i foreningen.
Ekstra generalforsamling ka afholdes, når bestyrelsen den anser det for nødvendigt og skal afholden inden 2 uger, når 15 medlemmer forlanger det. Generalforsamlingen indkaldes ved brevkort?? 1 uge forinden.

§12
På generalforsamlingen giver bestyrelsen oplysninger om foreningens status, dens forretningsgang og tilstand. Det reviderede regnskab fremlægges. valg af bestyrelse og revisorer, mulige forslag og tillæg eller forandringer i foreningens vedtægter behandles.

§13
Ethvert medlem har stemmeret, når det er tilstede. Simpel stemmeflerhed gør udslag i alle forhold forenigen vedrørende undtagen ved forandring af lovene, hvor der fordres 75% af de, der er mødte. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til de mødedendes antal.

§14
Opstår ueninghed om noget foreningsanliggende, der ikke bilægges ved mindelig forhandling, afgøres sagen af 3 af generalforsamlingen valgte voldgiftsmænd, og den kan ikke forelægges domstolene til afgørelse. Dog skal gældssager mellem foreningen og dens medlemmer behandles som gældssager i almindelighed, kun at underretterne for Salling Herreder er højeste instans.

§15
Bestyrelsen antager og afskediger uddeleren, bestemmer hvor stor kaution han skal stille, og endvidere hans forpligtigelser over for foreningen.

§16
Efter 5 års forløb kan bestyrelsen foreslå og generalforsamlingen bestemme udelukkelse af et medlem, fora i et år ikke har gjort sit hovedindkøb i foreningen.

§17
Foreningen kan opløses ved 2 på hinanden følgende måneder med 2 ugers mellemrum på lovlig måde indvarslede generalforsamlinger, når mindst 75% af de, der er mødte, stemmer derfor. De på dette tidspunkt i foreningen værende medlemmer har da Ejendomsret i alle foreningens midler i forhold tilkøbte varer undtagen kunstgødning, foderstoffer og markfrø. Udtrådte og udelukkede medlemmer har intet krav på at tage del i denne fordeling.

§18
I tilfælde af etablering af en købmandsforretning i sognet, kan desuden bestyrelsen eller 15 medlemmer anse det fora nødvendigt, at brugsforeningen bør gå over til at være indkøbsforening, indkalde når som helst til generalforsamling, hvoar denne forandring kan ske ved simpel stemmeflerhed.

§19
*Dør et medlem, har arvingerne ret til at melde sig ud af foreningen. Flytter et medlem uden for foreningens virkekreds, har det ligeledes ret til at udmelde sig, og begge er straks løst fra deres forpligtelser i og mod foreningen. Deres andel i foreningens ejendom og dens reservefond bortfalder, derimod har de del i mulig overskud i det år de afgår. Denne ret gælder også i tiden før 11. juni 1912.

§20
Der må ikke nydes eller bydes spiritus i foreningens lokaler eller på dens grund.

Rigtig afskrift af vedtægterne som de er efter generalforsamlingen den 6/2 1908
Kr. Overgaard
Formand