Rebslageren fremstillede reb af især hamp. Fibrene blev først redt og spundet til lange garn. Mange garn blev snoet sammen til kordeler, og tre eller fire kordeler blev derefter slået sammen i modsat retning. En rillet træklods – rebslagertoppen – styrede sammensnoningen. Arbejdet foregik på en op mod 100 meter lang reberbane. Reb blev brugt overalt på gården: til heste, vogne, kreaturer, brønde, hølæs og tørresnore.

Der blev muligvis dyrket lidt hamp på enkelte gårde i Salling, men hovedparten af den hamp, som rebslagere og bønder brugte, må være købt gennem købmændene i Skive eller fra Limfjordens handelsfolk. I Skive by var der en længere reberbane (gaden findes endnu) og en rigtig rebslager, og det meste reb købte Krejbjerg-bønderne nok dér. Foto: Hjerl Hede v/ Ivan Andersen

Her kan du læse mere om, hvordan man lavede reb i 1800’tallets Danmark >>