Siden 1962 har der ikke været nogen skole i Krejbjerg. Krejbjergs skolevæsen blev da lagt sammen med Balling-Vollings.
I dag er der frit skolevalg, og fordi skolebussen er blevet en del af MidtTrafik og kører til Balling over Oddense, er det over tid blevet almindeligt, at familier fra Andrup sender børnene i skole i Oddense fra 0. til 6. klasse. Ellers går langt de fleste børn fra sognet i Balling skole.
En lille sløjfe på skolehistorien er opførelsen af Krejbjerg Forsamlingshus (det nuværende Krejbjerg Kulturhus). Huset blev bygget og taget i brug i 1964 og indviet med en fest den 15. marts 1965. Sang til indvielsen af forsamlingshuset.
Pengene til huset stammede fra Krejbjerg Kommunes Skolefond, og skulle egentlig være brugt til en ny skole på det sted, hvor forsamlingshuset nu ligger, men sognerådet valgte skolesammenlægning med Balling-Volling i stedet, og pengene blev så brugt på et nyt forsamlingshus. En vellykket investering for sammenholdet i sognet!
Faktisk valgte sognerådet i første omgang et samarbejde med Rødding Kommune, og det skete efter en folkeafstemning i sognet. Afstemningsresultatet fremgår af dokumentet til venstre:
Der var 316 valgberettigede
77 stemte for Rødding
40 stemte for Balling
Stemmeprocenten var 37,4
Samarbejdet med Rødding varede dog kun et år, derefter opstod der strid om anvendelse af tre lærerboliger i Krejbjerg. Rødding mente, at de var berettiget til at bruge disse som lærerboliger for tre af Rødding Skoles lærer, mens Krejbjerg Sogneråd fastholdt, at det var Krejbjerg Kommunes huse, som de kunne sælge til anden side.
Resultat: Året efter indledte Krejbjerg i stedet et skolesamarbejde med Balling-Volling Kommune.
Krejbjerg Forskole
Krejbjerg Forskole blev bygget i 1914, og nøglen blev drejet om for sidste gang i sommeren 1961.
Der har været disse lærere i forskolen:
Edel Kirsten Boel fra 1915 til 1919
Elise Clausen fra 1919 til 1954
Frk. Larsen fra 1954 til 1962
Frk. Langhave 1959? – 1961?
Rasmussen aug. 1961 –
I 1962-63 Havde frk. Larsen 1., 2. og 3. kl. nede i den “store skole”. Fra 1963 kom alle elever til Balling Skole.
Om Elise og Johannes Clausen fortæller Vagn Vestergaard:
“Mine forældre kom meget sammen med Elise og Johannes Clausen, da jeg var dreng. Min far og Clausen ordnede ejendomsskyld (vurdering af ejendomme mv. ). De mødtes også til kortspil – tremandsvist (Elise spillede ikke kort)”.
“Elise var formand for Krejbjerg Husholdningsforening, hvor hun blandt andet læste op i “læsekredsen”. Her mødtes medlemmerne i de forskellige hjem, hvor hun så læste op”.
“Hun var også formand for husholdningskredsen for Salling og Fjends, hvor der blev holdt kredsmøder med foredrag og lignende i Teatersalen i Skive.”
I april 1965 flyttede Elise og Johannes fra Engsgård op i “Bentes gård”, Ginnerupvej 14.
Elise fik som en af de første i Danmark omkring 1960-61 pacemaker på grund af dårligt hjerte. Hun døde 1974 og Johannes i 1975.
Elise Clausen var gift med Johannes Clausen, og de boede på Engsgård (‘æ enggoer’), Buksager 13. Fru Clausen var engageret i skolen, hvor hun underviste i 35 år, men også i lokalsamfundet, hvor hun blandt andet har været formand for husmoderforeningen.
