• Skiftende billede hver time
    Billede 1

    Forstør dit pc-skærmbillede:

    Holde ctrl- og alt-knapperne nede, mens du drejer på musens rulleknap.

Møller

Og anden energiforsyning i sognet gennem tiden

I umindelige tider har menneskers og dyrs arbejdskraft været afgørende for at få udført arbejde i landbrug og alle andre erhverv.
Dette afsnit er at betragte som en undersøgelse af, hvornår og hvordan menneskers og dyrs arbejdskraft efterhånden blev suppleret med – og efterhånden i høj grad afløst mekanisk energiproduktion her i Krejbjerg: I skrivende stund (maj 2023) er der mange uklarheder, men vi må se, om vi kan få en afklaring efterhånden.

Typer af energiforsyning: Vind, vand, brændsel (damp), petroleum, benzin, el-net.

Der er nok en nogenlunde denne tidslinje her som i resten af landet:

Omkring år 1900 var der gang i udvikling af mekanisk energi til at trække de faste maskiner. De store, kostbare hollandske møller (omkring år 1900 havde vi én i Krejbjerg) blev på den tid afløst af husmøller også kaldet klapsejlere (i 1910 havde vi syv). På de øvrige større gårde var der petroleums- eller benzinmotorer i stedet for møller.
Snart efter kom elektriciteten til Krejbjerg og elmotorer blev populære til at trække de faste maskiner.

Til at trække redskaber i marken kom traktoren (benzin/diesel) – de fleste steder i 1940’erne, og siden da er det gået hurtigt.

Endelig kom så den moderne, elproducerende mølle til Krejbjerg i 1970’erne.

Elforsyning i Krejbjerg

Et par kernespørgsmål: Hvornår kom elektriciteten til Krejbjerg, og hvornår blev den udbredt til alle dele af sognet?

Den 11. august 1916 stiftes SFGHH og i februar 1918 formanden S. Primdahl, Krejbjerg. Søren Primdahl ejede Suddesgård” (Ginnerupvej 19) fra 1901 og var gift med Marinus Refsgaards søster. Hans pensionistbolig var Ginnerupvej 15, som han købte i 1918. Der er god grund til at antage, at med en formand fra Krejbjerg, så har sognet været blandt de første, der fik elektricitet.

Helsides artikel i Skive folkeblad 12. aug. 1916. Interessant artikel med priser for installation mv. S. Primdahl fra Krejbjerg var ordstyrer og han blev formentlig den første formand.
S. Primdahl fra Krejbjerg var formand i februar 1918

27. oktober 1922 var elektriciteten i hvert fald i Krejbjerg, for Marinus Refsgaard på Bavnehøjgård har stævnet Højspændingsværket for at have opkrævet for meget for elektricitet:

27. okt. 1922

3. november 1922
8. nov. 1922

Hestegang

Har nogen kendskab til brug af hestegang i Krejbjerg – måske fotos??

Dampkraft

Jeg har aldrig hørt, at dampmaskiner (som du fx kender det fra Hjerl Hedes savværk) har været brugt i Krejbjerg.

Vandmøller

I skrivende stund har jeg ikke kendskab til, om der har været vandmøller i sognet. Da vi er omkranset af bæk/å er det nok sandsynligt, at vandkraften har været udnyttet fx ved Krejbjerggård og Krøgeborg.

Vindmøller og anden trækkraft til faste maskiner.

Den hollandske mølle ser noget forfalden ud på billedet her, som formentlig er fra omkring 1900.

På adressen Buksager 15, matr. nr. 9a (efter gammelt matrikelkort) lå en “hollandsk mølle” – den eneste af den type, jeg har kendskab i vores sogn. “Den hollandske mølle” var en stor mølle, hvor kun hatten kunne drejes. Mølletypen var i 1800-tallet ret almindelig til maling af korn. Møllen her i Krejbjerg var en mindre udgave, hvor hatten kunne drejes ned fra jorden. Matrikel 9a hørte til Ny Nørgård (Åbakken 20). Møllen kunne med stor sandsynlighed være opført af Bertel Nørgård, som ejede Ny Nørgård fra 1830 til 1862.

Jeg vil nu ganske usystematisk finde data for brug af vindkraft i sognet.
Først og fremmest med udgangspunkt i værket Danske Gårde fra 1926. Formentlig har kun de største gårde og mølleren haft mekanisk energiforsyning.

Nygård 1912 inst. benzinmoter

Juulsgård 1907 inst. petroleumsmotor “… til drift af de faste maskiner og af et lille elektricitetsværk, der forsyner hele gården med elektrisk lys…”

Nørgård (Åbakken) Benzinmotor

Skrivsgård 1909 inst. benzinmotor

Lynghøjgård Husmølle på laden

Nygård 1912 inst. benzinmotor

Suddesgård Husmølle på laden

Søren Jørgensens Gård Husmølle på taget

Kjærsgård 1906 Petroleumsmotor

Ny Krejbjerggård 1911 opstillet klapsejler

Krejbjerggård 1900 opstillet klapsejler

Østervang 1911 inst. petroleumsmotor

Niels Gudiksens gård 1911 inst. benzinmotor

Grundvadgård Klapsejler

Humlegård Husmølle på laden

Buksager 15, træhandler Möller en “hollandsk mølle”. Krejbjerg Mølle.

