Skoler og skolegang – Forskolen – Hovedskolen
Friskolen – Højskolen – Det ældste skolevæsen – Skolebilleder
Nørre Andrup Biskole
Her er vinterskole fra cirka 1818, og Christen Spillemand, der roses af præsten for udmærket undervisning, er antagelig den første lærer. Skolen nævnes endnu 1859. (Ejnar Poulsen: ‘Viborg amts skole- og degnehistorie’)
Undervisning på landet og i byen
Skal man sige det groft, så var mange gårdmænd i den lidt fjernere fortid ikke interesseret i, at børnene på landet skulle have anden undervisning end konfirmationsforberedelsen. De skulle på landet for at tjene – mange fra syvårsalderen, men i hvert fald, når de var konfirmeret. Dér blev de oplært i køkken, stald og mark og skulle lære at passe det hårde arbejde. Det kunne de jo ikke, hvis de samtidig skulle passe skolen. Og lærdom risikerede også at føre til oplysning og forståelse af deres egen trældomsagtige situation og dermed til utilfredshed. Det tjente nok ikke storbondens interesse!
I Krejbjerg/Rødding stod diskussionen i 1800-tallet om bønderkarlenes skolegang og oplysning i høj grad mellem gårdejer Bertel Nørgaard og Nis Nissen til Spøttrup. Nørgaard var oplysningens mand, og Nissen den konservative, der ikke ønskede at spilde for mange midler på bønderkarle, som blot skulle lære at passe deres arbejde.
I Jeppe Aakjærs “Vredens børn” får vi et godt indblik i tjenestefolkenes vilkår, før de fik skolegang og andre rettigheder.
I byen var situationen noget anderledes, som du kan se herunder:
Undervisning på landet (Krejbjerg)
Fra 1741 ansatte man i Rødding og Krejbjerg en omgangslærer- en lærer, der rejste rundt på gårdene og underviste. På den måde kunne man undgå at bygge en skole.
Den første skole i Krejbjerg blev bygget omkring 1790 (hvor vides ikke).
Først da den nye skole blev bygget i 1872 (Åbakken 40), og den nye forskole i 1914 (Åbakken 32) og en ny gymnastiksal/forsamlingshus (Åbakken 40) i 1922, kan man tale om velorganiserede skoleforhold i Krejbjerg.
Undervisning i Byen (Skive)
Fra omkring reformationen, 1536, og frem til 1740 havde Skive en latinskole og en skole i både Resen og Skive.
Fra cirka 1820 til midt i 1800-tallet fik Skive organiseret “moderne” skoleforhold. Med en kommunal skole og en friskole og nogle få ansatte lærere.
Efter den tid havde Skive et velfungerende “byskole-system”.
Bogen er i indhold lige så trist, som bindets farve, og den handler om synd, påbud og forbud, og den er et eklatant eksempel på et samfund, der i høj grad var bygget op på magt og åndelig underrykkelse. Vi terpede, gud bedre det, katekismus i min landsbyskole indtil 1960!
Ivan Andersen:
Personligt vil jeg gå så vidt som til at sige, at først med skoleloven af 1958 blev undervisning på landet moderniseret, så det kom på niveau byskolernes undervisning. Fra første til femte klasse gik jeg i landsbyskole i Fiskbæk. Vi gik hver anden dag – som i de fleste andre landområder. Det var billigere for kommunen med hensyn til bygninger og lærerkræfter, og så kunne børnene fra landet hjælpe noget mere til derhjemme. En win-win-situation kunne det ligne, men i stedet tabte man generationer af børn og unge, som i det store og hele bare lærte elementær læsning, regning og salmevers.
I sjette klasse, 1961, begyndte jeg i Løgstrup Centralskole. DET VAR ET KÆMPE FREMSKRIDT! Her havde vi fysik, kemi, biologi, sløjd, håndarbejde osv…..Og vi havde samtidig et fantastisk skole- og folkebibliotek. En svir, et eldorado og en udvidelse af mit/vores univers. Først her blev undervisningen befriet for den daglige kirkelige dominans af bibelhistorie, katekismus, salmevers, trosbekendelse og bøn, som prægede vores landsbyskole, og præsten var ikke længere skolens øverste myndighed.
Naturligvis afhang undervisningen i landsbyskolerne i ret høj grad af lærerne, som for manges vedkommende kæmpede for bedre undervisning, men i landsogne, som de var flest, var kampen vanskelig/forgæves.
