• Skiftende billede hver time
    Billede 1

    Forstør dit pc-skærmbillede:

    Hold ctrl- og alt-knapperne nede, mens du drejer på musens rulleknap.

Overgård – Overgårde

Historien om Overgård i den lille lund
nordvest for Åbakken 39

Af Ivan Andersen

Fra forskellige troværdige personer (bl.a. Niels Frederiksen og Jens Christensen) har jeg fået historien om Overgård, der nu er væk. Jens Christensen har hørt den fra Karen Møller, som jo selv var fra Åbakken 39 og født omkring 1900, så jeg ville forvente, at overleveringen var helt troværdig.

Historien fortæller, at ejeren af “den forsvundne gård i lunden – Overgård” havde to sønner, som hver skulle have en gård, og der blev så udstykket og bygget to ens gårde – i dag Åbakken 37 og Åbakken 39, og siden da har området her heddet Overgårde. Den oprindelige Overgård skulle så i mellemtiden være blevet fjernet.

Kort fra omkring 1899. De to “Overgårde” er bygget.
Kort fra omkring 1970. Overgårde med Åbakken 37 og 39.
Den oprindelige “Overgård” har angiveligt ligget ved spidsen af den grønne pil.

I går (07-04-2023) nærlæste jeg et matrikelkort fra omkring 1820. På det kort er der ingen udstykning, men kun selve “Overgård”. Jeg lagde en gennemsigtig udgave af et nyt Matrikelkort (2020) over det gamle, og prøv at se her:

Kort fra omkring 1820.
På kortet her er kun én Overgård – altså endnu ikke nogen udstykning til de to gårde.
Bemærk: Der var ingen gård i “lunden” i 1820 (den grønne cirkel), men den gamle Overgård ligger præcist, hvor Åbakken 39 ligger i dag (ved spidsen af den grønne pil).

For mig tyder alt på, at Åbakken 39 er den gamle Overgård, men jeg glæder mig til at få mysteriet helt opklaret: Ved du noget fra kort og dokumenter eller fra fund af bygningsrester i “lunden”, så lad mig høre om det 🙂