Vindmøller efter 1970

Der er ret god vind i Krejbjerg, så de sidste 50 år har her været en del elproducerende vindmøller.

Status 2023

De røde cirkler viser de nuværende møller og de violette cirkler de møller fra perioden, der er fjernet (klik for at forstørre kortet).

De tre møller ved Hjerk Nor er hver på 3,3 MW. Altså 10 MW tilsammen.

Møllen ved Humlegårdsvej nr. 9 og den ved Buksager nr. 14 er begge husstandsmøller og hver på tilsammen ca. 20 kW.

De tre sidste er vel hver omkring 600 kW, altså tilsammen 1,8 MW

Den samlede installerede vindmølleeffekt i sognet er altså omkring 12 MW. Ved et hurtigt overslag bliver det pr. år cirka 30 GWh (= 30.000.000 kWh).
Hvis vi går ud fra, at en husholdning bruger 4.000 kWh pr. år, svarer produktionen fra møllerne i Krejbjerg til 7.500 husstandes forbrug.

Sammenligner vi med husmøllerne fra omkring 1910 (klapsejlerne) var deres effekt måske 2kW pr. mølle. De ville ikke være meget bevendt til elproduktion, men kunne dengang trække maskiner ved det enkelte landbrug.

De mest ineffektive i forhold til pris og produktion var nok de store vejrmøller med hus til mølleri.

Perioden efter 1970 – de nu nedlagte møller

Laurids Stisens mølle 2010. Foto: Ivan Andersen

Liste over de nedlagte møller fra perioden efter 1970, i parentes cirka-effekten, som jeg husker den:
Ginnerupvej 35 (75 kW)
Humlegårdsvej 4 (50 kW)
Åbakken 37 (250 kW)
Åbakken 36 (5 kW)
Åbakken 43 (75 kW) og Åbakken 33 (500 kW)
Grundvad Møllelaug, 3 møller (3 x 75 kW) ved Grundvad bakke.

Krejbjergs el-forsyning som billedserie

De første mange år fik højspændingsværket (SFGHH), og dermed Krejbjerg, elektricitet fra Tangeværket, som nu er El-Museet i Tange.

Da Tangeværket blev for lille, blev vi forsynet fra Studstrupværket ved Aarhus.

Nu er vi på årsbasis helt selvforsynende med elektricitet, hovedsageligt fra de tre møller ved Hjerk Nor, og vi “eksporterer” endda grøn el til det europæiske elnet. På el-energiområdet er vi duksedrenge 🙂

Klik på et billede for at få gang i billedserien!

Fotos: Ivan Andersen med undtagelse af billedet af møllerne ved Hjerk Nor, som er fra skraafoto.dataforsyningen.dk

Min mølle i haven på Åbakken 36, 1980-85

I et skab nede ved jorden sad “vandbremsen”, der på smart vis omdannede vindenergi til varme.
De tre sokler var den synlige del af en 4,5 m3 betonplade en halv meter under jorden.
I toppen sidder min makker og legekammerat fra vi var to år gamle, Ole Jensen (i dag OJ Truck i Løgstrup – hans forældre kom begge fra Oddense, og hans farbror var brugsuddeler i Krejbjerg i en årrække, Anders Jensen). Han strammer et eller andet an i møllens top. Vingetipperne havde vi lavet, så de slog ud og dermed bremsede møllen ned, når det stormede.
Mølletoppen var lavet af bagtøjet af en Ford Transit. Bremsen i det ene hjul blev møllens nødbremse, og differentialet transmitterede møllerotationen gennem en seks meter lang aksel ned til fire plader i en stålbeholder med vand. Vandet blev derved varmet op, når det blæste, og det varme vand blev pumpet ind i huset, hvor det så kunne udnyttes. Vi kaldte det vandbremsesystemet (faktisk var det udtænkt af Poul Bjerre efter hans eget udsagn).

Masten var otte meter høj og vingediameteren var seks meter, så møllens effekt ved middelvind var cirka 5 kW.

Vi opdagede dog ret hurtigt et alvorligt problem: Når vinden kom fra vest og sydvest (hvilket den for det meste gør) producerede møllen kun ganske lidt varme på grund af turbulens fra hustaget. Det betød, at mølle-eventyret kun varede i fem år fra 1980 til 1985 og altså endte med blot at blive et stort eksperiment. Det kostede ikke en jetjager, men spidsen af en lillefinger.

Det er til gengæld nok den eneste mølle, der er bygget under lægeligt tilsyn.
En dag, jeg sad i toppen af møllen og ordnede noget, kom læge Erik Bentzen fra Rødding forbi på sin motorcykel med lægetasken, en blå værktøjskasse. Han havde været på sygebesøg. Han standsede hos os og kravlede op i møllen til mig, og vi fik en klog snak om møller!

En anden gang havde vi bedt ham komme for at se til Turit, som havde høj feber. Hun var dengang ca. seks år. Jeg havde stuebordet fuld af mølletegninger og beregninger, og Turit lå på sofaen. Erik og jeg begravede os i møllebetragtninger, og Anni kom hjem, da studierne havde varet tyve minutter. Hun spurgte til Turit, og vi måtte jo indrømme, at vi ikke lige havde nået at få hende tilset. Det faldt ikke just god jord!

Grundvad Møllelaug

Grundvad Møllelaug er det eneste egentlige møllelaug, der har været i Krejbjerg. Det kommer der mere om senere.