Af Ivan Andersen
Poul Bjerre lagde i 1970’erne op til omfattende samfundseksperiment i Krejbjerg. Tanken var at lave Krejbjerg om til en andelslandsby og gradvist udvikle forskellige dele af det store projekt i tæt samarbejde med samfundsforskere, så det kunne blive videnskabeligt funderet og model for mange lignende landsbysamfund i Danmark og internationalt. Projektet kuldsejlede i december 1976, blandt andet på grund af den begrænsede lokale opbakning, det havde.
Tove og Poul Bjerre købte og flyttede til Buksagergård, Buksager 7, Krejbjerg 1. september 1970. Poul boede i Krejbjerg sammen med Tove til sin død den 17. december 1997. Tove var lærer på Balling Skole, og Poul arbejdede som arkitekt (tegnede blandt andet Skive Handelsskole), men brugte også meget tid på at skrive om sine samfundsfilosofiske overvejelser, som han profilerede som potentielt revolutionerende på verdensplan.
Uddybning af Poul Bjerres aktiviteter og hans betydning for debatten.
Sidst i 1960’erne og i 1970’erne blev trendsætterne nervøse for, at det velfærdssamfund, der for alvor tog fart i 60’erne, var ved at løbe løbsk. Man frygtede, at det udartede til vellevned, og at fundamentale demokratiske og humanistiske landvindinger efter anden verdenskrig var ved at blive sat over styr. Studenteroprøret i 68 var nok startskuddet, og den uhyrlige Vietnamkrig og frygten for atomkrig var et par af de faktorer, der forstærkede oprørstrangen.
En af hovedpersonerne i 70’ernes oprør/opgør blev Poul Bjerre. Han skrev en serie kronikker i Skive Folkeblad i efteråret 73, som affødte en veritabel demokratisk-humanistisk bevægelse, som nok var ret ufolkelig, men som bredte sig til hele landet, først og fremmest i det, vi kunne kalde “lærde kredse”.
Forløbet af andelslandsby-projektet
Kronikkerne i Skive Folkeblad
I efteråret 1973 skriver Poul Bjerre en række kronikker i Skive Folkeblad, hvor han gør rede for sine ideer og baggrunden for dem. I det følgende har jeg forsøgt at resumere kronikkerne. Hvis du holder Skive Folkeblad, kan du læse alle kronikkerne, eller du kan læse dem i Spøttrup Lokalhistorisk Arkiv eller på biblioteket. De er nemme at finde, når du har datoerne herunder. Desuden er alle kronikkerne senere udgivet som bog, som du (måske) kan købe eller i hvert fald lå på biblioteket.
Kronik 26. april 1973
Lad skive vokse i kvalitet og ikke i indbyggertal
Denne kronik handler om Skive og ikke om Krejbjerg-projektet, men den indvarsler kronikserien om Krejbjerg senere på året. Bjerre tager fat på befolkningstilvæksten og problemerne omkring den. Stor vækst i Skive vil blive rigtig dyrt, og borgerne får større skat, uden i øvrigt at få i noget ud af det.
Vækst for vækstens skyld bliver let til misvækst. Væksten skal gå på kvaliteten og ikke på kvantiteten (indbyggertal). Vi skal skabe optimale sociale leveforhold for de mennesker der bor i byen, på landet og på kloden. Måske ved at lægge stor skat på det tredje barn.
Kronik 15. august 1973
Spøttrup-oprøret – kim til banebrydende eksperiment
PB ønsker, at landområderne skal udvikles:
“Det er meningen, at fremtidens danskere skal bo i storbyer, de skal arbejde i kæmpefirmaer, de skal gå i kæmpeskoler og fortsætte på kæmpeuniversiteter, og hvis de bliver syge, kommer de på kæmpehospitaler”
Kronik 16. august 1973
Går mod sagkundskaben – og kan slippe godt fra det
Efter kommunesammenlægningen har Spøttrup Kommune valgt at have seks sideordnede småbyer i stedet for én kommuneby, som ellers var statens intention med storkommunerne. Den udvalgte kommuneby skulle så være “trækdyr” for hele kommunens vækst – og uden vækst ingen udvikling og kommunen ville sakke bagud og blive pensionist- og “soveby”.
