• Skiftende billede hver time
    Billede 1

    Forstør dit pc-skærmbillede:

    Holde ctrl- og alt-knapperne nede, mens du drejer på musens rulleknap.

Krejbjergs fjernere fortid

Jættestuen eller stordyssen

Foto Ivan Andersen

Artikel af arkæolog Inge Kjær Kristensen, bragt i Månedsmagasinet i efteråret 2023

Højgruppe i Ginnerup Plantage – et besøg værd

De ni høje i Ginnerup Plantage hed i 1873 ”Nedersallinghøje”. Dengang besøgte lærer H.C. Strandgaard fra Selde højgruppen, der lå på en lyngklædt flade, hvorfra der var en ”skøn og fri udsigt over fjorden.”

Lige præcis hvornår Ginnerup Plantage blev plantet ved jeg ikke, men da Nationalmuseets Hans Kjær fra Nationalmuseet var på herredsrejse i 1910 fandt han højene mellem træer – heden var blevet til nåletræsplantage. Det må jo betyde, at den skønne udsigt var forsvundet!

Krejbjergs tre jættestuer: 20, 23 og 24. Klik for at forstørre billedet. Foto Styrelsen for Dataforsyning

Hans Kjær noterede sognevis oplysninger om de enkelte høje, som fik sognebeskrivelsesnumrene (sb.) 17-25. Nye oplysninger om højene tilknyttes stadig dette gamle nummersystem. Af tabellen kan vi se, hvordan forholdene for højene ændrer sig over tid – hvem og hvornår der er gravet eller om højen er blevet restaureret, samt fredningsåret. Sb. 20 er den høj, der normalt går under betegnelsen ”Jættestuen fra Krejbjerg”, og det er om denne resten af beskrivelsen handler.

Nedersallinghøje1910193819492013fredet
Sb. 173 m høj. 22 m i diam. Beplantet. Ligger i plantageSom 19104 m høj.25 m i diam. Små fyr plantet- bør fjernesSom beskrevet. Græsklædt med selvsåede træer1911
Sb. 181,8 m høj. 16 m i diam. I toppen et friskt hul. Beplantet i plantage2 m høj. 20 m i diam. Tæt bevokset med fyr2 m høj. 20 m i diam.Som beskrevet. Nåletræer på højen.1950
Sb. 192,5 m høj. 18 m i diam.Som 1910.3 m høj. 20 m. i diam.Tæt bevoksetSom beskrevet1911
Sb. 20Anseelig høj med jættestue. Udgravet og restaureretSom 1910. Oldsager på Nationalmuseet4×25 m. Jættestue med gang mod øst2009: Højen restaureret så de nedfaldne sten i gangen blev sat op igen.1910
Sb. 212 m høj. 18 m i diam. I toppen et friskt hul. Beplanteti  plantageSom 1910 +4 m høj. 30 m i diam.Ret velbevaret. Lyng og fyr i tæt plantageSom beskrevet. Bevokset med nåletræer1950
Sb. 222×20 m. I toppen et 2×3 m stort friskt hul 2 m høj. 20 m i diam. Velbevaret.Som beskrevet.1950
Sb. 23Anselig høj. 2,5 m. I midten en stor udkløvet sten1929: delvis blottelse af jættestue.2m høj. 25 m i diam. Mærkeligt tilgroet kraterSom beskrevet. Nu selvsåede træer i krateret1950
Sb. 242m høj. 19 m i diam. I midten et 6-7 m bredt hulSom 1910. Har været jættestue2 m høj. 20 m i diam. Stort hul.Som beskrevet1950
Sb. 253 m høj. 22 m i diam. To huller i toppen. En lille stensat kiste fra bronzealderenSom 19104m høj. 25 m i diam. Velbevaret, køn høj. Nyplantede fyr bør fjernesSom beskrevet. Fyrretræer og et egetræ på højen1911

”Jættestuen” – Sallings eneste

Der findes ikke én, men hele tre jættestuer i Ginnerup Plantage. De to kan ikke besøges, da de er dækket af hver sin gravhøj. I den tredje høj fører en lille smal åbning ind i en snæver lav gang, der slutter i et smukt stenopbygget gravkammer. Et besøg kræver – lidt mod, et stearinlys eller lommelygte og måske også en fortæller, der tilsammen kan skabe en særlig oplevelse – nemlig at befinde sig under jorden i et gravkammer fra stenalderen. Da kammeret var i brug i stenalderen, lå der skeletter og personlige oldsager på kammergulvet. Nu er der hverken skeletter eller oldsager, men kun selve gravkammeret tilbage.

Kammeret er et fem-kantet rum sat af store sten, og mellem stenene findes små sten, der kunne sikre at rummet forblev jordfrit. Kammer og gang var dækket af store sten. Til kammeret er knyttet en lav stensat gang, og mellem kammer og gang ligger en tærskelsten– et dørtrin – her har døren siddet. Døren der skilte de levendes rige fra de dødes. I kammeret og rundt langs højens fod udførtes ceremonier, som vi desværre kun har svage spor efter.

Højen blev første gang restaureret i 1911, da plyndringsgravninger havde ødelagt en del af kammeret. Der findes en udførlig beretning om ”Højplyndrerne” i Rud Kjems´bog om Niels Sørensen, Træhandleren fra Lem. Det var Nationalmuseet der stod for restaureringen og fredningen i 1911, og det er dem vi i dag skal takke, fordi de fik kammeret sat i stand.

I 2009 blev kammeret igen restaureret, denne gang af medarbejdere fra Slots- og Kulturstyrelsen. De fik sat de udskredne sten på plads og gjorde det sikkert igen at kravle ind i kammeret. Ved den lejlighed skiftede gravkammeret betegnelse fra at være en jættestue til at være en stordysse eller polygonaldysse, om man vil. Det skyldes gravkammerets form- en jættestue har et rektangulært kammer og herpå en vinkelret gang.

Efter restaureringen i 2009. Foto Ivan Andersen

Dysser, stordysser og jættestuer er stenopførte gravkamre fra Tragtbægerkulturen. Det er måske noget arkæologisk nørderi, men jættestuerne er yngre end stordysserne, som til gengæld er ældre end dysserne! De ældste dysser er fra ca. 3500 f.Kr. mens jættestuerne er fra 3300-3200 f.Kr. Der er altså tale om de ældste bevarede menneskabte konstruktioner i Danmark og dermed også i Skive Kommune.

Flintøkse fra sb. 19 Foto Museum Salling Arkæologi
Køllehoved fra sb. 23 Foto Museum Salling Arkæologi
Stridsøkse fra sb. 21 Foto Museum Salling Arkæologi

Flere billeder fra jættestuen

Indgangen. Foto Ivan Andersen
Frede (fotografens barnebarn) står for rundvisningen i gravkammeret. Foto Ivan Andersen
Udsigten fra højene er i dag knap så smægtende, som da Strandgård besøgte dem i 1873