Jættestuen – stordyssen
Højgruppe i Ginnerup Plantage – et besøg værd
v/Inge Kjær Kristensen, arkæolog
De ni høje i Ginnerup Plantage hed i 1873 ”Nedersallinghøje”. Dengang besøgte lærer H.C. Strandgaard fra Selde højgruppen, der lå på en lyngklædt flade, hvorfra der var en ”skøn og fri udsigt over fjorden.”
Lige præcis hvornår Ginnerup Plantage blev plantet ved jeg ikke, men da Nationalmuseets Hans Kjær fra Nationalmuseet var på herredsrejse i 1910 fandt han højene mellem træer – heden var blevet til nåletræs- plantage. Det må jo betyde, at den skønne udsigt var forsvundet!
Hans Kjær noterede sognevis oplysninger om de enkelte høje, som fik sognebeskrivelsesnumrene (sb.) 17-25.Nye oplysninger om højene tilknyttes stadig dette gamle nummersystem.Af tabellen kan vi se, hvordan forholdene for højene ændrer sig over tid – hvem og hvornår der er gravet eller om højen er blevet restaureret, samt fredningsåret. Sb. 20 er den høj, der normalt går under betegnelsen ”Jættestuen fra Krejbjerg”, og det er om denne resten af beskrivelsen handler.
Nedersallinghøje | 1910 | 1938 | 1949 | 2013 | fredet |
Sb. 17 | 3 m høj. 22 m i diam. Beplantet. Ligger i plantage | Som 1910 | 4 m høj.25 m i diam. Små fyr plantet- bør fjernes | Som beskrevet. Græsklædt med selvsåede træer | 1911 |
Sb. 18 | 1,8 m høj. 16 m i diam. I toppen et friskt hul. Beplantet i plantage | 2 m høj. 20 m i diam. Tæt bevokset med fyr | 2 m høj. 20 m i diam. | Som beskrevet. Nåletræer på højen. | 1950 |
Sb. 19 | 2,5 m høj. 18 m i diam. | Som 1910. | 3 m høj. 20 m. i diam.Tæt bevokset | Som beskrevet | 1911 |
Sb. 20 | Anseelig høj med jættestue. Udgravet og restaureret | Som 1910. Oldsager på Nationalmuseet | 4×25 m. Jættestue med gang mod øst | 2009: Højen restaureret så de nedfaldne sten i gangen blev sat op igen. | 1910 |
Sb. 21 | 2 m høj. 18 m i diam. I toppen et friskt hul. Beplanteti plantage | Som 1910 + | 4 m høj. 30 m i diam.Ret velbevaret. Lyng og fyr i tæt plantage | Som beskrevet. Bevokset med nåletræer | 1950 |
Sb. 22 | 2×20 m. I toppen et 2×3 m stort friskt hul | 2 m høj. 20 m i diam. Velbevaret. | Som beskrevet. | 1950 | |
Sb. 23 | Anselig høj. 2,5 m. I midten en stor udkløvet sten | 1929: delvis blottelse af jættestue. | 2m høj. 25 m i diam. Mærkeligt tilgroet krater | Som beskrevet. Nu selvsåede træer i krateret | 1950 |
Sb. 24 | 2m høj. 19 m i diam. I midten et 6-7 m bredt hul | Som 1910. Har været jættestue | 2 m høj. 20 m i diam. Stort hul. | Som beskrevet | 1950 |
Sb. 25 | 3 m høj. 22 m i diam. To huller i toppen. En lille stensat kiste fra bronzealderen | Som 1910 | 4m høj. 25 m i diam. Velbevaret, køn høj. Nyplantede fyr bør fjernes | Som beskrevet. Fyrretræer og et egetræ på højen | 1911 |
”Jættestuen” – Sallings eneste
Der findes ikke én, men hele tre jættestuer i Ginnerup Plantage. De to kan ikke besøges, da de er dækket af hver sin gravhøj. I den tredje høj fører en lille smal åbning ind i en snæver lav gang, der slutter i et smukt stenopbygget gravkammer. Et besøg kræver – lidt mod, et stearinlys eller lommelygte og måske også en fortæller, der tilsammen kan skabe en særlig oplevelse -nemlig at befinde sig under jorden i et gravkammer fra stenalderen. Da kammeret var i brug i stenalderen, lå der skeletter og personlige oldsager på kammergulvet. Nu er der hverken skeletter eller oldsager men kun selve gravkammeret tilbage.
Kammeret er et fem-kantet rum sat af store sten, og mellem stenene findes små sten, der kunne sikre at rummet forblev jordfrit. Kammer og gang var dækket af store sten. Til kammeret er knyttet en lav stensat gang, og mellem kammer og gang ligger en tærskelsten– et dørtrin – her har døren siddet. Døren der skilte de levendes rige fra de dødes. I kammeret og rundt langs højens fod udførtes ceremonier, som vi desværre kun har svage spor efter.
Grundplan af jættestuen
Højen blev første gang restaureret i 1911, da plyndringsgravninger havde ødelagt en del af kammeret. Der findes en udførlig beretning om ”Højplyndrerne” i Rud Kjems´bog om Niels Sørensen, Træhandleren fra Lem.Det var Nationalmuseet der stod for restaureringen og fredningen i 1911, og det er dem vi i dag skal takke, fordi de fik kammeretsat i stand.
