Krejbjerg Kirke – artikel

Kirkegården
Kirkebygningen
Inventar

Krejbjerg Kirke er en sognekirke, der ligger i den vestlige del af Krejbjerg by i den sydvestlige del af halvøen Salling.

Kirkegården
Kirkegården indhegnes af stendiger (både en- og tosidet) og store træer inden for digerne.

Derudover omgives kirken primært af marklandskab. Ikke langt mod sydvest ligger middelalderborgen Spøttrup og et stykke længere mod syd herregården Kaas, hvis ejere har præget kirken.

Kirkebygningen
Kirkens bygningshistorie er kendetegnet ved flere overordnede faser fra romansk tid og frem til senmiddelalderen. Materialeanvendelse og formsprog er kendetegnende for området, herunder særligt det lave, vestjyske tårn med høje gavle og øst-vest-vendt sadeltag.

Bygningen udgøres af et romansk kor og skib med to sengotiske tilføjelser i form af et tårn i vest og et våbenhus på nordsiden. Desuden er et kapel mod syd opført i midten af 1500-tallet. De romanske dele er opført i granitkvadre over en profileret sokkel og står i blankt facademurværk med hvidkalkede detaljer.
Korets gavltrekant er opført i mursten og fremstår i dag helt hvidkalket, og dele af tagkonstruktionen i træ ses i hjørnerne. I korets østfacade er der buekvadre, som vidner om en tidligere apsis.

Det sengotiske tårn er i de nederste dele opført i granitkvadre, mens det øvrige er opført i mursten, stærkt skalmuret og hvidkalket. På tårnets facader er der en del murankre, dvs. metalkonstruktioner, der går igennem muren og holder den sammen. Tårnets sadeltag har øst-vest-vendte tagflader, og på nordgavlen ses skråt afskårne højblændinger, dvs. murnicher af nordvestjysk type. Opgang til tårnets mellemstokværk, dvs. mellemetagen, sker udefra via en trappe på nordsiden. I tårnets indre murværk ses en ældre, rundbuet vinduesoverligger indmuret.

Det sengotiske våbenhus er opført i munkesten og kampesten, helt hvidkalket. I vestsiden er der et tilmuret, rundbuet vindue. I gavlens hjørner er dele af tagkonstruktionen synlig, og midt på gavlen er der tre spidsbuede højblændinger.

Sydkapellet er opført i midten af 1500-tallet, primært i granitkvadre og marksten og med en hvidkalket gavltrekant. På vestmuren er der murede stræbepiller med tagflader af bly. Flankemurene støtter sig op ad både kor og skib. På facaden ses et årstal med jerncifre (1790), som vidner om den senere ombygning af gavlen.
Indvendigt er væggene hvidkalkede, og koret dækkes af bjælkeloft i gråblå nuancer, mens der over skibet i løbet af 1500-tallet er indbygget tøndehvælv. Her er hvælvingerne så høje, at man kan se tagværkets bjælker (dog overkalkede) inde i kirkerummet. Korbuen ses i dag med flade, profilerede kragbånd, dvs. de nederste sten, som buen hviler på.

I triumfmurens sydlige side er der en åbning for opgang til prædikestolen. I dag er prædikestolen dog placeret på gulvet i nordsiden. Tårnrummet dækkes af krydshvælv. Kapellet dækkes af grathvælv og forbindes med skib og kor via en bred arkade, der gaber over triumfmuren. Rummet bruges i dag til siddepladser og øvrige aktiviteter i kirken. Det nagelfaste inventar er malet i mørkeblå og røde farver.
Kirken har blytag, på nær tårnet som har tegltag. Tagkonstruktionerne er nyere, med ældre genbrugte dele i spær og hanebånd.

Inventar
Kirkens inventar udgøres hovedsageligt af nyere dele fra 1900-tallet. Ældre dele er dog bevaret, og ældst i kirkerummet er den romanske døbefont af granit. Kummen er glat med attisk profil øverst samt en baseformet fod.

Kirkeklokken er også fra middelalderen. Den er støbt i 1447 og er døbt Maria. I indskriften påkaldes Guds barmhjertighed til støberens (Petrus de Randrusia, Peter fra Randers) og alle kristnes sjæle. Klokken er ophængt i en klokkestol med ældre dele.

Det sydtyske dåbsfad er udført omkring 1575 og har en fremstilling af Spejderne i Kanaan i bunden. Det er skænket til kirken i 1591.

Alterstagerne har en pudeformet fod, et slankt balusterformet skaft og en muslingriflet lyseskål. De er skænket til kirken i 1709.

På kirkens loft opbevares en ældre altertavle i rokokostil med korsfæstelsesmaleri, antagelig bekostet af Jens Hofman, ejer af hovedgården Kås, i 1753.

Altertavlen, prædikestolen og stoleværket er fra 1900-tallet. Altertavlen består af et enkelt rammeværk med profilering og et enkelt snitværk. Formen fremhæves af rammeværkets bemaling i blå og brune farver samt forgyldning. Altertavlemaleriet (Kristus prædiker for folket) er signeret nederst: ”Niels Bjerre 1905”. På maleriets bagside er der med sort farve malet en indskrift, der fortæller, at maleriet er givet til minde om Maren Nielsdatter Kiærsgård. Prædikestolen er udført i samme stil.

Blyme, Marie Louise Bode: Krejbjerg Kirke i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 2. december 2023 fra https://denstoredanske.lex.dk/Krejbjerg_Kirke