Hjælp med at få de sidste spørgsmålstegn fjernet og eventuelle fejl rettet herunder>>>>
Bageste række fra venstre: Helge Myrup, Ejgild Sørensen, Andreas Søndergaard, Holger Jakobsen, Gunner Bruun Pedersen, Leif Pedersen, Verner Tejlgaard, Jørgen Johnsen, Claus Poulsen, Henning Laursen, ????
Tredje række fra venstre: Frk. Larsen, Birgit Bak (Pedersen), ???, (?) Eskildsen, Annelis Hedegaard, Esther Nielsen, Ulla Mølvadgaard, Elva Rusbjerg(?), ? Sørensen, Dorthe Poulsen (?).
Anden række fra venstre: Vagn Vestergaard, Niels Jørgen Nørgaard, Åse Rasmussen, Inge Marie Sørensen, Jytte Brun, Stinne Eskildsen, Inga Moustsen, Anna Jakobsen, Inga Riis, Bent Hansen, Bertil Juulsgaard.
Første række fra venstre, siddende: ???, ???, ???, (?) Riis, Jenny Sørensen, Bit (Birthe) Jørgensen, Jonna Laursen, ???.
Der blev omhyggeligt ført dagbog over fremmødet i alle klasser.
Krejbjerg “store” skole
Skolen blev bygget i 1872 og gymnastiksal/forsamlingshus i 1922. Den store skole blev ligesom forskolen lukket i sommeren 1962.
Claus Poulsen og hans hustru, Anne Mette, besøgte os på Åbakken 36 i juli 2022, og han medbragte fotos og en fremragende hukommelse om tiden i Krejbjerg, hvor han og hans tvillingesøster voksede op i perioden 1953 til 1962. Spændende at høre, og jeg er sikker på, at vi løbende får stor glæde af Claus’ gode hukommelse 🙂
3. række fra venstre: Anders Dalgaard, Henry Rasmussen, Svend Åge Henriksen, Bent Mark, Uffe Madsen
2. række fra venstre: Bente Mousten Bak, Sonja Johnsen, Gunhild Frederiksen (Kristensen), Jytte Juulsgaard, Inger Brun, Ingrid Saugstrup.
1. række fra venstre: Karen Saugstrup, Lis Mikkelsen, Elly Dahl, Meta Eskildsen (Mouritsen), Elly Jensen
Nr. 40 matr. nr. 52b 52c (Krejbjerg) Krejbjerg skole
1844 ” Skøde til Krejbjerg Sogns Beboere”
(1980) Svend Meldgaard Pedersen.
Skolen blev købt i ????? af Vigan og Ingrid Bertelsen og solgt til Svend og Else Meldgaard i foråret 1971.
I 2008 blev skolen igen handlet og solgt til..????
Krejbjerg Friskole
Krejberg Friskole blev oprettet i 1885 af Kristian Mikkelsen, Gammel Hede, og Niels Gudiksen, Nørre Andrup. Indtil 1902 blev friskolen skiftevis holdt i de to mænds hjem. Fra 1902 til 1922 lejede “Friskoleforeningen i Krejbjerg” Krejbjerg forsamlingshus (Lykken 4) til friskole. I 1922 købte foreningen huset og friskolen fortsatte indtil 1932, hvor den blev nedlagt.
(Efter Kraks kort)
Lærere i Krejbjerg Friskole:
Ane Kirstine Nielsen
“Krejbjergs Samvittighed”
Herdis Kristensen
Frk. Kristensen
Frk. R. Bonde
Frk. Bodilsen
1885-1925
Efter 1925
Nr. 4 matr. nr 59 6o (Krejbjerg)
Fra gammel tid står matr. nr.59 opført som ”en lergrav tilhørende lodsejere og byens beboere”
1923 fra Krejbjerg sogneraad til ” Friskoleforeningen i Krejbjerg”
1933 Jacob Jacobsen, 1934 Simon P. Jørgensen, 1944 Frederik Jørgensen,
1946 Frode Eskildsen, 1984 Finn Andersen, 1989 Hans Dons
1999 Villy E.H. Nielsen, 2001 Allan Mølgaard
Krejbjerg Højskole eller Den højere Bondeskole i Krejbjerg
Bertel Nørgaard var gårdejer til Nørgård i Krejbjerg Sogn, og han oprettede 1851 en af Danmarks første højskoler på sin gård (“Den højere Bondeskole i Krejbjerg”). Skolen begyndte med 15 elever hjemme på Nørgård.