Spøttrup Kommune har haft mod til at gå mod strømmen.
Kronik 20. august 1973
Gør lokalsamfundene til menneskevenlige bosteder
Kan vi udvikle vores småbyer, uden at gøre det på storbyernes konkurrencevilkår? I det lille samfund er der færre penge, men basis for en større rigdom på venskaber og på oplevelser. Det kan være rigt på socialt indhold, og det kan vi skabe basis for.
Kronik 23. august 1973
Fornuftige initiativer bør kunne regne med støtte
Fællesskab skaber gode relationer. Man skal være fælles om noget. Et eksempel kunne være en jolleklub med klubhus. Det kunne også være dilettant eller revy, som sognene på skift optrådte med i en af vore haller eller forsamlingshuse.
Kronik 27. august 1973
Genopliv den gamle sognekommune som en forening
Andelselskabet introduceres. I forsamlingshuset kunne man lave et “sogneråd”. Det kunne lave arrangementer og inspirere til at mødes om aktiviteter og emner. Skabe gode rammer for fælles aktiviteter for alle aldersgrupper.
Kronik 30. august 1973
Mange problemer kan kun løses af fællesskaber…
Skal pengene eller fællesskaberne styre vore byer og andre lokalsamfund. Reklamer har medført stort overforbrug og meningsløse produkter florerer. Det medfører sociale problemer, når penge, produktion og varer sættes over fællesskabet – overflodssamfundets forbandelse med ressource- og forureningsproblemer. Individuelt forbrug kontra kollektivt forbrug – det sidste kunne afværge mange problemer.
Kronik 3. september 1973
Prøv at sætte fællesskabet som det højeste ideal
Her uddyber han sine tanker om det sociale værdibehov, og hvordan han mener, at det kun kan dækkes i mindre samfund, i fællesskaber, hvor folk kender hinanden og kan hjælpe og støtte hinanden. Vi må ændre samfundets indretning, så vore sociale behov kan blive dækket.
Kronik 6. september 1973
Love med indbygget ødelæggelse af vore landsbyer
Det fremherskende juridisk-økonomiske system favoriserer centralisering og ødelægger landsbyernes sociale liv, og det er bygget på et falsk centralistisk menneskesyn og samfundssystem. Mængden af love vokser ustyrligt og hænger sammen med en centralmagt, der skal “holde styr på borgerne”. Jo større sociale enheder (samfund, arbejdspladser osv) des flere firkantede love, regler og specialister (jurister, økonomer, socialrådgivere osv) skal der til.
Kronik 10. sept. 1973
Ingen landsby bør have mere end 1.500 indbyggere
Hvis der bliver mere end 1.500 indbyggere i en landsby, kender folk ikke hinanden. Er den større bør den deles op. For store enheder skaber sociale problemer. Storbyer skal laves af samarbejdende småbyer.
Kronik 13. sept. 1973
Landsbyerne er stærke, hvis de vil tro på sig selv
Vi kan kæmpe imod den økonomiske udvikling, der ender i centralisering, hvis vi vil. Demokrati starter nedefra, i landsbyer og små kommuner, hvor folk kender hinanden.
“Hver gang vi ændrer vort økonomiske system – og det gør vi hele tiden – ændrer vi de vilkår, som mennesker lever under, og dermed ændrer vi menneskene”.
Kronik 17. sept. 1973
Landsbysladder resulterer i angst for fællesskabet
I mindre samfund bliver hver enkelt vurderet efter sin indsats i forhold til flokken. I en “syg” flok opstår sladder med grove nedvurderinger og syge borgere til følge, men i det sunde landsbyfællesskab foregår samtaler, som kan føre til små justeringer i den enkeltes status i samfundet. I det individualistiske samfund, som bygger på juridisk-økonomisk grundlag, bliver vi hinandens modstandere og fjender – sladderen trives og folk mistrives. Midler herimod er et godt flokfællesskab.
Kronik 20. sept. 1973
Storbyerne er foran i jagten på surrogat-løsninger
Det overtro, at samfundet bliver bedre, når enkelte dele af samfundet bliver bedre – det skal arbejdes sammen. “Løse” fremskridt kan ødelægge en kultur. Landsbyerne fører, når det gælder den sociale udvikling, som er en langsommere udvikling den i byerne, reklame og mode har bedre kår.
