Krejbjerg Sogn – data

Data fra Trap Danmark 1856 – 1906

I Krejbjerg By var der kirke, skole, købmandshandel, mølle og teglværk

---

Data fra Trap Danmark 1960

I Krejbjerg By var der kirke, skole (opret. 1872),bibliotek (opret. 1941, 1.800 bd), forsamlingshus, kommunekontor, andelsmejeri (opret. 1907) og postekspedition.

---

Indbyggertal

Kort over sognet

Krejbjærg Sogn i Trap Danmark (1856-1906)

Sogn	Areal km2	Indb. 1801	Indb. 1850	Indb. 1901	Indb. 1930	Indb. 1955	Indb. 1960	Indb. 2022
Krejbjerg	19,03	350	453	510	569	552	550	290
Rødding	26,81	381	484	1198	1495	1517	1471	1330
Balling	13,47	267	377	539	721	810	811	1296
Otting	5,28	126	171	229	180	164	157	87
Oddense	19,31	350	374	511	600	673	673	773
Hjerk	16,24	297	421	510	514	567	554	314

---

Fra Danske Sogne og Byer 1934:
KREJBJERG SOGNS tilstødende Sogne er følgende: Rødding, Balling, Otting og
Oddense.
Krejbjerg Kirke, der er beliggende i Krejbjerg Sogn, bestaar foruden Koret og
Skibet af en Korsarm, der ligger mod Syd, og af et Taarn, der er beliggende mod
Vest, samt af et Vaabenhus, der ligger mod Nord. Den smukke Altertavle er skænket
1753 af Assessor Jens de Hofmann til Kaas. Døbefonten er af Granit.
Tillige findes i Sognet: Andelsmejeri, Brugsforening, Vandværk, Mølle, Fattig
hus m. m.
Skolevæsenet i Krejbjerg Sogn bestaar af 2 Skoler, nemlig: Krejbjerg Skole og
Neder-Ginderup Skole.
Medlemmer af Krejbjerg Sogneraad er følgende: Smedemester N. Larsen, For
mand, Arbejdsmand Chr. Ludvigsen, Gaardejer Kr. Mikkelsen Dahlgaard, Gaardejer
Vald. Knudsen og Husmand Andr. Sørensen

.Fra: Danske Slotte og Herregårde 1966, bd. 12:
Spøttrup lå lige over for Johan Skarpenbergs egen hovedgård
Lund (Gammellund) på sydspidsen af Mors. Det er sandsynligt, at
den godskære herremand har søgt at udbygge sin ejendom ved til
køb, og at den allerede ved overdragelsen til bispestolen havde et gan
ske stort tilliggende, — ialfald ved vi, at foruden Spøttrup, Spøttrup
Sø og fang også møllen i Vadum fulgte med. Men bisperne i Viborg
gjorde Spøttrup til et centrum i administrationen af deres vældige,
vidtspændende godsmasse i Salling, og ikke mindst i Spøttrups nær
meste omegn, Rødding herred, bestræbte de sig for at afrunde deres
ejendomme efter en langt større målestok, end hr. Johan Skarpenberg
havde formået, således at ikke blot Rødding sogn, men også store
dele af nabosognene kom i deres magt. Deres besiddelser udgjorde
en særlig retskreds, som var undtaget fra herredstinget og underlagt
et birketing i Krejbjerg. I 1523 giver kong Frederik I sin tilladelse
102
SPOTTRUP
til, at Krejbjerg-tinget flyttes til et »belejligt sted« ved Spøttrup bi
spegård, og at hele Rødding sogn underlægges dette ting. Rimeligvis
er Krejbjerg — hvor der også fandtes en befæstet gård, hvis voldsted
endnu ses — det ældste midtpunkt for bispens magt i denne del af
Salling, men nu må Krejbjerg definitivt give op overfor Spøttrup, og
fra Spøttrup styredes det sallingske bispegods af en verdslig foged
eller en gejstlig provst.
Den gård, Johan Skarpenberg skænkede bispestolen som betaling
for sit lejersted, har sikkert kun haft beskedne bygninger. Men efter
hånden som Sallinggodset voksede, fik Spøttrup en stadig større be
tydning, og det var også store værdier, som bragtes til huse for at
opbevares her, indtil viderebefordring til Viborg kunne ske. Dette
har vel tilsidst foranlediget bisperne til, da forholdene tillod det, at
anlægge en befæstet borg, — det »faste hus«, vi endnu ser for os.

.

.

.Fra: Danske Slotte og Herregårde 1966, bd. 12:

Henrik og Frederik Below solgte 1650 gården til fru Sophie Staver
skov, enke efter Laurids Ebbesen Udsen til Tulstrup, som ca. 1653
overlod den til sin søn af første ægteskab, den unge officer Mogens
Kruse. Mogens Kruse udmærkede sig gentagne gange i kampen mod
svenskerne. Som oberst for et nyoprettet nørrejysk rytterregiment har
han sin del af æren for sejren ved Nyborg den 14. november 1659,
og han deltog på berømmelig måde i det blodige slag ved Lund
den 4. december 1676, hvor han hørte til dem, der længst holdt ud
mod overmagten. Men Spøttrup kunne han ikke klare, og som så
mange af sine standsfæller brød han økonomisk sammen i årene efter
Karl Gustavkrigene. To holstenske pengematadorer, der havde ydet
både hans moder og ham selv flere betydelige pengelån, gjorde i
1665 indførsel i gård, gods og birkeret. Det var brødrene Kohlblatt
i Kiel, landretsnotar Marcus Kohlblatt og fyrstelig amtsskriver Joa
chim Kohlblatt. Efter en mellem brødrene truffen ordning fik den
sidste i 1669 gården alene, og han efterfulgtes som ejer af sin søn
Paul Kohlblatt til Schrevenborn ved Kiel. Disse tyske »plutokrater«
gjorde i den almindelige nedgangstid et forgæves forsøg på at bringe
Spøttrup på fode. Paul Kohlblatt tilkøbte en del bøndergods, en an
111
VIBORG AMT
den del, som Mogens Kruse havde måttet udlægge for gæld, blev
købt tilbage. I matriklen af 1688 blev hovedgården ansat til 48^ tdr.
hkt. med et dyrket areal på 300 tdr. Id. Bøndergodset lå fortrinsvis
i Rødding sogn, hvoraf størsteparten hørte under Spottrup (27 af
35 gårde), det samme gælder 10 gårde i Krejbjerg sogn (af ialt 37).
De holstenske herrer måtte imidlertid drive gården ved forpagtere
uden personligt tilsyn, og de fik intet udbytte af ejendommen; der
imod synes deres forpagter i tiden omkring 1690, Laurids Nielsen,
at have erhvervet sig velstand, men Paul Kohlblatt klagede over, at
han »i fulde 16 år ikke havde nydt 1 td. korn eller dens værdi i rin
geste måde«. Forpagtningsafgiften måtte næsten helt bruges til at
betale skatter med, i 1688 blev tilmed birket ophævet og lagt under
Skivehus amt.