Læs det lille afsnit af bogen herunder, og du får en fornemmelse af, hvad undervisningen i Krejbjerg var oppe imod:
Afsnittet “Rødding Sogns Skolevæsen” i den lille bog, “AF RØDDINGS HISTORIE” involverer også Krejbjerg Sogns skolehistorie. Bogen har jeg lånt af Henning Frostholm, Bådsgaard.
Klik på billedet for at se afsnittet.
Jeppe Christensen Primdahl, født i “æ långhus” i Krejbjerg. Lærer og kirkesanger (“æ gammel sanger”) i Krejbjerg fra 1818 til 1865. Primdahl dimitterede fra Ranum Seminarium 1817.
Han blev gift i 25/11 1819 med Hedevig Jespersdatter født 1790 i Bajlum. Gift anden gang i 1845 med Helene Cathrine Christensen, født 1806 i Hvidbjerg.
Børn: Anne Cathrine Marie 20/10 1821.
Christen 25/2 1823.
Jesper Peter 10/8 1828:
Anne Mathilde 18/10 1829.
Jensine Nicoline 29/1 1833.
Lærere i Krejbjerg (Viborg Amts degne- og skolehistorie:
1770-1777 Jens Lind
1777-1816 Benjamin Sindiing
1817-1818 Lorenz Christian Nielsen
1818-1865 Jeppe Christensen Primdahl
1865-1868 Jens Rasmussen
1868-1869 K. K. P. Primdahl
1869-1878 Christen Madsen Skovgaard
1878-1908 Jens Poulsen Vimtrup
1908-1910 Kristian Stensgaard Gade. Hjælpelærer i Krejbjerg.
1908-1919 Frederik Engelhard Viggo Sørensen
1920-1924 Christian Mathiasen Møller
1924-1953 Lars Peter Jensen
1953-1962 Svend Gunnar Poulsen
Lærerinder i Krejbjerg (Viborg Amts degne- og skolehistorie:
1915-1919 Edel Kirsten Boel
1919-1954 Elise Clausen
1885-1925 Ane Kirstine Nielsen (Krejbjerg Friskole)
Nørre Andrup Biskole
Her er vinterskole fra cirka 1818, og Christen Spillemand, der roses af præsten for udmærket undervisning, er antagelig den første lærer. Skolen nævnes endnu 1859. (Ejnar Poulsen: ‘Viborg amts skole- og degnehistorie’)
Undervisning på landet og i byen
Skal man sige det groft, så var mange gårdmænd i den lidt fjernere fortid ikke interesseret i, at børnene på landet skulle have anden undervisning end konfirmationsforberedelsen. De skulle på landet for at tjene – mange fra syvårsalderen, men i hvert fald, når de var konfirmeret. Dér blev de oplært i køkken, stald og mark og skulle lære at passe det hårde arbejde. Det kunne de jo ikke, hvis de samtidig skulle passe skolen. Og lærdom risikerede også at føre til oplysning og forståelse af deres egen trældomsagtige situation og dermed til utilfredshed. Det tjente nok ikke storbondens interesse!
I Krejbjerg/Rødding stod diskussionen i 1800-tallet om bønderkarlenes skolegang og oplysning i høj grad mellem gårdejer Bertel Nørgaard og Nis Nissen til Spøttrup. Nørgaard var oplysningens mand, og Nissen den konservative, der ikke ønskede at spilde for mange midler på bønderkarle, som blot skulle lære at passe deres arbejde.
I Jeppe Aakjærs “Vredens børn” får vi et godt indblik i tjenestefolkenes vilkår, før de fik skolegang og andre rettigheder.
I byen var situationen noget anderledes, som du kan se herunder:
Undervisning på landet (Krejbjerg)
Fra 1741 ansatte man i Rødding og Krejbjerg en omgangslærer- en lærer, der rejste rundt på gårdene og underviste. På den måde kunne man undgå at bygge en skole.
Den første skole i Krejbjerg blev bygget omkring 1790 (hvor vides ikke).
Først da den nye skole blev bygget i 1872 (Åbakken 40), og den nye forskole i 1914 (Åbakken 32) og en ny gymnastiksal/forsamlingshus (Åbakken 40) i 1922, kan man tale om velorganiserede skoleforhold i Krejbjerg.
Undervisning i Byen (Skive)
Fra omkring reformationen, 1536, og frem til 1740 havde Skive en latinskole og en skole i både Resen og Skive.
Fra cirka 1820 til midt i 1800-tallet fik Skive organiseret “moderne” skoleforhold. Med en kommunal skole og en friskole og nogle få ansatte lærere.
Efter den tid havde Skive et velfungerende “byskole-system”.
