Og anden energiforsyning i sognet gennem tiden
I umindelige tider har menneskers og dyrs arbejdskraft været afgørende for at få udført arbejde i landbrug og alle andre erhverv.
Dette afsnit er at betragte som en undersøgelse af, hvornår og hvordan menneskers og dyrs arbejdskraft efterhånden blev suppleret med – og efterhånden i høj grad afløst mekanisk energiproduktion her i Krejbjerg: I skrivende stund (maj 2023) er der mange uklarheder, men vi må se, om vi kan få en afklaring efterhånden.
Typer af energiforsyning: Vind, vand, brændsel (damp), petroleum, benzin, el-net.
Der er nok en nogenlunde denne tidslinje her som i resten af landet:
Omkring år 1900 var der gang i udvikling af mekanisk energi til at trække de faste maskiner. De store, kostbare hollandske møller (omkring år 1900 havde vi én i Krejbjerg) blev på den tid afløst af husmøller også kaldet klapsejlere (i 1910 havde vi syv). På de øvrige større gårde var der petroleums- eller benzinmotorer i stedet for møller.
Snart efter kom elektriciteten til Krejbjerg og elmotorer blev populære til at trække de faste maskiner.
Til at trække redskaber i marken kom traktoren (benzin/diesel) – de fleste steder i 1940’erne, og siden da er det gået hurtigt.
Endelig kom så den moderne, elproducerende mølle til Krejbjerg i 1970’erne.
Elforsyning i Krejbjerg
Et par kernespørgsmål: Hvornår kom elektriciteten til Krejbjerg, og hvornår blev den udbredt til alle dele af sognet?
Den 11. august 1916 stiftes SFGHH og i februar 1918 formanden S. Primdahl, Krejbjerg. Søren Primdahl ejede Suddesgård” (Ginnerupvej 19) fra 1901 og var gift med Marinus Refsgaards søster. Hans pensionistbolig var Ginnerupvej 15, som han købte i 1918. Der er god grund til at antage, at med en formand fra Krejbjerg, så har sognet været blandt de første, der fik elektricitet.
27. oktober 1922 var elektriciteten i hvert fald i Krejbjerg, for Marinus Refsgaard på Bavnehøjgård har stævnet Højspændingsværket for at have opkrævet for meget for elektricitet:
Hestegang
Har nogen kendskab til brug af hestegang i Krejbjerg – måske fotos??
Dampkraft
Jeg har aldrig hørt, at dampmaskiner (som du fx kender det fra Hjerl Hedes savværk) har været brugt i Krejbjerg.
Vandmøller
I skrivende stund har jeg ikke kendskab til, om der har været vandmøller i sognet. Da vi er omkranset af bæk/å er det nok sandsynligt, at vandkraften har været udnyttet fx ved Krejbjerggård og Krøgeborg.
Vindmøller og anden trækkraft til faste maskiner.
På adressen Buksager 15, matr. nr. 9a (efter gammelt matrikelkort) lå en “hollandsk mølle” – den eneste af den type, jeg har kendskab i vores sogn. “Den hollandske mølle” var en stor mølle, hvor kun hatten kunne drejes. Mølletypen var i 1800-tallet ret almindelig til maling af korn. Møllen her i Krejbjerg var en mindre udgave, hvor hatten kunne drejes ned fra jorden. Matrikel 9a hørte til Ny Nørgård (Åbakken 20). Møllen kunne med stor sandsynlighed være opført af Bertel Nørgård, som ejede Ny Nørgård fra 1830 til 1862.
Jeg vil nu ganske usystematisk finde data for brug af vindkraft i sognet.
Først og fremmest med udgangspunkt i værket Danske Gårde fra 1926. Formentlig har kun de største gårde og mølleren haft mekanisk energiforsyning.
Nygård 1912 inst. benzinmoter
Juulsgård 1907 inst. petroleumsmotor “… til drift af de faste maskiner og af et lille elektricitetsværk, der forsyner hele gården med elektrisk lys…”
Nørgård (Åbakken) Benzinmotor
Skrivsgård 1909 inst. benzinmotor
Lynghøjgård Husmølle på laden
Nygård 1912 inst. benzinmotor
Suddesgård Husmølle på laden
Søren Jørgensens Gård Husmølle på taget
Kjærsgård 1906 Petroleumsmotor
Ny Krejbjerggård 1911 opstillet klapsejler
Krejbjerggård 1900 opstillet klapsejler
Østervang 1911 inst. petroleumsmotor
Niels Gudiksens gård 1911 inst. benzinmotor
Grundvadgård Klapsejler
Humlegård Husmølle på laden
Buksager 15, træhandler Möller en “hollandsk mølle”. Krejbjerg Mølle.