“Vi skal faktisk være konservative og radikale og sociale og liberale. På de rigtige steder.”
Kronik 24. sept. 1973
Vort samfund er plaget af mange forvridninger
“Vort økonomiske system er et rent vækstevangelium”. Det går ikke i længden! “Den næste krise bliver af psykologisk natur, og her er økonomerne hjælpeløse”. Vi privat-forbruger for meget. Afskaf surrogatforbrug, som fremmes af reklame. Reducer papirkrigen, som fremmes at statslig kontrol og overadministration. Balancesamfundet er målet, og for at opnå det, må landsplanlægningen give landsbyerne en helt anden betydning for vort lands fremtid.
Kronik 27. sept. 1973
Forkvaklet syn på troen på de umættelige behov
En ny andelsbevægelse kan give landsbyer mulighed for at få lokale virksomheder. Aktieselskaber hænger sammen med vækstøkonomi og diktatoriske organisationsformer og andelsselskaber fremmer det sociale element og de demokratiske organisationsformer.
Kronik 1. oktober 1973
Vi kan ikke skabe frihed uden socialt fællesskab
Her diskuterer PB ejendomsret og socialisme/liberalisme. Han tror på “kommunal ejendomsret” i små kommuner, men ikke på stats- eller aktieselskabsmodellen. Ren liberalisme er alles kamp mod alle, og ren socialisme er tvangsorganisering. Både det social og det liberale er nødvendigt for et sundt samfund. “Vi skal indrette samfundet efter mennesket og ikke mennesket efter samfundet”.
To avisartikler fra henholdsvis Aarhus Stifttidende 27. oktober 1974 og Skive Dagblad 2. november 1974 indleveret af Anne Kallestrup om Poul Bjerres Krejbjerg-projekt:
Tidslinje for Krejbjerg andelslandsby-projektet
Skemaet er naturligvis meget summarisk, men du kan finde rigtig mange artikler – foruden kronikkerne – I Skive folkeblad og på arkivet (her kan du også finde artikler fra andre aviser mv).
| Indtil annonceringen af projektet 1973-74 | PB skriver en lang række artikler i Skive Folkeblad, holder foredrag og deltager i interviews mv. |
| 3. oktober 1974 | Annoncering af projektet i skive Folkeblad |
| 11. oktober 1974 | PB’s første møde i forsamlingshuset om projektet i Krejbjerg |
| Mellemliggende periode | PB har mange, mange aktiviteter: møder, foredrag/foredragsrækker, artikler, radioudsendelser, tv-udsendelser, Skive-seminar… Ideen om andelslandsbyen Krejbjerg bliver ekstremt eksponeret – både i Danmark og det øvrige Norden – ikke mindst i akademiske- og leder-kredse. En arbejdsgruppe for industri bliver oprettet i Krejbjerg, og den holder jævnligt møder. Målet er en mølleproduktion. |
| 14. oktober 1976 | Generalforsamling for Samvirke i Krejbjerg Forsamlingshus. Ny borgerforening vedtages og bestyrelse vælges, Ivan bliver formand. Stiftende generalforsamling sættes til 15. november. |
| 11. november 1976 | Foromtale af generalforsamlingen i Skive Folkeblad |
| 15. november 1976 | Stiftende generalforsamling i Krejbjerg Borgerforening |
| 16. november 1976 | Referat af Generalforsamlingen i Skive Folkeblad |
| 17. december 1976 | Poul Bjerre dropper projektet på grund af svigtende opbakning |
Nogle af Poul Bjerres bøger:
Menneskets natur, erkendelsespsykologi (1968)
Videnskabens natur (1972)
Landsbypolitik – Samfundspolitik (1974)
Andelssamfundet (1979)
Opbrud, Utopisk humanisme (1988)
Den svenske digter Esaias Tegnér har sagt: “Det dunkelt sagte er det dunkelt tænkte”.
Poul Bjerre tænkte skarpt, og det han skrev er ikke dunkelt, men der er nogle begreber, som jeg i hvert fald måtte slå op for at læse bøgerne, specielt de to første.
