Krejbjerg Brugsforening

Krejbjerg Brugsforening blev stiftet i 1907 og blev nedlagt og solgt til købmanden (Oda og Jens Nielsen, Åbakken 7) i 1985 (??)

---

Besøg hos Åse Jensen 23-09-2024 og 30-09-2024

---

Aase og Anders fik tre børn, mens de boede i Krejbjerg – Lis, Ina og Søren. Men til Aases store sorg er de nu alle tre døde. Anders døde ligeledes for få år siden.

---

Aase er med sine 94 år en både kvik og smuk kvinde. Hun beretter om sin tid i Krejbjerg, at det var dejlige år med mange oplevelser. Men hun følte også Krejbjerg som et lidt lukket “ø-samfund”. Hun var kun 18 år, da hun og Anders flyttede hertil, og de fik datteren Lis i 1950 og Ina i 52. I dag kan vi nok godt forstå, at hjemmet blev en lidt lukket ungdomstilværelse for hende. Med sit lyse sind har hun stadig optimismen og glæden ved livet i behold. Vi talte rigsdansk sammen, men et par gange tog hun telefonen, og så var sproget bredt salling-mål.

Under mit andet besøg fortæller Aase forskelligt til mikrofon

---

Aase havde gemt en del papirer fra deres tid som uddelerpar i Krejbjerg, nemlig invitationer til generalforsamlinger med årsregnskaber, eksternt reviderede årsopgørelser, en ansøgning til et job som uddeler, nogle anbefalinger og et hæfte fra Anders’ tid som elev på Den Danske Andelsskole 1946-47.

---

Brugsen i perioden med Anders Jensen som uddeler

Aase beretter:

Åse og Anders havde to kommiser, en førstemand og en kvinde, samt en altmuligmand, Sigfred Pedersen (Ginnerupvej 16), som gik til hånde både ude og inde og som også kørte varetur. Kommiserne boede i gode værelser på brugsens loft. Anders havde fået installeret vask og træk-og-slip ved værelserne. De spiste inde i køkkenet hos Aase. Først kom personalet ind, og bagefter uddeleren, Anders, selv. Han holdt en lille pause efter middagen.

Det første års tid, Anders var ansat i brugsen, boede de i et meget lille hus i Lykken (Ginnerupvej 26 – købt af uddeler Madsen i 1947 og solgt igen i 1950), for den tidligere uddeler boede stadig i brugsen sammen med sin hustru. De var ved at bygge eget hus på den modsatte side at vejen (Ginnerupvej 2), og de måtte snart rykke over i det nye, da det ikke var praktisk med det lille hus i Lykken, når kommiserne måtte cykle frem og tilbage hver dag for at få mad. Nogle måneder efter, at Aase og Anders havde fået deres første barn (Lis, født april 1950), måtte Anders insistere på, at Madsens snart rykkede ud af brugsens lejlighed, for de skulle have barnedåb. Da de flyttede derop, var der pludselig masser af plads: Tre store stuer og stort køkken.

Når vi kommer længere op i 50’erne og de to piger, Lis og Ina, fik nogle småpenge, de kunne købe slik for, ville de ned til købmand Bennet Laursen (Åbakken 7) for at købe slik. De ville ikke købe det hjemme. Dengang kirken byggede kapellet, glædede pigerne sig, for de troede, at det var en kiosk! Pigerne, og især Ina, elskede at optræde med noget, de havde hørt i radioen. Det foregik ofte oppe hos Aggerholms.
Pigerne var jo næsten lige store, og de gik rundt og snakkede med folk på egnen. Engang var de gået over Lykken og sat sig på en høj lige over for Åge Bengaards (Ginnerupvej 37, den nuværende ejers bedstefar). Så kom Marie Bengaard ud og spurgte dem, om de ikke ville med ind, og der spurgte Ina: “Må vi æ si di sm’økker”. Det måtte de gerne.
For børnene var det ikke så sjovt at flytte til Skive, for de snakkede bondsk, og alle de andre snakkede fint. Men de kom jo efter det.

Mens hun boede i Krejbjerg, tog Aase et tegnekursus igennem et ugeblad, og hun har da også tegnet og og malet fra hun var helt lille, for det vidste hun, at hun kunne. Hun kom sidenhen til at undervise i tegning og maling på aftenskolen i Skive, efter de flyttede dertil i 1963. Her fik hun også sin egen stofforretning, og Anders solgte flaskegas. I skive fik hun nye muligheder for at folde sit liv ud og lave ting hun havde lyst til, og jeg fornemmer tydeligt, at det glædede hende meget. I Krejbjerg havde hun det indimellem lidt trist i husmoderens begrænsende verden.

Som barn var hun ked af, at hun skulle ud af skolen efter 7. klasse, og hun tudede, når de andre piger cyklede til Roslev Skole for at fortsætte i 8.-9. klasse. Der var ikke råd til cykel, skolepenge og bøger.

