Birgit Bak, der har boet Åbakken 42 det meste af sit voksenliv fortæller:
“Da Svend Aage og jeg flyttede til gården og skulle til at indrette stuehuset, væltede vi en væg og smed stenene ud i en dynge i gården. Der lå de i regnvejret og blev til en lerdynge: Stenene var ubrændte”
Claus Poulsen fortæller:
Om Åbakken 42. Som var vores nærmeste nabo, da vi i 1953 flyttede ind i Krejbjerg gl. skole. Karl Rasmussen havde sin gamle radikale far Anton Rasmussen boende. Han var ven med MF Bertel Dalgaard. Karl og Mathilde havde et adoptivbarn Marianne, som reelt var søster til Jens Rasmussen på Gedholm. Jeg legede næsten dagligt med Marianne i årene inden jeg kom i skole i 1956. Marianne var dog et par år ældre end mig. Hun kom i kontorlære i Skive, og hun blev gift med Christian Møller, som nok var den sidste mejerielev på Krejbjerg Andelsmejeri. Christian blev siden også mejeribestyrer. Han var meget udadvendt og fik en udmærket karriere i Arla. Parret boede i de senere år i Varde By. Christian døde her i starten af 2023. Min tvillingesøster Dorte tog til begravelsen i Varde, hvor hun også fik en snak med Jens Rasmussen.
Marianne har det heldigvis godt.
Anton Rasmussen døde omkring 1960. Jeg husker, at Karl ringede på døren i villaen. Få æ døj, sagde han. Karl levede ikke i så mange år efter. Han vær præget af 60 cigaretter dagligt af mærket Queens uden filter.
Karl havde på gården en karl ved navn Frede. Frede var mindre skarp i hovedet, men meget arbejdsom, nogenlunde selvhjulpen og bedste med lillebror Thue, da han var 4-8 år. De var nogenlunde på niveau.
Gården blev siden købt af Svend Åge Bach og hans kone Birgit fra Nygaard, siden Risgaard i Frammeslev. Svend Åge kunne derfra se hjem til barndomshjemmet på Åbakken.
Birgit og Svend Åge besøgte os en gang i vores nye hjem i Hjembæk Skole på Vestsjælland.
Birgit var jeg som halvstor knægt nok lidt betaget af.
Anton Rasmussen, Krejbjerg, fylder 80.
En gammel ven af Skive Folkeblad, gårdejer Anton Rasmussen, Krejbjerg, fylder på søndag 80 år.
Han har fulgt den politiske kurs i Salling, der førte fra Venstre gennem en længere periode over til Det Radikale Venstre, og hans redelige færd og redbon vilje til at gøre en indsats for det, han anser for ret og rigtigt, gav ham gennem årene betydelig indflydelse på hele denne udvikling.
Anton Rasmussen stammer fra Hjerk. Han så sig godt om i sin ungdom og efter giftermålet med Karen Brunsgaard fra Lem købte de den gård i Krejbjerg, som sønnen og svigerdatteren nu driver videre med bedstefar som en kær “pensionær” i hjemmet.
Den unge mand i Krejbjerg vandt sig hurtigt anseelse hos sine naboer og fik deres tillid i rigt mål. Mange tillidshverv i sogn og landsdel har været ham betroet, og de blev altid passet med omhu og samvittighedsfuldhed.
En særlig historie om, hvad slags mand Anton Rasmussen er, må vi nok have lov til at fortælle nu foran 80-årsdagen.
Anton Rasmussen var en nær ven af lærer Vimtrup i Krejbjerg. De var tillige omtrent naboer. Vimtrup døde imidlertid tidligt, før den yngste søn havde begyndt på sin uddannelse.
Familien holdt råd, men så ingen udvej til at skaffe penge til det lægestudium, drengen ønskede at begynde på.
Nogle dage efter spurgte Anton Rasmussen drengen: Nå, hvad bliver det til? Hvad skal du være?
Drengen svarede lidt modfaldent: Ja, jeg skal på et kontor, og jeg må senere være lærer.
– Er du ked af det?
– Ja, jeg ville jo gerne studere.
– Nå, – vent lige nogle dage med den kontorpine. Kig ind til mig på tirsdag.
Tirsdagen kom, – og drengen kom.
– Ja, sagde Anton Rasmussen, vi må kunne låne de penge til studeringen. Jeg vil godt “skrive” for én, men vi skal være flere. Gå du nu rundt til ham og ham og ham og spørg dem, om de vil kautionere sammen med mig for et studielån og kom så tilbage til mig og fortæl, hvordan det er gået.
– Forbavsende hurtigt kom drengen igen og meddelte glædestående, at de alle sammen havde sagt ja. Først adskillige år senere fik drengen at vide, at Anton Rasmussen selv havde gjort turen rundt til de enkelte kautionister, inden han sendte drengen rundt! Og så var vejen banet.
I dag er drengen fra Krejbjerg Skole en anset videnskabsmand på lægevidenskabens område, men hans venskab med den gamle nabo i Krejbjerg består usvækket. Måske kommer han til fødselsdagen.
Nu er mange år gået for Anton Rasmussen. De fleste af vennerne fra ungdomstiden er borte, men en yngre generation ser med tak og ærbødighed hen til den gamle i Krejbjerg, der var jævnaldrende venner med deres fædre og grundlagde det, som andre nu bygger videre på. I mange år havde Anton Rasmussen sæde i folkebladets bestyrelse og i dets forretningsudvalg, også fra disse år bevarer den, der skriver disse linjer, mindet om en redelig mand, der ud fra sandt venskab var en værdifuld vejleder i både store og små spørgsmål. Det får man aldrig sagt tak nok for. EL
Claus Poulsens kommentar til avisartiklen ovenfor:
Claus M. Poulsen
Tak. Jeg kan jo huske Anton Rasmussen, som nød almindelig anseelse. Han var gode venner med Bertel Dalgaard, der havde sin sidste ministerperiode 1957-61 i regeringen S, RV og Retsforbundet. Bertel havde jo gået i skole i Krejbjerg.
Jeg husker også, da Antons søn Karl ringede på vores dør i Krejbjerg. Hans tårevædede besked var: Fåer er døj.
Mine søskende og jeg tilbragte meget tid hos Anton, Karl og Mathilde, da vi jo legede med Mariane. Og min ligebror Thue blev bedste ven med Karls enfoldige men rare gårdskarl Frede.
Karl Rasmussen blev desværre ikke så gammel som sin far. Han røg 60 Queens om dagen, og det kan intet helbred holde til.
Gården blev overtaget af Svend Aage og Birgit Bak.
Realregister
Nr. 42 matr. nr. 52a 54m 7b 54p 52k (Krejbjerg)
(1787) Jens Knudsen, Anders Jensen Knudsen, 1861 Jens Andersen og Niels Andersen
1861 skifteretten Niels Andersen og Ane Nielsdatter,
1861 Niels Andersen Knudsen 1866 mageskifteskøde Jens Revsgaard af Voldhedegaard,
1867 Niels Andersen, 1903 Kjeld Christian Madsen, 1905 Anton Rasmussen,
1930 Karl Rasmussen, (1980) Svend Aage Bach Jensen, 1997 Tom P. Jespersen
Nr. 42A matr. nr. 52n (Krejbjerg)