Den sumpede tørvemasse fra mosen æltes ved hjælp af æltemaskine og hestegang. Video: Hjerl Hede v/ Ivan Andersen
Den æltede masse hældes i forme. Vandet fra tørvemassen siver væk og solen bager dem, til tørvene er faste nok til at komme af formen. Tørvene tørrer op ved hjælp af sol og vind og de vendes jævnligt, indtil de er næsten helt tørre. Derefter stakkes de i luftig stakke, så vinden tage den sidste fugt, og de er klar til hjemtransport og brug. Video: Hjerl Hede v/ Ivan Andersen
Tørvene skal tørres i sol og vind. Foto: Hjerl Hede v/ Ivan Andersen
Foto: Hjerl Hede v/ Ivan Andersen
Tørvegrave i Buksager enge omkring 1850. Der blev gravet tørv flere steder i Krejbjerg. Jeg ved meget lidt om, hvordan det præcist har foregået her. Hvor meget håndkraft/maskinhjælp? Jeg tror ikke, at der har været “stordrift” som i vildmoserne og mange andre steder i landet.
Jeg gætter på, at fx mejeriet, som i perioder har brugt tørv (det ved vi fra protokollerne), har “importeret” en del fra andre sogne, når de sendte tørveindkøb i udbud. De skulle bruge ret store mængder til at drive deres dampmaskine under og efter de to verdenskrige.
De hjembragte tørv bruges til opvarmning i kakkelovne og bageovne. Landkortet er fra midten af 1800’tallet. Tørv blev jævnthen brugt til midt i 1950’erne. De to verdenskrige i 1900’tallet besværliggjorde fragt af “rigtigt” kul (stenkul) i lange perioder.