Mine egne oplevelser med og tanker om Krejbjerg-projektet og Poul Bjerres ideer
Jeg blev ret uforvarende årsag til, at Krejbjerg-projektet væltede, og den del af historien har jeg valgt at fortælle til mikrofon.
Historien drejer sig om perioden fra vi flyttede til Krejbjerg november 1974 og til julen 1976, hvor Poul Bjerre opgav Krejbjerg-projektet.
Selv ikke de skarpeste hjerner, og Poul Bjerre var helt sikkert en af dem, kan sige fri for at være et produkt af deres tid. I hans tilfælde kan vi dog samtidig sige, at han prægede sin tid.
Der går en lige linje tilbage til Poul Henningsen og paralleller til de andre samtidige kulturpersonligheder, fx dem herunder.
I midten Poul Bjerre: Opbrud (1988). Bjerre samler her op på alle sine tanker om socialpsykologi, fællesskab kontra individualisme. Bogen udkom i 1988, men alle tankerne var forlængst luftet i artikler, foredrag og på møder.
Til højre: Meyer, Helveg Petersen og Villy Sørensen med bestselleren, Oprør fra Midten.
En lille anekdote:
Poul Bjerre sagde selv, at han ikke var social. Det var Tove, der sørgede for alt, der havde med det at gøre. Han elskede at være sammen med andre skarpe hjerner og få en god diskussion. Da han fyldte 70 år, skulle han have gæster, og det var alle disse kulturspidser, han havde inviteret. “Og Toves gæster kommer så dagen før” – Toves gæster var alle os fra lokalområdet, der ikke kunne følge tankerne fra parnasset i hans kreds af filosoffer, forfattere, psykologer osv. Men vi var glade for at være Toves gæster 🙂
Bjerre havde også en flot have: “Min postmodernistiske gammelmandshave” med en “indestue” – det var et lille drivhus med et bord og to stole. Hækken var arkitektklippet efter snor og med en gammeldags hæksaks.
Poul Bjerre var på ingen måde folkelig, men altid venlig og ganske fornøjelig at være sammen med.
Hvordan gik det i Krejbjerg – hvordan kunne det være gået?0
Lad mig indlede med et andet Poul Bjerre-projekt: Handelsskolen i Skive skulle bygge omkring 1970, og brødrene Niels Aage og Poul Bjerre fik den lyse ide at lave en midlertidig kæmpe boble-hal og indrette handelsskolen i den. Desværre var akustikken utålelig derinde, der var ingen lydisolering i væggene, der var ingen varmeisolering (vinterkoldt og ekstremt sommerhedt drivhus), der var ingen vinduer, eleverne skulle være i et stort fællesrum…Der blev forsøgt med nogle lappeløsninger, men det var langt fra en succes!
Og så kan jeg ikke lade være med at tænke: Når en arkitekt kan lave sådan en brøler på helt elementære praktiske områder, hvordan kunne det så ikke være endt med et yderst komplekst samfundseksperiment. Hvad Bjerre fortæller og skriver lyder smægtende og indlysende, men hvordan forholder de forenklede modeller sig til virkeligheden? Her er det menneskers liv og velfærd, man (han) piller ved og leger med. Mennesker som forsøgskaniner!
En møllefabrik i Krejbjerg ville være blevet rendt over ende af Vestas, Bonus osv, osv allerede før, den kom i gang.
Et landbrug fastholdt i relativt små gårde ud fra idealistiske synspunkter ville være dødsdømt fra starten.
Jeg har ikke løsningen på, hvad der havde været det bedste, eller hvad der er det bedste, for Krejbjerg, men jeg er helt sikker på, at det havde Poul Bjerre heller ikke. Drømmene og “logikkerne” fik han til at passe sammen, men han glemte at forholde sig til virkeligheden – eller han formåede det ikke. Der er langt fra toppen af visdommens bjerg til lermulden i Krejbjerg.
Nu afdøde Hartvig Andersen (tdl. Åbakken 32) og hans datters udklipssamling om Krejbjerg-projektet
De første 54 billeder er fra bogen:
Løse udklip:
