Produktion af filmen

Idéen til filmen om Jens Væver.
I forbindelse med optagelser til filmen ”Den sidste arbejdsdag” i 2006, hvor vi følger livet på en tilfældig dag i Spøttrup Kommune, inden sammenlægning med de andre kommuner, var en af de location, hvor vi lavede optagelser, det lille Jens Væver Museum i Krejbjerg.
Efter kort tid her blev Jens Jacobsen og Karsten Mortensen fascineret af den lille mand, der med sin opfindelse og brug af snurrevoddet har haft så stor betydning for dansk fiskeri.
Efter nogle måneders betænkningstid, gik de i gang med det store research-arbejde. Ideen til filmen om Jens Væver blev her født, men det var nu ikke længere blot en idé. Det var en realitet.

Udarbejdelse af historien.
Efter nogle måneders research gik Jens Jacobsen i gang med at skrive et oplæg til historien. Det første stykke papir kom ud af printeren. Den historie, som skulle danne grundlag for det egentlige manuskript begyndte at tage form.
I Jens´ skriveproces gennemgik Karsten Mortensen løbende historiens elementer og omsatte dem til billeder. Med statister i de enkelte roller blev en optageplan skrevet og afprøvet. På den måde kunne de hele tiden justere forløbet i henhold til manuskriptet.
Arbejdet med at skrive manuskriptet har stået på i lang tid, og det er også blevet til mange besøg i det lille museum i Krejbjerg for at hilse på den spændende mand Jens Væver og her igennem få inspiration.

Budget.
Ingen film uden økonomi. Første skridt var at få lavet en aftale med TV/Midt-Vest om, at de ville vise filmen, når den var færdig. Ivar Brændgaard fra TV/Midt-Vest var, efter at han var blevet præsenteret for manuskriptet, med på ideén. Han blev så begejstret, at han også ville støtte projektet.
LAG, Landsbyudvalget og Visionspuljen under Skive kommune fik hver tilsendt en ansøgning, som alle var positive over for og sagde ja til.
Nu var der grundlag for at udarbejde en produktionsplan.

 

fotograf_brian_amtoft_100451 (2)

fotograf_brian_amtoft_100466 (2)

Planlægning af opt

 

 

Location.
En række steder er udvalgt til optagelse af filmens scener. Esbjerg Fiskerimuseum, Krejbjerg, Nymølle, Virksund, Ålbæk strand, Hjerl Hede, Mariager Veteranjernbane.
Med en stram tidsplan er alle optagesteder blevet besøgt, undersøgt og fotograferet til senere brug, når de enkelte scener skal optages.
Det har været en spændende rundtur. Her har vi desuden mødt flere personer, som har kendskab til den lille opfinder.
Hjarbæk Sjægtelaug har stillet 4 af deres sjægte til rådighed for de optagelser, hvor vi skal på vandet og lave fiskeriscener.

Jens-og-Journalist

Jens´s-hus

Optagelse på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg.
Efter 4 år var vi klar til den første rigtige optagelse. Den var med museumsinspektør Søren  Byskov på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg.
Han er den centrale person i fortællingen om vigtigheden af denne opfindelse og brugen af snurrevoddet op gennem tiderne.
Med god hjælp fra Kim Jensen, der kørte med sit Steady cam udstyr kom de første optagelser var i kassen.
Det var en helt særlig dag.

InterviewSømu2

Søren Byskov fortæller (scene 30)-2

Casting i Lem Kulturcenter.
Der var indkaldt til casting af skuespillere i Lem Kulturcenter. Her blev der desuden givet en orientering om, hvad der ventede af oplevelser, og hvilke forventninger vi havde til dem.
De forskellige roller blev besat. Efter en kop kaffe med nybagt kage til kunne rollebesætningen med såvel skuespillere som statister afsluttes. En særdeles vigtig brik i det store puslespil var faldet på plads.

jensvaever casting

Optagelser på Hjerl Hede.
Efter flere besøg på Hjerl Hede med udvælgelse af steder til optagelse af de forskellige scener og samt kostumeprøve  blev hele truppen af statister og skuespillere indkaldt. Vi var klar til at filme nogle af de store scener.
De omfattede scener med blandt andet den unge Jens Væver samt den noget ældre Jens Væver i samtale med en journalist, som gerne ville høre historien om hans besøg hos Kongen.
Vejret var med os under optagelserne, og det var et temmelig træt hold, der kunne holde fri efter 2 hårde dage.
Vi havde fået masser af film i kassen.

Hjerl Hede var meget behjælpelig under optagelserne. og der skal lyde en stor tak til Sminkøse Christina Hammer, assistent Lars Mortensen og fru Jacobsen.

 

Optagelser hos smeden på Hjerl Hede august 2011.
Den unge Jens Væver besøger smeden for at få fremstillet et anker, som er stort nok til at holde båden på plads, når voddet hales ind ved snurrevodsfiskeri.

Opt vod 2

Opt vod 3

Smedie 2

Optagelser ved Ny Mølle august 2011.
Jens Væver og hans onkel er ved at gøre klar til fiskeri med det nye anker.

Nymølle-aug11-4

Optagelser ved Virksund i august 2011.
Tidspunktet for fiskerioptagelserne kunne endelig fastsættes.
Lokaliteten ved Virksund var fundet.
Skuespillere og statister, filmfolk og tre sjægteskippere med besætning fra Hjarbæk Sjægtelaug havde alle sat kryds i kalenderen.
Et væsentligt element, som man ikke kunne lave aftaler om, var vejret! Prognoserne var positive, og det flaskede sig heldigvis sådan, at vejrguderne netop denne dag skulle vise sig fra den allerbedste side.
Optagelser til lands og til vands forløb planmæssigt, omend man til tider skulle være meget kreative for at skaffe sig de bedste kameravinkler.

 

Fiskere på strand 2-1

Opt på vand 3

Optagelser hos kunstneren Poul Erik Nielsen, Lihme, november 2011.

Optagelser af Jens Væver, der er ved “at blive klinet op” af billedhuggeren.

PE-buste1

Optagelser ved Handest Station i november 2011.
Optagelserne i samarbejde med Mariager-Handest Veteranjernbane på stationen i Handest hænger sammen med Jens vævers besøg i København.
Dansk Fiskeriforening inviterede ham til hovedstaden den 21. juli 1913.
Kong Christian X ville gerne have ham i audiens.
På trods af sine 90 år passede det Jens udmærket. Lørdag den 19. juli steg han sammen med Niels Sørensen fra Lem på toget i Skive med København som mål….og han gik selvfølgelig fra Krejbjerg til Skive “for ikke at trætte hestene”.

 

fotograf_brian_amtoft_102933 fotograf_brian_amtoft_102934

Optagelser af trykning af Skive Folkeblad.
I sempember 2012 blev endnu en sekvens optaget til filmen.
Scenerne handler om trykning af Skive Folkeblad i 1912 med historien om Jens Væver, der vender hjem fra sin københavnertur.

Optagelserne foregik på Bogtrykkermuseet Vingaards Officin i Viborg

Flemming_Svendsen_741A3395