En gård synger på sidste vers
Nørgård, Åbakken 35, seneste ejer: Esper Nørgaard
Nørgård 2022.
De ristede runer
I næsten to tusind år har det været skik at riste runer i Danmark. Ofte var teksten runemesterens navn. Skikken er bevaret, og mange steder har håndværkere, især i forbindelse med renovering og ombygning (ifølge Tapio Juhl), indridset navnetræk i beton eller tegl. Således også på Nørgård: Mette Stisen blev for et par år siden opmærksom på, at der i forbindelse med en delvist nedbrudt silo for enden af et maskinhus var tre navne “ristet”, nemlig Berthel Andersen (Murermester), Aksel Kristiansen (murer/tømrer?), og Kristian Knudsen (murer/tømrer?).
Hele teksten (næsten), som er synlig/tydelig:
“Krejbjerg den 23-9-13-931, Berthel Andersen Murermester, Aksel Kristiansen, Kristian Knudsen, Tømrer, Murer”. Det er lidt usikkert, hvem betegnelserne “Tømrer” og “Murer” hører til – men det kan vi måske få opklaret.
Klik på billederne herunder for at forstørre dem – er du ihærdig, kan du måske tolke teksten bedre, en jeg (Ivan) har gjort:
Aller øverst står der måske: Kristian Knudsen Tømrer (se også Rune 5). I så fald har Kristian Knudsen sit navn med to gange ?
Her kan vi så se projektet hos Markus Nørgaard i tørre tal i Bertel Andersens “kundebog”, der fortæller, hvor mange timer, timeprisen til hver af de ansatte osv.
1 mursten kostede 45 øre, 1 liter saltsyre 30 øre timelønnen var 1,20 kr.
Resten af “kundebogen” (hovedbogen) kan du se her.
Fra Realregistret:
Stuehus opført 1889
Nr. 35 matr. nr. 6b 55c 55i (Krejbjerg)
Søren Christensen Gudike Sørensen, Mads Jensen,( gift med Gudike Sørensens datter)
Jens Madsen, 1817 selvejer Esper Jensen af Nørgaard, 1829 Laurs Christensen,
1866 Mikkel C. Laursen, 1873 Esper Laursen, 1935 skifteretten Dorthea Nørgaard,
1935 arvingerne Ane Margreth og Markus Nørgaard,
1957 Esper Nørgaard, 2001 Anna P. Nørgaard, ????Peter Stisen
Den ulykkelige historie om Ane
og branden på Nørgård den 8. juli 1795
Artiklen på 10 sider er afskrevet efter fotokopi af Skive og Salling herreders politiprotokol af Kristen Mousten i 1982. Nedenfor er der links til protokollen.
Den helt korte udgave af historien er: Ane axelsdatter på 60 år bor i et aftægtshus lige øst for Nørgård. Hun er blevet opsagt til fraflytning af huset af gårdens ejer, Esper Jensen, og bliver vred over opsigelsen. En tidlig aften går hun over i gårdens tørvehus med en “tørveglød” i en spand, lirker gløden ind i tørvehusets tørvestak og går så hjem og lægger sig. Tørvehuset brænder og antænder den stråtækte gård, og det meste af gården brænder ned. Sognefoden, Jens Eriksen, bragte hende til politiforhør ved herredsretten i Skive. Hun erklærede sig skyldig. Dommen fremgår ikke af artiklen.
Esper Jensen havde ikke gården brandforsikret.
Vi får et par interessante data fra 1795 om Krejbjerg: Krejbjerggård var Nørgårds gods. Jens Eriksen var sognefoged. Brandstifteren var søster til konen på Krejbjerggård. Vi får navnene på adskillige naboer og tjenestefolk.
Kristen Mousten har lavet en afskrift af den håndskrevne afhøringsprotokol. For oversigtens skyld har jeg redigeret lidt i afskriften for at forbedre oversigten. Min version kan du læse her:
https://krejbjerg.dk/branden-paa-noerregaard/
Hele udskriftet er herunder, men det er en ret lang tekst og langt i spyttet – og i gammelt knudret sprog. Derfor har jeg for sjov skyld ladet kunstig intelligens forkorte og tydeliggøre Kristen Moustens afskrift. Hvis du har lyst til at se resultaterne, kan du se dem ved at klikke her!
Billedet til ventre er lavet af kunstig intelligens (ChatGpt) efter denne opskrift:
“En ældre dansk kvinde i bondetøj fra det 18. århundrede placerer forsigtigt et lille stykke brændende tørv i en lade gennem et hul i døren, mørk sommernat, 1795, oliemaleristil, dramatisk belysning, historisk nøjagtighed, desperat udtryk.”
Bemærk, hvor fint billedet beskriver den ulyksalige Ane.