Her kan du blandt andet læse den fine artikel: “En Hverdagshistorie fra Krejbjerg Hede”
På gamle kort fra slutnigen 1800-tallet kan vi tydeligt se, at store dele af Krejbjeg Sogn har været hede (1842). Klik på kortene for at se en større udgave.
På de to kort er heden lyserød. Som du kan se (og som du jo nok også ved), er heden stort set forsvundet i vores sogn.
Men heder “forsvinder” ikke bare sådan. De kan vokse til med selvsåede træer og buske (bævreasp, birk, eg, gyvel….) eller de kan opdyrkes ved slidsomt arbejde udført af hårdføre mennesker. Endelig kan de bevares ved afgræsning, slåning og afbrænding. Bemærk også: I 1880 var der åbne vidder uden træer. I dag er der plantager, men først og fremmest marker.
I slutningen af 1800-tallet satte “Hedeselskabet” gang i et storstilet projekt, der skulle omdanne heder til plantager og kornmarker. Og på Kongenshus Mindepark er der et væld af mindesten over dem, der opdyrkede heden. Blandt dem er tre familier fra Krejberg nævnt.
KREJBJERG
J. Kr. Sørensen 1857-1947 Else Marie 1856-1925
Michael M. Reffsgaard 1877-1951 Inger Bolette 1876-
Jørgen Peder Jørgensen 1886 – 1974 Petrea Marie 1886-1945
Jens Kristian og Else Marie Sørensen byggede og boede i Granly 1.
Marcus og Inger Bolette Refsgaard boede først i Lynghøjgård fra 1901 (Åbakken 17) og siden i Baunehøjgård (Åbakken 10).
Jørgen og Petrea Jørgensen boede Ginnerupvej 27 fra 1905.
Alle tre par startede altså deres virke i Krejbjerg i begyndelsen af 1900-tallet.
Else Marie Madsen (Sørensen) fortæller i “Ture i Krejbjergs fortid” levende om sin bedstefar, Jens Kr. Sørensen, som var på aftægt hos hendes forældre (bedstemoren døde i 1925).
Hendes bedsteforældres indsats på heden bliver også fortalt i en smuk og sjov hyldest, “En Hverdagshistorie fra Krejbjerg Hede”, som du kan læse på “Ture i Krejbjergs fortid”.
Michael Marinus Refsgaard giftede sig i 1901 til “Lynghøjgård” (Åbakken 17) og “Baunehøjgård” (Åbakken 10). Han var en overordentligt driftig mand, som handlede meget, og blandt andet opkøbte han betydelige hedearealer, opdyrkede dem og udstykkede mindre gårde på nogle af disse arealer, blandt andet “Fjordvang” (Humlegårdsvej 5).
På “Ture i Krejbjergs fortid” kan du læse Refsgaards egen beskrivelse af sine handler og andre aktiviteter i sognet.
Et citat herfra:”Kan du gaa gennem Krejbjerg uhængt,
saa kan du gaa igennem Helvede ubrændt”. En bitter lille bog!
Jørgen Peder Jørgensens fortjenester i forbindelse med hedeopdyrkningen har jeg ikke kunnet finde noget om, men måske er der nogen derude, som kan hjælpe?