KREJBJERG SKOLE
Annex til Rødding. Fra 1741 antoges en omgangslærer til 20
sietdaler årlig, og man undgik at bygge skole. Den første skole
opførtes ca. 1790 og var på 7 fag hus, hertil byggede lærer Primdahl på egen bekostning 3 fag hus, denne bygning var 1872 „lige
så rådden som åben og trængte til hyppige reparationer“. 1872
byggedes en ny skole, 1914 forskolen og 1922 en gymnastiksal.
- Christen Sørensen [Degn], ca. 1741—64, antages af have
været skh. i Krejbjerg, f. 1715, begr. 11/6 1777. G. 1759 m. Lisbeth
Andersdatter, f. 1725, d. 1797. - Christen Nicolaj Hjardemaal, 1764—70. Se Hjerk.
90 - Jens Lind, 1770 til ca. 77, f. ca. 1731, ca. 1761 skh. i Tøndering, dernæst i Harre, 1770 i Krejbjerg med 12 rdl. årl. løn, som
betaltes af Spottrups ejer. - Benjamin Sinding, 1777—1816, f. 1736. (Søren Chr. Chr. S.,
1738—70 præst i Alsted-Bjergby, g. m. Frederikke Christiane
Lynge). Ikke stud., ca. 1762 skh. i Vile-Sæby, derefter i Harre,
1770 substitut i Rødding, ca. 1777 skh. i Krejbjerg, d. 28/12 1816.
G. I m. …, d. før 1787. G. II 11/10 1787 m. Anne Sahl, pige i Krejbjerg, f. 1750, d. 1799. G. III 3/10 1799 m. Kirsten Pedersdatter
af Andrup, f. 1761. (Peder Christensen). Benjamin Sindings
søskende: 4) Ulricha Sophia, g. m. degnen Andr. Lyhne, se Durup;
2) Christian, var 1779 degn i Vilsted-Vindblæs; 3) Christian Peiter,
se Oddense; 4) Morten, tjente etatsråd Fædder i Kbh.; 5) Peder
Breum, var 1794 ved regimentet i Slesvig; 6) Carl, var 1779 skræddersvend i Randers; 7) Else Cathrine, g. 23/3 1786 m. Christen
Pedersen Nautrup i Sevel. - Lorentz Christian Nielsen, 1817—18, f. ca. 1791, dim. Tø.
1814, midlertidig 2’1. i Skive, 31/1 1817 kaldet til 1. og ks. i Krejbjerg, overtog embedet 1/5, fra 1/8 1818 informator i Viborg, 1829
boede han i Overlund. G. m. Helene Marie Nielsen, f. ca. 1793, der
1817 kom fra Tønder til Krejbjerg. - Jeppe Christensen Primdahl, 1818—65, f. 1795 i „Æ långhus“, Krejbjerg. (Gdr. Chr. Pedersen P., senere Sønderup, Harre,
g. m. Ane Jeppesdatter). Dim. Ra. 1817, 1/10 1817 konst. 1. og ks.
i Lyby og 1/11 1817 til 1/8 1818 tillige konst. 2’1. i Skive på grund
af lærermangel, 10/8 1818 1. og ks. i Krejbjerg, entl. 1/9 1865 på
grund af brystsvaghed, d. 7/5 1866. Kaldtes „Æ gammel Sanger“.
Dattersønnen godsejer Chr. Lauritzen rejste en mindesten på graven. G. I 25/11 1819 m. Hedevig Jespersdatter, f. 1790 i Bajlum.
(Jesper [Esper] Sørensen). D. 17/6 1845. G. II 11/11 1845 m. Helene
Cathrine Christensen, f. 1806 i Hvidbjerg, d. 1892 i Nr. Andrup.
B.: O Anne Cathrine Marie, f. 20/10 1821; 2) Christen, f. 25/2 1823,
se Vile; 3) Jesper Peter, f. 10/8 1828; 4) Anne Mathilde, f. 18/10
1829; 5) Jensine Nicoline, f. 29/1 1833. - Jens Rasmussen, 1865—68, f. 29/1 1844 i Bjerager. (Sadelmager, senere gdr., Rasmus Nielsen, g. m. Ingeborg Jendatter).
Dim. Je. 1864, 1. ved Oddense højsk., 14/12 1865 1. og ks. i Krejbjerg, 11/8 1868 i Oldrup, Hundslund sogn, d. 13/12 1907, begr. på
Odder valgmenigheds kgd. „En meget kendt og agtet mand langt
ud over sin skolekreds“. 2 brødre blev lærere. Se „Fiksk.“ 1928, s. 2.
