Museum Krejbjerg

LEVENDE KULTURHISTORIE

Skole og undervisning

På landet indtil omkring 1960

Billedet her viser i al sin overskuelighed et typisk klasseværelse med 4.-5. klasse i en landsbyskole i 1800’tallet. Det var terpeskolen med dette indhold: Læsning, skrivning, regning, religion, historie, lidt geografi, lidt sang. Børnene skulle ikke forstå noget men lære udenad – det blev terpet ind i et goldt og koldt klasseværelse. Og det pegede alt sammen i denne retning: Gud – konge – fædreland. Børnene skulle lære gudfrygtighed, moral, respekt og pligt – de skulle kende deres plads, ikke deres ret.

Ivan Andersen:
“På sin vis er det et ret skræmmende billede, for mine fem første skoleår er afspejlet i det. Jeg begyndte i Fiskbæk skole i 1956 og gik der, indtil den nye centralskole i Løgstrup blev taget i brug i 1961. Klasselokalet var noget bedre, end det på billedet, men indholdet i undervisningen var det samme.
Vi gik i skole hver anden dag. Vi startede dagen med at rejse os ved vores bænk, når lærer Hansen kom ind, og derefter kørte dagens standard-program: En morgensalme, morgenbøn, trosbekendelse, nok en salme. Salmevers. Bibelhistorie. Katekismus. Herefter det jordiske: Geografi (tegne af efter et geografihæfte). Historie (høres i lektien til i dag – lektier for til i morgen). Højtlæsning fra læsebog. Regning og tabel. Måske synge en salme/fædrelandssang. Var man på lørdagsholdet skulle Hansens have rives og pyntes op til søndagen. Alt var udenadslære (lektier – høres – have skæld ud, hvis man ikke kunne huske meningsløse salmer som fx “Kirken den er et gammelt hus”).
Det drejede sig ikke om at forstå indholdet eller finde meningen med noget som helst. Det skulle bare terpes ind. Det var min oplevelse af 4.-5. klasse i Fiskbæk skole.
Forskolen husker jeg med større glæde, om end ikke just med fryd. Vi havde to lærerinder frk. Bidstrup i første og anden klasse og fru Harboe, i tredje klasse, da frk. Bidstrup blev syg. Begge de kvindelige lærere holdt af børn og havde gjort sig overvejelser om god undervisning. Så gjorde det mindre, at griflen på skiffertavlen ind imellem rev i nerverne. Fru Harboe var ung og nyuddannet og et virkelig frisk pust i den grå skolehverdag.
Løgstrup Centralskole (gråt navn!) var en fuldstændig revolution i mit skoleliv – en kæmpe fornøjelse!”