Filmens producenter

Samarbejdet mellem Karsten Mortensen og Jens Jacobsen begyndte i 1984, hvor de lavede film fra de mange borgspil på Spøttrup Borg. De var skrevet og instrueret af Jens og optaget og bearbejdet af Karsten.
Det er siden blevet til en del andre produktioner. Seneste store opgave var Den sidste  arbejdsdag i Spøttrup kommune. Det blev en film på 45 min, der viste og skildrede den sidste arbejdsdag i Spøttrup kommunes historie. Jens skrev manuskript til dette historiske dokument.


Karsten Mortensen
Er 54 år og har arbejdet med video og film siden 1982, hvor han etablerede eget firma. De første opgaver handlede om at filme travløb og leverer optagelserne til TV, samtlige travbaner i Danmark, samt til trænere og private. Det var med til at præge dansk travløb, fordi det dannede basis for, at der i dag bliver vist direkte TV fra alle landets travbaner.

I 1991 blev der indledt et samarbejde med TV/Midt-Vest i Holstebro. Siden har han været med til at lave mange produktioner. Lige fra den lille pige, der flettede en mælkebøttekrans til en baggrundsfilm om  storfilmen Guds Børn. Desuden er det blevet til mange direkte produktioner fx fra store sportsbegivenheder og Det sidste ord inden valget. Mange historiefortællinger med bl.a. Per Hansen, om de skæve og sjove eksistenser i Midtjylland. 42 produktioner i programserien Blå Blink, der er produceret sammen med Henrik Helms. Alle optagelser, som er vist i programmer på TV/Midt-Vest.
Endvidere er det blevet til en del forskellige sportsprogrammer til TV2 Sporten, med bl.a. direkte udsendelser fra Le Mans, Tour de France og DM serie i dansk rally. Endvidere producerede han de første programmer fra DTC,  da TV2 Sporten besluttede sig for fremover at sende direkte fra løbene. Her 9 år efter de første optagelser blev lavet, bliver løbene stadigvæk sendt på TV.

 

 

 

 

 

 

 

Karsten rez
Karsten Mortensen

 

 

 

 

Jens Jacobsen
Er 53 år og har gennem de seneste 30 år bl.a. beskæftiget sig med at skrive tekster af enhver art. Efter ca. 20 år i et pengeinstitut, tog han i 1999 springet og startede egen virksomhed med navnet Tekst & Musikværkstedet.
I hans såkaldte skrivekarriere har han blandt andet skrevet 7 friluftsspil (3 til Spøttrup Borgmuseum og 4 til Skjern-Egvad Museum), flere mindre historiske skuespil samt et ukendt antal revyer og sangtekster.

Karsten Mortensen     40284637 mail: karsten@mortensen.mail.dk
Jens Jacobsen        24251130 mail: jjmusik@events.dk

Jens rez
Jens Jacobsen