En stivvogn var en firhjulet arbejdsvogn uden fjedre. Den blev bygget af en hjulmager i samarbejde med en smed.
Hjulmageren lavede nav, eger, fælge og undervogn af stærkt, tørret træ. Smeden fremstillede aksler, beslag og jernringe. Jernringene blev varmet op, lagt omkring hjulene og afkølet, så de trak trædelene fast sammen.
Forvognen kunne dreje, mens for- og bagvogn blev forbundet med en langvogn. Ovenpå kunne man lægge forskellige kasser, fjæle eller høstiger alt efter, om vognen skulle bruges til jord, møg, korn, hø eller andre varer.
Kort tidslinje:
ca. 2800 f.Kr.: tohjulede oksekærrer
200–300-tallet e.Kr.: stivvognens direkte forløber kommer til Danmark
middelalderen–1800-tallet: vognen udvikles og forbedres
ca. 1850: hele jernringe omkring hjulene bliver almindelige
1945: stadig 320.000 stivvogne i dansk landbrug
1950’erne: traktorer og gummivogne overtager.
Yderligere uddybning:
Hvad gik forud?
Det er lidt misvisende at sige, at kærren blot blev afløst af stivvognen. Tohjulede kærrer og firhjulede vogne fandtes længe side om side.
De tidligste danske arbejdskøretøjer var blandt andet:
- slæder uden hjul
- tohjulede oksekærrer med massive træhjul
- enkle firhjulede oksevogne
Der er fundet dele af tohjulede oksekærrer fra omkring 2800 f.Kr. I jernalderen udviklede de enkle køretøjer sig til lave, firhjulede arbejdsvogne. Denne firhjulede jernaldervogn er den nærmeste forløber for den senere stivvogn. (Lex)
Hvornår blev stivvognen opfundet?
Den blev ikke opfundet af én bestemt person eller på ét bestemt tidspunkt. Den udviklede sig gradvist.
Den vogntype, som den danske stivvogn nedstammer direkte fra, kom sandsynligvis til Danmark fra de romerske områder i 200- og 300-tallet e.Kr. Fundet fra Tranbær Mose ved Vejle viser en hestetrukken arbejdsvogn med mangeegede hjul, som konstruktionsmæssigt står den senere stivvogn nær. (Lex)
Gennem middelalderen og de følgende århundreder blev vognen tilpasset lokale forhold. I renæssancen blev hjulene mere skålformede og stærkere. Omkring midten af 1800-tallet fik de normalt en sammenhængende jernring omkring fælgen, og senere blev træakslerne erstattet af jernaksler. Stivvognen fra 1800-tallet var derfor en forbedret udgave af en vogntype, der allerede var omkring 1.500 år gammel. (Lex)
Hvornår sluttede brugen?
I 1945 fandtes stadig omkring 320.000 stivvogne i dansk landbrug. Hestene var endnu den vigtigste trækkraft på de fleste gårde. (Vestermolle Museum)
Efter Anden Verdenskrig gik afviklingen hurtigt. Traktoren blev almindelig, og stivvognens smalle jernbeslåede træhjul blev afløst af bredere gummivogne og fladvogne med luftgummihjul. Nogle gamle stivvogne blev i en overgangsperiode forsynet med traktortræk, men nyfremstillingen ophørte i løbet af 1950’erne. Den almindelige praktiske brug var stort set slut omkring slutningen af 1950’erne, selv om enkelte vogne naturligvis kan have været anvendt længere. (Lex)