Den efterfølgende side er lavet efter samtale (jan. 2024) med Anita Meldgaard Pedersen og input fra Anna Marie Meldgaard Bergmann, begge døtre af Else og Svend Meldgaard, der i 1971 startede tekstilvirksomheden Elsana i den gamle skole i Krejbjerg.
Iværksætter-historien begynder dog et andet sted
I 1961 købte Else og Svend ejendommen Andrupvej 15 af Kristen Kirk Jensen (bror til nu afdøde Henning Kirk Jensen, Buksager 22). De blev gift i 1961 og var henholdsvis 18 og 22 år, og i 1962 blev Anita født, og i 1970 blev Anna Marie født.
Gården blev drevet som traditionelt landbrug med malkekvæg og grise.
Else var i disse år hjemmegående, syede for private eller var ansat som syerske hos Magnus Olsen, Durup. Svend passer landbruget og Anita samt tager en merkonom-uddannelse i regnskab.
Når man som purungt par køber en ejendom kommer der nye realiteter. Prøv at se herunder de mange kvitteringer fra forretninger og henvendelser fra kommunen – der dengang hed Krejbjerg Kommune. Mange vil sikkert genkende navne og virksomheder:
I 1965 tog Else et kursus i tilskæring for at kunne bidrage til indkomsten ved at sy for andre, og hun syede i nogle år mange kjoler og andet for private. I 1967-1970 blev hun ansat som syerske hos Magnus Olsen i Durup. Herfra blev hun opsagt, fordi hun ventede Anna Marie, og det blev startskuddet til, at hun oprettede egen virksomhed i kælderen på Andrupvej.
I 1969-70 bliver landbruget udfaset, og Svend arbejder også uden for hjemmet. . Else starter systuen op umiddelbart efter at Anna Marie er blevet født. Hun starter med egen kollektion, men kommer også hurtigt i gang med industriproduktion af strandkjoler, morgenkåber og velourdragter for Sunchic i Sunds. Der bliver investeret i industrimaskiner som overlock.
Else var blandt andet på modemesse i Bella Centret for at følge med inden for faget.
Sideløbende har Svend taget en merkonom-eksamen i regnskab.
En af syerskerne i Andrup havde barnevogn med, og Anita fortæller, at moren kunne holde øje med den ud af kældervinduet. Der var jo ikke babyalarmer dengang, og selv om vognen vippede lidt, kunne moren lige nå at sy et par enheder mere, før det blev kritisk, og hun nødtvungent måtte ud at se til barnet. Det var ikke så rart at forlade en god akkord! På samme tid lå også Else og Svends yngste datter, Anne Marie, i barnevogn udenfor kældervinduet. Kvinderne måtte passe børn og arbejde samtidig, og husholdningen derhjemme slap de nok heller ikke for at bestyre. Men systuer og møbelfabrikker gav kvinderne mulighed for at komme på arbejdsmarkedet og supplere hjemmets indtægt, så der kunne blive råd til køleskab, vaskemaskine og andre moderne bekvemmeligheder.
I 1971 sælger Else og Svend deres ejendom i Andrup til Anna og Hartvig Munk, og de køber den gamle skole i Krejbjerg af Ingrid og Vigan Bertelsen, som samtidig overtager det gamle mejeri.
På loftet af skolens lærerbolig sættes systuen i gang, og samtidig påbegyndes et kæmpe renoveringsarbejde.
Senere tager de også forsamlingshuset/gymnastiksalen (3) i brug i stueplanet (på loftet over den lille sal bor Anita og Niels i en periode).
Med køb og indretning af den gamle skole bliver Elsana nu en stor arbejdsplads med 20+ kvinder beskæftiget, da der er flest.
Foto o. 1990.
1971- begyndelsen af 1980’erne
I systuen på loftet stod symaskinerne i to rækker langs væggene. I den ene side blev der lavet stikkesting og i den anden overlock, flatlock, opsøm m.v. I stueplan i den gamle skole kom der frokostrum og pakkeri.
Efter Sunchic blev der også etableret et samarbejde med Deres på Vimmelskaftet i København om syning af dameskjorter, dameoveralls, nederdele og konfektionsmodeller. Disse varer blev sendt frem og tilbage med lyntog og fragtmand. Det var altid super spændende at se det sidste nye fra Deres. Moden i København var jo gerne tre år foran moden i Krejbjerg.
Senere kom andre konfektionsfabrikanter ind i billedet med dameskjorter og bluser; herunder Skovbon Fashion i Brabrand og ikke mindst Hummel, som fik fritidssæt og jakker i lange baner. Også tøj til herrelandsholdet i håndbold til brug ved blandt andet OL i Moskva i 1980. Det var navne som Mogens Jeppesen, Per Skaarup (ekstra ærmelængde) og Morten Stig Kristensen dengang.
Der var i denne periode fra tid til anden beskæftiget over 20 medarbejdere på dag- og aftenhold i systuen og senere tilskærerriet, som blev etableret i det gamle forsamlingshus, og det var mere end fuldtidsbeskæftigelse for Else og Svend.
Begyndelsen af 1980’erne til1993
I begyndelsen af 80’erne blev mange arbejdspladser i tekstilindustrien flyttet til bl.a. Portugal og Hummel kommer i økonomiske vanskeligheder, hvilket har den effekt, at systuen ophører i den hidtidige form.
Else og Svend får interesse for minkavl, og for at kunne etablere en minkfarm (den gamle sportsplads) syr Else alene sammen med nogle få medarbejdere tusindvis af soltoppe, hvor elastikken isys med en supermoderne, halvautomatisk maskine. Det leder hen til, at de kommer til at sy joggingtøj til børn, sweatshirts og t-shirts for Fascia i Engesvang. Svend henter varerne i Engesvang og fordeler dem ud til syerskerne, som nu arbejder hjemme i privaten, tager færdige varer ind til Krejbjerg til pakning og kører til Engesvang 1-2 dage efter med færdige varer for at bytte til nye ordrer. Disse varer blev af Fascia leveret til forskellige postordrefirmaer som f.eks. Ellos, og skulle pakkes med omhu i poser med størrelse, farve osv.
Der var Disney-print på alt tøjet fra Fascia, som havde erhvervet eneretten til at måtte brug Disney-motiverne.
I 1993 må Else og Svend stoppe med systuen og senere med minkavlen af helbredsmæssige og økonomiske årsager. De bliver begge førtidspensionister, men fortsætter med at være aktive. Bl.a. kørte Svend pensionistmad for Spøttrup Kommunes centralkøkken og senere Det Danske Madhus, indtil han blev folkepensionist.
I 2008 sælger de Krejbjerg gl. skole og flytter til Balling.
Genstande fra Elsana fra øverst, venstre:
Saks: Med ringen om ringfingeren lå saksen inde i hånden, mens syersken overlockede. Det sparede mange overflødige bevægelser og megen tid.
Pincet: Til udredning af overlock-tråde.
Pensel: Til at børste støv væk fra maskinerne.
Skjorteknapper: For holde et godt tempo og for ikke at få ondt i fingrene: Stik krogen igennem knaphullet og træk knappen igennem.
Bøjlekrog: Brugtes i stort tal til mange formål
Bøjle med Elsanas logo
Papirklemme til allehånde formål
Tråd i alle tænkelige nuancer
Præsentation af kollektionen
De seks første billeder: Claus iklædt et udvalg af børnetøjet fra Fascia i Fasterholt. De havde rettighederne til Disney-print på tøjet og leverede til flere postordrefirmaer.
Billedet yderst til højre: Hummel. Svend og Steffen iklædt Hummel-jakker.
Syning og pakning
Eksempler på familiens øvrige aktiviteter
Else var ivrig springgymnast og har trænet mange børn i Krejbjerg gennem tiden.
Svend med sit første barnebarn, Claus. Svend var i mange år håndbolddommer og dommerpåsætter.
Anita har været ivrig håndboldspiller og trænet mange pigehold i Krejbjerg…
Håndbold-sommerfest
I forbindelse med sommerfesterne var der i mange år håndboldkampe. Men først skulle vogne, cykler og dyr pyntes, så startede optoget ellers ved mejeriet og endte ved sportspladsen. Anita var en dygtig håndboldtræner og havde sine piger med.
Juledekorationer 1982
I 1982 lavede Mette Stisen og Else en “juledekorationsdag” i det, der før var forsamlingshuset nede ved skolen. Dekorationerne blev solgt i forbindelse med et børne-teaterstykke, som Ivan Andersen havde sat op i forsamlingshuset (nu kulturhuset). Pengene blev brugt til at leje gymnastikdragter til Mettes pige-gymnastikhold.
Det startede med et besøg i skoven for at finde gran, mos, kogler, grene og andet dekorationerne. Efterfølgende var der livlig aktivitet på “værkstedet”. “Og æbleskiverne var hjemmelavede”, pointerer Anita, “det var hyr at lave æbleskiver til så mange juleglade børn og voksne.”
Åse Mikkelsen og Hanne Ettrup i samtale om at være ansat hos Elsana.
Samtalen foregår i stuen hos Hanne, Ginnerupvej 28. Åse og Hanne har været kolleger hos Elsana, men de har også et andet skæbnefællesskab: I 1971 købte Hanne og Preben Ginnerupvej 28 af Åse og Villy. Det spiller også ind i optagelsen, for Åse havde jævnligt tøj med hjemme for at sy det der, fordi hun ikke kunne få en barnepige.
Åse er uddannet syerske, og Hanne har gået på kokkeskole, og det betyder en vis forskel på deres forhold til ansættelsen hos Elsana. Men fælles for dem er, at de synes, det var en god tid med mange sjove oplevelser.