I 2009 blev kammeret igen restaureret, denne gang af medarbejdere fra Slots- og Kulturstyrelsen. De fik sat de udskredne sten på plads og gjorde det sikkert igen at kravle ind i kammeret. Ved den lejlighed skiftede gravkammeret betegnelse fra at være en jættestue til at være en stordysse eller polygonaldysse, om man vil. Det skyldes gravkammerets form- en jættestue har et rektangulært kammer og herpå en vinkelret gang.
Dysser, stordysser og jættestuer er stenopførte gravkamre fra Tragtbægerkulturen. Det er måske noget arkæologisk nørderi, men jættestuerne er yngre end stordysserne, som til gengæld er ældre end dysserne! De ældste dysser er fra ca. 3500 f.Kr. mens jættestuerne er fra 3300-3200 f.Kr. Der er altså tale om de ældste bevarede menneskabte konstruktioner i Danmark og dermed også i Skive Kommune.
Gravhøje i Krejbjerg Sogn
Der har været “gang i den” i Krejbjerg Sogn i årtusinder. Der er cirka 120 gravhøje, men mange af dem er overpløjet. Mange er synlige, men i dag er de fleste overgroet med træer og buske, så man skal være ret opmærksom for ikke bare at opfatte dem som en del af det naturlig terræn. En enkelt er dog “karseklippet”. Den er måske ikke så charmerende, som de overgroede, men arkæologerne foretrækker det, fordi planternes rodnet ellers kan ødelægge højene.
Herunder kan du se navne på enkelte høje og grupper af høje:
Det efterfølgende link fortæller mere om Krejbjergs langhøj og viser billeder af den.
På nær én gravhøj er alle sammen rundhøje, men vi har en enkelt langhøj.
Teksten fra Trap Danmark lyder:
KOMMUNE Skive Kommune
FREDNINGSSTATUS Fredet 1937 eller senere
FREDNINGSNUMMER 170650
STED- OG LOKALITETSNUMMER 131003-88
ANLÆG Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. – 2801 f.Kr.); Begravelse, uspec undergruppe, Oldtid (dateret 250000 f.Kr. – 1066 e.Kr.); Gravgenstand, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. – 501 f.Kr.); Stenkiste, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. – 501 f.Kr.)
Original fredningstekst
Aflang højning, 1 x 5 (Ø-V) x 12 m (N-S). Heri hellekiste, hvis sydlige del ses med 2 sten mod vest og 2 mod øst og 2 mod syd. Flere sten formentlig længere mod nord i højen, hver 1 dæksten er delvis synlig. Græsgroet i ager. Ejeren lovede at trække markhegnet udenom.
Her kan du læse mere om, hvad en langhøj er: langhøj | lex.dk – Trap Danmark
I Trap Danmark kan du mere om de enkelt høj og højgrupper ved at klikke på Skive kommune HER.
Et par kommentarer fra Claus Poulsen og Ivan A.:
Claus Poulsen
Dejligt opslag. Og så fik jeg navngivet gravhøjen Højsagerhøj, hvorfra jeg som dreng talte kirker, som kunne ses fra højen.Fra den karseklippede høj på Humlegårdsvej er der en betagende udsigt over Limfjordslandskabet.
Ivan Bjerregaard Andersen
Claus Poulsen tak, Claus. Ja, nu er det vindmøller, vi tæller. Højsagerhøj betragter vi også lidt som vores høj 🙂
Claus Poulsen
dengang gik markvejen fra den gamle skole og sportspladsen lige forbi Højsagerhøj.
For et par år siden opdagede jeg, at der er en nyere grusvej på vestsiden af diget ved det gamle forsamlingshus m.v. og dermed også lidt vest for højen og væk fra gårdspladsen på ejendommen på vejen mod Nørgaard og Gjedholm.
Der boede iøvrigt en stor pige, som min søster og jeg gav det lidet flatterende navn Karen “den slem”. Hun var ofte barnepige for os i Krejbjerg Skole, og jeg mener også, at hun fik et år i huset hos min moster i Hellerup, og der blev hun efterfulgt af kæmner Anton Kristensens datter Gunhild Frederiksen.
Jeg har i øvrigt til trods for øgenavnet ingen dårlige erindringer om Karen. Hun var vist faktisk ret sød ved os børn.
Til Dortes og min 7-års fødselsdag i august 1955 fik vi hver en cykel leveret af cykelsmed Anker Hansen. Ikke nye, men istandsat. Vi lærte at cykle ved at trække op af omtalte vej op forbi sportspladsen, hvorfra vi kunne trille ned af bakken til forsamlingshuset. Dorte havde let ved at komme på pigecyklen, men til mig satte min far en kasse, hvorfra jeg kunne svinge mig op på cyklen. Ifølge samme Karen, det var Claus si cykel si ståkas’.
Min næste cykel var også brugt, den havde tilhørt Leo Vejle fra Lykken. Leo fik, hvad der var almindeligt på den tid, gebis til sin konfirmation.
Dorte og jeg undgik skæbnen med gebis med tandbørstning og jævnlige ubehagelige besøg hos tandlæge Dragsheim i Skive.