G. m. Maren Jespersen, f. i Dyngby, Bjerager. (Gdr. Jesper Clausen,
g. m. Kirsten Rasmussen). D. 15/3 1914 i Odder. - K. K. P. Primdal, 1868—69. Se Ramsing.
- Christen Madsen Skovgaard, 1869—78, f. 5/7 1845 i Gudum.
(Gdr. Niels Knudsen). Elev på Staby, dim. Ra. 1866, hjl. i Helligkilde, 4/2 1869 1. og ks. i Krejbjerg, 13/8 1878 i Rindom, entl. 1/9
1906, d. 25/4 1914 i Ringkøbing. G. 22/10 1869 m. Christine Jensen.
(Gdr. Peder J. i Helligsø). D. 11/5 1910. 3 sønner, der alle ligesom
91
forældrene døde af tuberkulose: Peder Jensenius, 1900 1. i Esbjerg,
d. kort efter. - Jens Poulsen Vimtrup, 1878—1908, f. 27/9 1841 i Åbølling,
Føvling. (Hmd. Poul Asmussen, g. m. Dorthea Jensdatter). Dim.
Ra. 1861, 1. ved bondesk. i Jetsmark, 23/4 1862 2’1. i Hals, 1863 1. i
Ribe, 1/4 1867 ved Præstø amts højsk., 1868 forst. for Skals højsk.,
der 1869 flyttedes til Hjarbæk, 1870 forst. for Frerslev højsk., 12/12
1878 1. og ks. i Krejbjerg, entl. 1/5 1908, d. 6/9 1908 i Ny Holmstrup.
G. I 1869 m. Anna Martha Smidt Østergaard, f. i Lundsmark, Hvidding, d. 1870. G. II 11/1 1871 m. Nicoline Kristine Nielsdatter Højgaard, f. 16/1 1850 i Kvols. (Gdr. Niels Nybro i Højgård, g. m. Anne
Kathrine). D. 19/8 1926 i Ringsted. B.: 1) Agnor, f. 1873, elev på
„Georg Stage“, druknede 1893 ved Sydamerikas kyst; 2) Martha,
f. 30/3 1876, se Rødding li.; 3) Halfred, f. 14/4 1878, c. th., 1910
præst i Estacion, Argentina, 1915 i Thorstrup-Horne, 1922 i Horbelev, g. m. Christine Petersen, (godsejer Ferd. P.), 7 børn: Ingefred,
Thorkild, Agnor, Fermando, Anna Sofie, Kristen, Mogens; 4) Ingefred, f. 16/2 1880, elev på Vejle sem., d. 1900; 5) Rigbold, f. 2/2 1882,
c. polyt, ingeniør, 1922—32 ved et jernbaneselskab i Chikago, derefter i privat virksomhed, g. i Kanada m. Jenny Andreasen fra Oslo,
3 børn: Jens, Aase, Laurids; G) Guldvig, f. 24/4 1884, 1908 sygeplejeelev, 1911 assistent og 1918 afdelings-sygeplejerske på Rigshospitalet; 7) Urde, f. 2/9 1886, 1/10 1913 org. ved Set. Bendts kirke
i Ringsted, har desuden mange elever i orgel, cello og klaver; 8)
Brynhilde, f. 22/7 1888, d. som ganske lille; 9) Bjovulf, f. 30/12 1890,
dr. med., prosektor ved universitetets patologisk-anatomiske institut, 1/2 1929 prosektor ved Bispebjerg hospital, g. 1927 m. Astrid
Jensen (boghdl. Chr. J. i Holstebro), 2 børn: Gudrun, Jens; 10)
Brynhilde, f. 5/9 1892, dim. Ve. 1917, vli. i Yderik pr. Tistrup, li. i
Hasmark på Fyn, dim. Za. 1923, 30/5 1923 li. i Skævinge, 1937 i
Tolstrup.
— Kristen Stensgaard Gade, f. 26/6 1884 i Hundborg. (Smed
A. V. G.). Dim. Ra. 1907, 1/10 1907 til 1/5 1908 hjl. i Krejbjerg,
sidst 1910—48 1. i Næsborg. - Frederik Engelhard Viggo Sørensen, 1908—19, f. 23/10
1882 i Tostenæs sk. på Møen. (Lærer Chr. S., g. m. Kathrine Nielsen). Dim. Vo. 1905, 1905 v. i Fanefjord, 1/1 1906 i Lyngby realsk.,
1/11 1906 2’1. i Thise, 1/5 1908 1. i Krejbjerg, 1/11 1919 i Svebølle.
G. 25/9 1908 m. Karen Marie Lund, f. 18/1 1889 i Thise. (Gdr.
Jens L. i Brokholm, g. m. Kristiane Brokholm). - Christian Mathiasen Møller, 1920—24, f. 16/4 1890 i Borbjerg. (Lærer C. F. E. M., g. m. Anna Cathrine Lindegaard). Elev
på Staby, dim. Ri. 1912, 1/9 1912 v. og derefter vi. i Husby, 1/5 1913
2’1. i Borbjerg, 1/1 1920 1’1. i Krejbjerg, 1/3 1924 el. i Mejrup s.
ø. sk., 1/3 1933 i Munksjørup, 1/11 1950 1’1. i Trabjerg, entl. 1955.
En søster g. m. 1. J. C. Myrhøj, se Skive s. sk. Se Holstebro Dagbi.
21/1 1956. G. 2/8 1924 m. Frida Margrethe Frederiksen, f. 12/10
1899 i Fousing. (Købm. J. P. F., sidst i Mejrup, g. m. Karen
92
Madsen). En søster g. m. 1. E. Poulsen, se Løvskal. B.: 1) Henning, f. 11/4 1926, 1953 1. i Gaverslund, g. m. Kitty Nielsen, li.
s. st.; 2) Karen, f. 19/12 1930, se Grinderslev; 3) Christian,
kommis, kontorist i Holstebro. - Lars Peter Jensen, 1924—53, f. 1/9 1893 i Kvols. (Fisker
Søren Kristian J., g. m. Madsine Schmidt). Dim. Ge. 1919, v. i
Kvols, nov. 1919 1. ved Bramminge eftersk., maj 1920 i Mjølden,
1/5 1924 i Krejbjerg, d. 14/8 1953. G. 8/10 1920 m. Marie Kamilla
Rabæk, f. 28/4 1896 i Engedal, Daugbjerg. (Gdr. Peder Pedersen R.,
g. m. Kirstine). Se Skive Flb. 15/8 og 20/8 1953. - Svend Gunnar Poulsen, 1953—, f. 23/8 1918 i Teestrup, Sorø
amt. (Hmd. Carl P., g. m. Marie P.). Dim. Hs. 1947, 1/9 1947 1.
i Ildved, 1/9 1949 i Torrild, 1/12 1953 1’1. i Krejbjerg. G. 31/5 1947
m. Inger Andersen, f. 1/10 1917 i Tybjerg, Præstø amt. (Forp. Carl
A. H., g. m. Anna Andersen).
Lærerinder - Edel Kirsten Boel, 1915—19, f. 16/7 1894 i Vester Assels på
Mors, dim. 1915, 1/6 1915 li. her, entl. 1/9 1919. G. m. 1. Poulsen i
Vendsyssel, senere på Mors. - Elise Clausen, født Dalsgaard, 1919—54, f. 8/3 1896 i Vester
Børsting pr. Skive. (Gdr. Jens D., g. m. Mathilde Paarup). Dim.
Ve. 1917, 1/11 1917 vli. i Ferup, 1/5 1918 li. i Lundum privatsk.,
1/11 1919 i Krejbjerg, entl. 1/10 1954. G. 16/5 1924 m. Johannes
Clausen, f. 4/7 1897 i Vroue. (Gdr. og sognefoged Claus C. i Vestergård, g. m. Maren Toft). Gdr. i Krejbjerg. Hans brødre: Jens Chr.
C., 1924 adjunkt i Århus; Sigvald C., se Kjellerup; Svend C., g. m. - Rasmussens datter, se Kjeldbjerg. Se Skive Flb. 1/10 og 4/10 1954.
— Skiftende vikarer 1/10 1954 til 1/1 1956.
KREJBJERG FRISKOLE
Skolen oprettedes 1885 af gårdmændene Kr. Mikkelsen, Gamle
hede, og Niels Gudiksen, Nr. Andrup, og holdtes skiftevis i disse to
hjem indtil 1902, da der lejedes lokale i Krejbjerg forsamlingshus,
som købtes til friskole 1922 og solgtes 1932, da skolen blev nedlagt.
— Ane Kirstine Nielsen, 1885—1925, f. 26/2 1860 i Ejstrup,
Rødding. (Gdr. Niels Hansen, g. m. Ane Christensdatter). Ueks.,
1885 li. i Krejbjerg frisk., entl. 1925, d. 10/4 1931 i Krejbjerg, ugift.
Hædersnavn: Krejbjerg Samvittighed. — Derefter: Fru Herdis
Christensen, frk. Christensen, frk. R. Bonde og frk. Bodilsen
Skoler og skolegang – Forskolen – Hovedskolen
Friskolen – Højskolen – Det ældste skolevæsen – Skolebilleder