Du kan læse meget mere om Bertel Nørgaard og højskolen andet steds på hjemmesiden.
Nr. 20 matr. nr.55b 6a 6d 54h 9a (Krejbjerg) 3c 3e 5k 7b (Oddense) “Nørgaard”
1817 selvejer Esper Jensen, 1831 Bertel Lavstsen,
1862 amtsbevilling for enken Bodil Nørgård f. Jensen,
1870 Jens Bertelsen Nørgaard, 1906 skifteretten som adkomst for enken Dorthea f. Jensen,
1906 Bertel Nørgaard, 1933 Jakob Hansen Vestergaard, 1986 Vagn Vestergaard
På matr 9a, var der opført en „Hollandsk Vejrmølle
i 1871 brandassuranceattest som adkomst for Møller Jens Christian Sørensen
1885 Andreas Peder Theodor Hansen, 1894 Claus Jensen Skov
Der er i 1875 oprettet en aftægtskontrakt med prioritet i møllen til fordel for Chresten Andersen og hustru, også indeholdende forpligtelse til ”at opdrage den 11 årige Eskild Larsen”
Nørre Andrup Biskole
Her er vinterskole fra cirka 1818, og Christen Spillemand, der roses af præsten for udmærket undervisning, er antagelig den første lærer. Skolen nævnes endnu 1859. (Ejnar Poulsen: ‘Viborg amts skole- og degnehistorie’)
Undervisning på landet og i byen
Skal man sige det groft, så var mange gårdmænd i den lidt fjernere fortid ikke interesseret i, at børnene på landet skulle have anden undervisning end konfirmationsforberedelsen. De skulle på landet for at tjene – mange fra syvårsalderen, men i hvert fald, når de var konfirmeret. Dér blev de oplært i køkken, stald og mark og skulle lære at passe det hårde arbejde. Det kunne de jo ikke, hvis de samtidig skulle passe skolen. Og lærdom risikerede også at føre til oplysning og forståelse af deres egen trældomsagtige situation og dermed til utilfredshed. Det tjente nok ikke storbondens interesse!
I Krejbjerg/Rødding stod diskussionen i 1800-tallet om bønderkarlenes skolegang og oplysning i høj grad mellem gårdejer Bertel Nørgaard og Nis Nissen til Spøttrup. Nørgaard var oplysningens mand, og Nissen den konservative, der ikke ønskede at spilde for mange midler på bønderkarle, som blot skulle lære at passe deres arbejde.
I Jeppe Aakjærs “Vredens børn” får vi et godt indblik i tjenestefolkenes vilkår, før de fik skolegang og andre rettigheder.
I byen var situationen noget anderledes, som du kan se herunder:
Undervisning på landet (Krejbjerg)
Fra 1741 ansatte man i Rødding og Krejbjerg en omgangslærer- en lærer, der rejste rundt på gårdene og underviste. På den måde kunne man undgå at bygge en skole.
Den første skole i Krejbjerg blev bygget omkring 1790 (hvor vides ikke).
Først da den nye skole blev bygget i 1872 (Åbakken 40), og den nye forskole i 1914 (Åbakken 32) og en ny gymnastiksal/forsamlingshus (Åbakken 40) i 1922, kan man tale om velorganiserede skoleforhold i Krejbjerg.
Undervisning i Byen (Skive)
Fra omkring reformationen, 1536, og frem til 1740 havde Skive en latinskole og en skole i både Resen og Skive.
Fra cirka 1820 til midt i 1800-tallet fik Skive organiseret “moderne” skoleforhold. Med en kommunal skole og en friskole og nogle få ansatte lærere.
Efter den tid havde Skive et velfungerende “byskole-system”.