Museum Krejbjerg

LEVENDE KULTURHISTORIE

Stuen i 1800-tallet

Stuen set fra køkkenet. I baggrunden en stor kiste fra 1760 (kisten er klogeligt på fødder, så fugten fra gulvet ikke angreb kiste og indhold.. Her opbevaredes tøj og meget andet, der skulle beskyttes godt. Foran kisten en uldkurv, hvor man anbragte det de kartede fåreuldstotter, før det blev spundet. I samme hjørne anes alkoven. Til højre er langbordet med lysestage til tællelys, bliktallerkener, te/kaffepot og lertøjsfad i baggrunden. Midt på bordet: ølkanden af træ og et snapseglas på drejet træfod. Foto: Hjerl Hede v/ Ivan Andersen.
Spinderokken. En forholdsvis ny opfindelse og ret dyr i anskaffelse, så mange små gårde måtte spinde med håndten. Foto: Hjerl Hede v/ Ivan Andersen.
I baggrunden et dækketøjsskab og til højre bilæggerovnen, som blev fyret op fra køkkenet. Ved siden af bilæggerovene: Vognløfter – tandstangsdonkraft, der brugtes til at løfte hestevogne, kærrer og landbrugsmaskiner?? Foto: Hjerl Hede v/ Ivan Andersen.
Stuens tre alkover. Stuen var på én gang stue, soveværelse og børneværelse. “Soveværelset” var adskilt fra stuen med nydeligt stof. På væggen i baggrunden: Et manglebræt med tilhørende rullestok. På gulvet derunder: En garnvinde, sammenklappelig. Foto: Hjerl Hede v/ Ivan Andersen.