Ansættelseskontrakt som uddeler 1950:

Kontrakt ved opsigelsen i 1963:

Claus Poulsen:
Min far var i nogle år revisor for Brugsen, men jeg har ingen ide om, hvem der udgjorde bestyrelsen i årene omkring 1960.
Både i Brugsen og hos købmand Benneth Lauridsen handlede man på bog. Indkøb blev skrevet i bogen, og saldoen blev betalt månedligt.
Det betød i praksis, at vi børn kunne gøre ærinder uden at have penge med.
Om sommeren leverede far også drivhustomater og agurker til Brugsen. Han plantede 20 tomatplanter om foråret, og vi kunne slet ikke spise hele høsten.

Bestyrelser 1948 – 1960:
1948: Laurids Møller, Frits Krejbjerg og Viggo Jakobsen, ?, ?
1949: Lærer Jensen, Laurids Møller, Frits Krejbjerg og Viggo Jakobsen, og Marinus Back
1950: Lærer Jensen og Marinus Back, J. vesstergaard, M Svenningsen og N. Gudiksen
1951: Lærer Jensen, J. Vestergaard, M Svenningsen og N. Gudiksen, Arne Jeppesen og
1952: Lærer Jensen, Kristian Laursen, Arne Jeppesen og , Godtfred Jensen, Vilhelm Nielsen og
1953: Kristian Laursen, Godtfred Jensen, Vilhelm Nielsen og , Julius Thomsen og Magnus Præst
1954: Jacob Vestergaard, Julius Thomsen og Magnus Præst, Harald Bækøhj og Johs. Jørgensen
1955: Jacob Vestergaard, Harald Bækøhj, Johs. Jørgensen, Johs. Mousten og Niels Kaastrup
1956: Svend Poulsen, Johs. Mousten, Niels Kaastrup, Peder Bach og Karl Rasmussen
1957: Svend Poulsen, Peder Bach, Karl Rasmussen, Knud Johnsen og Frode Eskildsen
1958: Svend Poulsen, Knud Johnsen og Frode Eskildsen, Frits Krejberg, Aksel Madsen og
1959: Svend Poulsen, Frits Krejberg, Aksel Madsen, Knud Johnsen og Harry Bruun
1960: Svend Poulsen, Knud Johnsen og Harry Bruun, ?, ?

---

Brugsen i perioden omkring nedlæggelsen

Ivan Andersen (som jeg husker det): I 1980(?) kom jeg i bestyrelsen for brugsen og blev formand. I 1982 (1983?) vedtog bestyrelsen at indkalde til generalforsamling med henblik på evt. nedlæggelse af brugsen. Det blev nedstemt, og Birgit Bak, Bodil Knudsen og jeg trådte da ud af bestyrelsen (vi udgjorde det flertal, der foreslog brugsen nedlagt). Ind trådte i stedet Vigan Bertelsen, Ivar Knudsen og Frits Krejberg. Bestyrelsen bestod nu af Anne Kallestrup, Vigan Bertelsen, Ivar Knudsen, Frits Krejberg og ??. Baggrunden for, at vi tre foreslog nedlæggelse var, at brugsen ifølge FDBs konsulent var teknisk insolvent. Han ringede flere gange til mig som formand og forklarede, at vi af den grund burde lukke, og han fortalte, at vi som bestyrelse kunne stilles til økonomisk ansvar, hvis vi ikke gjorde det. Godt nok var det et andelsselskab med begrænset ansvar, et amba. Det gjaldt imidlertid de “menige” medlemmer. Bestyrelsen kunne stilles til personligt ansvar, hvis de ikke tog handling på de rådgivningsmæssige vejledninger, som konsulenten gav på baggrund af regnskab og opgørelser.
To år (?) efter dette “opgør”, i 1984, brændte Oda og Jens Nielsens købmandsforretning i forbindelse af en renovering af butikken. De tilbød da at købe brugsen, som på den måde lukkede med et overskud på ???.000 kr.(?). De blev placeret i en fond bestyret/administreret af Vigan, Frits og Ivar, og det blev besluttet på den sidste generalforsamling, at pengene skulle gå til almennyttige formål i Krejbjerg Sogn (det stod vist også i vedtægterne). Den lille fondsbestyrelse bestemte da, hvad pengene skulle bruges til. De kom meget langsomt ud i omløb, så der var jævnligt ønske om, at de lokale foreninger/borgerforeningen skulle overtage administrationen, men det vandt først gehør, længe efter Ivar var død, og restbeløbet var da ret så lille.

Klik på billederne herunder for at forstørre dem:

---

I 1932 slutter brugen af medlemsbogen fra 1907, og fra samme år har vi et nyt sæt vedtægter (klik for at forstørre):