På vaskebrættet til venstre gnubbede man det snavsede tøj med vand og sæbe for at få det helt rent. På valkebrættet gnubbede man uldstof, der skulle bruges til bukser og frakker, med vand og sæbe . Det gav en tæt, filtagtig overflade, der beskyttede bedre mod regn og blæst. Foto: Hjerl Hede v/ Ivan Andersen

Valkning og vadmelstøj

Vadmel var et kraftigt uldstof, som blev brugt til blandt andet bukser, trøjer, jakker, skørter og overtøj.

Efter vævningen blev stoffet valket. Det blev gjort vådt og bearbejdet med hænder, fødder, valkebræt eller senere i en valkemølle. Bevægelse, varme og fugt fik uldfibrene til at filtre sig sammen.
Ved valkningen krympede stoffet og blev tættere, varmere og mere modstandsdygtigt over for vind og slid. Derfor var vadmel særligt velegnet som arbejds- og vintertøj på landet.