Vindmøller efter 1970
Der er ret god vind i Krejbjerg, så de sidste 50 år har her været en del elproducerende vindmøller.
Status 2023
De tre møller ved Hjerk Nor er hver på 3,3 MW. Altså 10 MW tilsammen.
Møllen ved Humlegårdsvej nr. 9 og den ved Buksager nr. 14 er begge husstandsmøller og hver på tilsammen ca. 20 kW.
Vindmøllen på Bådsgård blev rejst den 17. oktober 1994 og er en Vestas V29, 225 kW. Den Årlige produktion på ca. 50.000 kWh.
Vindmøllen Buksager 4, ejet af Ibsen familien, en Vestas V 27, 225 kW. Den er rejst cirka 1990.
Niels Jørgensen, Åbakken: En Vestas vindmølle på 500 kW. Rejst december 1994.
Den samlede installerede vindmølleeffekt i sognet er altså omkring 11 MW. Ved et hurtigt overslag bliver det pr. år cirka 28 GWh (= 28.000.000 kWh).
Hvis vi går ud fra, at en husholdning bruger 4.000 kWh pr. år, svarer produktionen fra møllerne i Krejbjerg til 7.000 husstandes forbrug.
Sammenligner vi med husmøllerne fra omkring 1910 (klapsejlerne) var deres effekt måske 2kW pr. mølle. De ville ikke være meget bevendt til elproduktion, men kunne dengang trække maskiner ved det enkelte landbrug.
De mest ineffektive i forhold til pris og produktion var nok de store vejrmøller med hus til mølleri.
Perioden efter 1970 – de nu nedlagte møller
Liste over de nedlagte møller fra perioden efter 1970, i parentes cirka-effekten, som jeg husker den:
Ginnerupvej 35 (75 kW)
Humlegårdsvej 4 (50 kW)
Åbakken 37 (250 kW)
Åbakken 36 (5 kW)
Åbakken 43 (75 kW) og Åbakken 33 (500 kW)
Grundvad Møllelaug, 3 møller (3 x 75 kW) ved Grundvad bakke.
Krejbjergs el-forsyning som billedserie
De første mange år fik højspændingsværket (SFGHH), og dermed Krejbjerg, elektricitet fra Tangeværket, som nu er El-Museet i Tange.
Da Tangeværket blev for lille, blev vi forsynet fra Studstrupværket ved Aarhus.
Nu er vi på årsbasis helt selvforsynende med elektricitet, hovedsageligt fra de tre møller ved Hjerk Nor, og vi “eksporterer” endda grøn el til det europæiske elnet. På el-energiområdet er vi duksedrenge 🙂
Klik på et billede for at få gang i billedserien!
Fotos: Ivan Andersen med undtagelse af billedet af møllerne ved Hjerk Nor, som er fra skraafoto.dataforsyningen.dk
Min mølle i haven på Åbakken 36, 1980-85
De tre sokler var den synlige del af en 4,5 m3 betonplade en halv meter under jorden.
Masten var otte meter høj og vingediameteren var seks meter, så møllens effekt ved middelvind var cirka 5 kW.
Vi opdagede dog ret hurtigt et alvorligt problem: Når vinden kom fra vest og sydvest (hvilket den for det meste gør) producerede møllen kun ganske lidt varme på grund af turbulens fra hustaget. Det betød, at mølle-eventyret kun varede i fem år fra 1980 til 1985 og altså endte med blot at blive et stort eksperiment. Det kostede ikke en jetjager, men spidsen af en lillefinger.
Det er til gengæld nok den eneste mølle, der er bygget under lægeligt tilsyn.
En dag, jeg sad i toppen af møllen og ordnede noget, kom læge Erik Bentzen fra Rødding forbi på sin motorcykel med lægetasken, en blå værktøjskasse. Han havde været på sygebesøg. Han standsede hos os og kravlede op i møllen til mig, og vi fik en klog snak om møller!
En anden gang havde vi bedt ham komme for at se til Turit, som havde høj feber. Hun var dengang ca. seks år. Jeg havde stuebordet fuld af mølletegninger og beregninger, og Turit lå på sofaen. Erik og jeg begravede os i møllebetragtninger, og Anni kom hjem, da studierne havde varet tyve minutter. Hun spurgte til Turit, og vi måtte jo indrømme, at vi ikke lige havde nået at få hende tilset. Det faldt ikke just god jord!
Grundvad Møllelaug
Grundvad Møllelaug er det eneste egentlige møllelaug, der har været i Krejbjerg. Det kommer der mere om senere.