• Skiftende billede hver time
    Billede 1

    Forstør dit pc-skærmbillede:

    Hold ctrl- og alt-knapperne nede, mens du drejer på musens rulleknap.

Krejbjerg by gennem tiden

Bemærk på billederne herunder:
Billedet til venstre kan vi tidsfæste til perioden 1921-1925. Billedet til højre er ældre, for der er ikke el-master! Men mejeriet er bygget (1907), og billedet er ældre en det til venstre (1925), så altså fra perioden 1907-1925. Forskolen blev bygget i 1914 – så kan vi snævre perioden ind til 1914-1925. Vi havde i hvert fald elektricitet i 1922, og sandsynligvis endnu tidligere. Så kan vi indsnævre til 1914-1922. Mejeriet fik indlagt lys i 1919, dvs, at vi fik el i perioden mellem 1914 og 1919.

Et julekort sendt 1925. Vi kan ikke med sikkerhed datere selve billedet, men det er fra mellem 1925 og 1921, hvor Lynghøjgård i sin nuværende skikkelse blev bygget. Telefonspæle til venstre og elmaster til højre. I forgrunden tv. stuehuset til Lynghøjgård (Åbakken 17) og th. smedens hus (Åbakken 16).
Billedet stammer fra Rossens hjem og på bagsiden har Elna Rossen skrevet: “Sådan så der ud i gamle Dage. Sikke nogen Veje…og der var heller ingen Biler.” På højre side ser vi forskolen, Åbakken 32 og bagved mejeribestyrerboligen og mejeriskorstenen. På venstre side, Åbakken 25, boede Anne Marie Væver (Jens Vævers datter) og hendes mand, og Jens Væver boede der de sidste år af sit liv. Billedet er fra omkring taget mellem 1914 og 1919 (se betragtningerne ovenfor)

Udviklingen af Krejbjerg by over 100 år

2023 Åbakken fra syd
2023 Åbakken fra syd

Fotos: Ariel/Dansk Luftfoto, Aalborg LUftfoto, Sylvest Jensen Luftfoto

Arbejderboliger (statslånshuse) i Krejbjerg

Arbejderboliger (statslånshuse) i Krejbjerg

Hugo Pedersen (nu Skive, opvokset i Krejbjerg, Ginnerupvej 16) har fortalt følgende: “Husene på følgende adresser blev opført som arbejderboliger i 1950’erne. De fem førstnævnte huse blev opført lige efter hinanden og ved gensidig hjælp fra de fire andre.”
Rækkefølgen er indtil videre ukendt:
Åbakken 30, Holger Nørgaard, som købte grunden i 1949 (se her)
Buksager 22, Henning Kirk Jensen, 1957 (se her)
Ginnerupvej 6, Emil Hansen, 1954 (se her)
Ginnerupvej 16, Sigfred Pedersen, 19?? (se her)
Ginnerupvej 34, Poul rasmussen, 19?? (se her)

På Åbakken 14 byggede Inge og Egon Højgaard (post) en arbejderbolig i 1957-58 (se her og her)


Billedet malet Harry Høgh fra Balling er skænket til Krejbjerg Kulturhus af Elsebeth Ibsen (Mousten Bach)

Kommentar inspireret af maleriet fra Claus Poulsen:

I det røde hus yderst til højre boede Tove og Emil Hansen med drengene Bent, som jeg gik i klasse med, samt Pus, hvis rigtige navn jeg ikke husker. De havde en lillebror, som meget ulykkelige blev dræbt på Brugsens parkeringsplads af en lastbil, der bakkede. Emil Hansen, som var arbejdsom og vellidt, tog det meget nært, og han døde ikke mange år senere. Min klassekammerat Bent gik nok ud af 7. klasse og kom så vidt jeg ved i smedelære.
I det næste hus boede kirkens graver, dernæst Peter Bundgaard, som vel var ca. 80 i 1960 sammen med sin søn Laurids. Huset er der ikke mere. Dem næste ejendom købte Johannes og Elise Clausen efter salget af Engsgård. Jeg holdt et par ugers ferie hos dem til og med 1967, besøgte dem flere gange medens jeg var rekrut på Skive Kaserne i sommeren 1971 og tillige i sommeren 1973. Det var ikke godt, at Elise døde først, for Johannes var ikke skikket til at klare sig selv. Han var født i 1898 i Vroue. Også Elise stammede fra Fjends, fra en kendt slægt Dalsgaard.
Johannes var gammeldags bonde uden traktor. Han var levende optaget af gammel bondekultur gennem litteraturen, og han ønskede at leve på samme måde. En bror til Johannes var skoleinspektør i Kjellerup. Skoleinspektørens datter Rikke blev en anerkendt middelalderhistoriker og gift med rigsantikvar Oluf Olsen. Jeg har kørt hølæs ind sammen med Rikke og med hesten forspændt en gammel fjællevogn.