Eftersom Danmarks nok mest berømte fisker er fra Krejbjerg, må vi naturligvis have et kapitel om fiskeri. Midt i 1800-tallet, da Jens Væver udviklede snurrevodsfiskeriet, var der rigtig mange fisk i fjord, nor og vandløb. Lad os se på udviklingen siden da – jeg håber på megen hjælp fra jer, der (stadig) har gang i fiskeriet.
Hvem fisker i dag, og hvor? Hvad fisker I, og hvor meget? Har I billeder, gamle såvel som nye?
Stikord og opsamlede oplysninger fra bl.a. Poul Erik Madsen (gift med Stinne fra Lykken 13):
Hvem havde fiskerhytter ved Krejbjerg strand? Jensenius Laursen Dahl (Lykken 9) sammen med Arne Henriksen (Humlegårdvej 15), Kristian Eskildsen (Lykken 13), Hafner og Søren Eskildsen (humlegårdvej ??) og Peter “Ott” Christensen (han kom på knallert fra Oddense)
Hvordan fiskede man? Med net (“ned”) (fladfisk), ruser (ål), ålerør, bildæk (ål – bildæk trukket sammen med ståltråd, med et hul i slidbanen (markeret med hvid maling, så dække kom rigtigt op, uden at ålen forduftede).
Hvad foregik der i fiskerhytterne?
opvarmning af tjære til bådene ( og evt. kogning af net i trætjære??), spil til at trække båden i land.
Hvem fiskede ved Hjerk Nor?
Om vinteren, når der var is på “brillede” de ål (stang med net og lang skaft (en ketsjer), hul i isen køre rundt med nettet på bunden og en gang imellem vende nettet og tage fangsten op). Den ophuggede isblok blev lagt ved siden af hullet som advarsel til andre. Ifølge Mogens var det brillede man ikke ål, men fladfisk (skrubber/rødspætter)
Hvad fiskede de?
Ål, rødspætter og skrubber og fjæsing.
Fiskeri på fjorden – om vinteren:
Ålestangning på stor dybde med forlængede ålejern.
Vinterarbejde: Nettene skulle bødes (repareres). Der kunne være huller, og mangle flåd eller synk
Fiskeri på fjorden – om sommeren, Mogens Rossen fortæller: Skrubber og rødspætter blev fange i garn: to mand i en båd – én ror, og den anden sætter garn ud med udgangspunkt med i en bøje. Normalt skulle garnet sættes i lige linje, men engang, da Karsten Rossen var knægt, og ude med faren, Andreas, kom Karsten til at ro skævt, så nettet nærmest kom ud i en cirkel, og Andreas var irriteret. Men der viste sig at være god fangst!
De satte garn tidligt om morgenen og skulle have dem røgtet, før erhvervsfiskerne kom med deres bundtrawl. Ellers risikerede de, at deres net blev ødelagt.
Kun på bestemte dage måtte fritidsfiskerne sætte net. De fange mange fisk, men solgte ikke af dem. Til gengæld blev der ofte til venner og naboer.
Andreas fiskede meget sammen med Helge Myrup, da han boede hjemme, og senere med Helges far. De fiskede både fra Krejbjerg, Nymølle og Vadum. Andreas Rossen døde pludselig af et hjerteanfald på sådan en fisketur sammen med Myrup (1979).
Når der var is på æ Nor, kunne en omgang brilning godt give en til to sække faldfisk. Med en flagermuslygte tiltrak de fiskene og fiske dem så op med deres store ketsjer, god kunne være lavet på en cykelfælg.
Andreas Rossen havde en rygeovn, lavet af en gammel olietønde, derhjemme. Den blev mest bruge til at ryge ål i. Ål fangede de i rør eller dæk om sommeren og med stangejern om vinteren, når der var is på.
Blev der fisket i Rødding Å / Mollerup Sø / Gedbæk? Ja, små ørreder.
Hvor store var fangsterne?
Episoder i forbindelse med fiskeri.
hyttefade
åle-bassiner
Kristian Eskildsen havde rygeovn derhjemme.
Engang skulle Jensenius ud for at “røgte garn”, men da han var godt ude, blev der tæt tåge, og han kunne ikke se, hvor der var land. Men endelig kom han da i land – det var bar ved Sillerslev på Mors.
Inga Dahl fortæller: Da Finn var 12-13 år var både Jensenius og Finn meget interesserede i fodbold, og så kom Finn på bagsædet af motorcyklen (DKW 125), og så dampede de til Skive for at se fodbold, og til tider var de på Tops konditori for at få en lækkerbid og kaffe/sodavand bagefter.
Fotos herunder 1.-7 Jensenius Laursen Dahl fisker fra Krejbjergs Strand.
Foto 8.-13.: Juni 2009. De sørgelige rester af fiskerhusene ved Krejbjerg Strand. Fotos: Ivan Andersen
I dag (2025) er der ryddet totalt op, så der ser pænt ud ved Krejbjerg Strand til gengæld er resterne af den gamle fiskerkultur pist væk – men det er fiskeriet jo stort set også!
