Museum Krejbjerg

LEVENDE KULTURHISTORIE

Mejeriet

Krejbjerg mejeri var de første mange år, ligesom det lille mejeri på Hjerl Hede, et smør-mejeri. Det var i øvrigt de fleste mejerier omkring år 1900. Det var svært at lave godt smør ude i de små landbrug. I Krejbjerg havde mejeriet i begyndelsen cirka 75 andelshavere, men mange af dem havde kun et par køer. Det betød, at de var nødt til at samle fløde sammen over flere dage, og det var vanskeligt at styre i de små brug. Selve fremstillingsprocessen var også “følsom”, og resultatet blev ofte smør af ret dårlig kvalitet, som ikke kunne afsættes i byerne, endsige eksporteres. I 1950’erne startede Krejbjerg Mejeri en betydelig osteproduktion og endte sine dage som ostemejeri med egen ost Krejbjergost. Foto: Hjerl Hede v/ Ivan Andersen
Fløden er centrifugeret fra mælken, og mejersken er ved at hælde det i smørkærnen. Video: Hjerl Hede v/ Ivan Andersen
Mejeriet på Hjerl Hede havde kun cirka 25 andelshavere, så udstyret er lidt mere spartansk med trækar og håndæltning af smørret. Video: Hjerl Hede v/ Ivan Andersen
Her er mejeristen i færd med at ælte rester af kærnemælk ud af og salt ind i smørret. Video: Hjerl Hede v/ Ivan Andersen
Krejbjerg Andelsmejeri, formentlig omkring opstarten i 1907. Fotograf ukendt.
Krejbjerg Andelsmejeri var, som du kan se, betydeligt større, end mejeriet på Hjerl Hede. Foto: Aalborg Luftfoto