
Christen Poulsen Dahlgaard fra Tødsø på Mors købte i 1875 Ny Spøttrup af Niels Breinholt. Hans datter, Karen, og svigersønnen, Chresten Mikkelsen Kusk, overtog gårdens drift. Derefter har tre generationer af familien drevet gården indtil 2001.
Hans søn, Poul blev i 1870 gift med datteren fra Hestehave, Johanne Primdahl, og dermed rådede familien over to af de største gårde ved Krejbjerg – de to gårde lå/ligger i Rødding Sogn, men har altid været tæt knyttet til Krejbjerg Sogn.
Mange af Christens efterfølgere har været engageret i undervisning, kultur og politik og har i kraft deres engagement haft stor indflydelse i samfundet – både lokalt og nationalt.

