Historien om telefoni i Krejbjerg

Emnet her lægger op til nogle kernespørgsmål: Hvornår kom der telefoni til Krejbjerg? Hvor har der været central gennem tiden? Hvem har været centralbestyrere?
Telefoni krævede oprindeligt en ret betydelig infrastruktur: opsætning at telefonpæle og ledninger samt etablering af en central. Derfor må det være kommet “på én gang”, på et bestemt tidspunkt – men hvornår?

Efter en del undersøgelser i Skive Folkeblad er jeg kommet meget nærmere:
Krejbjerg fik telefoni mellem 1888 og 1891. Den første “samtalstationsbestyrer” var købmand S Larsen, der havde den forretning, hvor der senere blev brugsforening. Den spæde start på telefoni i landsognene – også i Krejbjerg – var oprettelsen af samtalestationen (af og til kaldet talestationen), altså én telefonlinje og én telefon i sognet. Folk, der ville telefonere, kunne så at sige bruge talestationen som telefonboks. Fra dette udgangspunkt bredte telefonien sig sikkert hastigt de fleste steder til virksomheder og forretninger, men indtil videre er det stadig usikkert, hvor hurtigt, det skete i Krejbjerg området. Jeg skriver “området” i stedet for Krejbjerg Sogn, for Hestehave og helt til Ny Spøttrup kommer under Krejbjerg Central.

Krejbjerg Telefoncentrals sidste omstillingsbord før automatiseringen

Centralbestyrer Elna Rossen ved telefonen og afløserne
Inge Berthelsen og Esther Andersen

Metha, Lona, Andreas og Elna ved centralen

Krejbjergs første central, Åbakken 27. Det er formentlig centralbestyreren Pouline Andersen, der står og kigger op mod fotografen i flyet. Læg mærke til skyggen af den karakteristiske telefonpæl foran huset – der skulle mange “tråde” til administrere de mange abonnenter. Telefonpælene forsvandt omkring 1960, hvor telefonkabler blev gravet ned landet over. Til sammenligning kan du se elmasten til venstre. Der var kun fire ledninger: tre faser og en nulledning. Elmasterne blev først afløst i Krejbjerg af kabler omkring 1980-85. *Klik på billedet for at få hele fotoet, taget af Aalborg Luftfoto.*

Pouline Andersen begyndte altså som centralbestyrer den 1. april 1917!

Bertel og Poulines Gravsten i “Mindehjørnet” på Krejbjerg Kirkegård.

Poulines og Bertels datter, Elna Rossen overtog jobbet som centralbestyrer 24 feb. 1958.

Lidt forskning i Skive Folkeblads arkiv gav følgende resultat:
Der har i hvert fald været telefoncentral i Krejbjerg siden 1912. Da var der også central i Åbakken 27, hvor dengang smed Niels Kristian Jensen og hustru Kristiane Jensen (født. Eskildsen) boede. Jeg går ud fra, at Kristiane har passet centralen, men hun døde i december 1912. Niels Kristian søgte i avisen, medens Kristiane var syg, en “ældre pige” formentlig til at passe centralen. Han søgte fortsat i 1913 og blev gift i november 1913 – måske med “den ældre pige”. Ifølge realregistret købte han huset (nr. 27) i 1914 af Marinus Refsgaard.
Murer Bertel Andersen og Pouline Kristensen blev gift 07-02-1917 købte huset i 1917 (ifølge realreg.), så Pouline Andersen har formodentligt har passet centralen fra 1917 til 1958.

Det er stadig uklart, hvornår telefonen kom til Krejbjerg, men vi ved, at den var der i 1912

Kristiane og Niels Kristian blev gift i 1908

Gift: 17-10-1913. Takkeannonce fra 03-11-1913

Af denne annonce fra 1888 kan vi se, at der tidligt var gang i udviklingen på området.

Videre undersøgelser i Skive Folkeblad

Startskuddet til arbejdet med telefoni på Skiveegnen er den 10. september 1887. Det afføder foreningen Skive Telefonselskab, hvis formand bliver en S. Sørensen.
I foråret 1888 går en proces i gang for at hverve interesserede i Nørre-Salling:

Annonce fra Skive Telefonselskab 25-05-1888

Der skal oprettes talestationer og centralstationer, og i 1891 finder jeg for første gang Krejbjerg Talestation nævnt:

Søren Jørgensen havde, så vidt jeg kan se, købmandsforretning der hvor Brugsen i 1907 fik forretning. Det er usikkert, hvor længe talestationen blev på den adresse, og om S Jørgensen beholdt jobbet som bestyrer for den, indtil Pouline Andersen tog over i 1917.

Den 30. januar 1896 overtages Skive Telefonselskab af JTAS (Jydsk Telefon A/S)

Telefon anno 2023

I dag (2023) har de færreste fastnettelefon, og de, der har, er alle tilsluttet digitalt, og de fleste får signalet gennem lyslederkabel. Spørgsmålet er, om den “nye” central overhovedet har en funktion længere?

Dengang der var “rigtige telefoner”

Hvis du har en gammel telefon (den med håndsving fra 50-erne, den med drejeskive eller en model med knapper) til at stå må du gerne tage et billede af den, så vi lige kan få den ind her 🙂 Og har du oven i købet en lille historie om telefonen er det perfekt!

Tina Koudal, Tingfinderiet, har haft denne telefon til salg. Det var jo faktisk et flot møbel med skrivepult, som jeg husker blev brugt i mange forretninger i 50’erne.

Margit Rossen har sendt dette billede af denne engang meget udbredte drejeskivetelefon, der blev indført, da hendes svigermor stoppede som centralbestyrer, og centralen blev automatiseret.

Min gamle Kirk-telefon har jeg ikke nænnet at smide væk!

Telefoncentralen (Åbakken 28) blev automatiseret i 1972

Telefoncentral v. Elna Rossen (Åbakken 21) fra 1958 til 1972, hvor centralen blev nedlagt og den automatiske på billedet ovenfor blev bygget.

Telefoncentral (Åbakken 27) v. Pouline Andersen (Elna Rossens mor) fra 1917 til 1958. før hende ser det ud til, at Dorthea Jensen (gift med smed Niels K. Jensen i 1913). I 1912 (og måske før) var centralbestyreren formentlig Kristiane Jensen (se ovenfor).

Claus Poulsen skriver på FaceBook:

Bemærk at der i 1951 var deletelefoner. A, B eller X, Y. 2 husstande kunne således deles om et abonnement.
Elna Rossen kunne sikkert telefonlisten udenad. Når man ringede op opgav man blot navnet på den, man skulle tale med.
Listen fra 1951 har desuden lært mig et par navne på gårde. Karl Rasmussens gård hed Østergård. Det var vores nærmeste nabo.

Jeg har lavet rød og grøn overstregning ved deletelefonerne (som også blev kaldt partstelefoner). I deletelefonerne kunne man høre, hvad den anden part talte om, og var de i gang med en samtale skulle man ikke lige ringe op. Bemærk at Gl. Hede og Ny Spøttrup hørte under Krejbjerg Central.