Lærer Vimtrup

På postkvitteringen stod:
“Kære Chr. Hem! Hermed 10 Kr. med Tak for Deres Hjælp. Jeg håber, De til foråret vil gøre, hvad der til trænges ved gravene og saa sende mig Regning, som skal blive omgaaende betalt. Venligst Bj Vimtrup.” Sendt fra Dr. med. Vimtrup Martensens Alle 7 Kbhv. V. den 28/1 1923.

1861 Færdig som lærer fra Ranum.
1861 Lærer i Hals
1863 Lærer i Ribe
1867 Lærer, Præstø Amts Højskole
1868 Forstander, Skals Højskole
1869 Skals Højskole flytter til Hjarbæk
1870 Forstander, Frerslev Højskole
1878 Lærer og Kirkesanger, Krejbjerg
1908 Syg, Stopper som lærer, flytter til Sjælland, dør, bliver begravet i Krejbjerg, hvor allerede to døtre ligger begravet.

Jens og Nikoline fik 10 børn, de fleste født i Krejbjerg og senere med en ret høj uddannelse beskæftiget uden for sognegrænsen:
1. Agnor, 1873, blev elev på “Georg Stage” og druknede ud for Sydamerikas kyst i 1893
2. Martha, 1876, lærerinde i Rødding
3. Halfred, 1878, præst i Argentina
4. Ingefred, 1880, på seminarium, død 1900
5. Rigbold, 1882 civilingeniør, Chicago, senere Canada
6. Guldvig, 1884, afdelingssygeplejerske på Rigshospitalet
7. Urde, 1886, organist og musiklærer
8. Brynhilde, 1888, død 1890
9. Bjovulf, 1890, doktor med., patolog
10. Brynhilde, 1892, lærerinde

Søstrene Urde og Brynhilde (Hilda) boede sammen i Ringsted, men nærede stadig veneration for Krejbjerg og Salling.

Hovedskolen i Krejbjerg blev bygget i 1872, og Vimtrup blev således skoleholder i en ny og moderne skole, da han ankom med familien i 1878. Han kom med en solid erfaring, i høj grad fra de frie skoler (friskoler, højskoler), og han havde været højskoleleder i en halv snes år.

Ved Lærer J. P. Vimtrups Lærerjubilæum i Krejbjerg i Lørdags var der mødt 40 af Sognets Beboere. Ved Bordet talte Gaardmændene Jens Gudiksen

og Andr. Andersen, og Lærer Vimtrup fremsagde et Gudesagn til Sammenligning med Menneskelivet. Om Aftenen læste Lærerinde Martha Vimtrup nogle „Gardinprædikerne“, og Andr. Andersen fremsagde et Par Digte „Et Kys“ og „Terje Vigen“; afsluttende med, at Vimtrup og Frk. Vimtrup underholdt Gæsterne med Musik. En Sang, som findes andet Steds i Bladet, blev afsunget. Der herskede under Samværet en hyggelig og fornøjelig Stemning, der formede sig til en hyldesttale for Guds Førelse, da Jubilaren til Slut fremsagde nogle Minder fra Tiden, lige før han søgte Lærerkald. Flere Gaver blev i Dagens Anledning overrakt Vimtrup.

Højtidsofre til degnen

En del af Lærer Vimtrups løn som kordegn var højtidsofre. Alt efter den enkelte kirkegængers formåen skulle han/hun to gange om året give en offergave til Vimtrup.
Dette beløb blev fastsat af Viborg Amtsråd.
I tilfældet her er der tilsyneladende sket ændringer i nogle husstandes situation, derfor offer-satser:
Gårdmand Jens Bertelsen Nørregård skal betale 75 øre til hver højtid. Bertel Nørgaards enke 35 øre. Ungkarl Niels Jensen 35 øre. Boelsmand Chr. Primdahl og hustru 25 øre. Tjenestefolkene hver 10 øre.

Anton Rasmussen, Krejbjerg, fylder 80.

En gammel ven af Skive Folkeblad, gårdejer Anton Rasmussen, Krejbjerg, fylder på søndag 80 år.
Han har fulgt den politiske kurs i Salling, der førte fra Venstre gennem en længere periode over til Det Radikale Venstre, og hans redelige færd og redbon vilje til at gøre en indsats for det, han anser for ret og rigtigt, gav ham gennem årene betydelig indflydelse på hele denne udvikling.
Anton Rasmussen stammer fra Hjerk. Han så sig godt om i sin ungdom og efter giftermålet med Karen Brunsgaard fra Lem købte de den gård i Krejbjerg, som sønnen og svigerdatteren nu driver videre med bedstefar som en kær “pensionær” i hjemmet.
Den unge mand i Krejbjerg vandt sig hurtigt anseelse hos sine naboer og fik deres tillid i rigt mål. Mange tillidshverv i sogn og landsdel har været ham betroet, og de blev altid passet med omhu og samvittighedsfuldhed.
En særlig historie om, hvad slags mand Anton Rasmussen er, må vi nok have lov til at fortælle nu foran 80-årsdagen.
Anton Rasmussen var en nær ven af lærer Vimtrup i Krejbjerg. De var tillige omtrent naboer. Vimtrup døde imidlertid tidligt, før den yngste søn havde begyndt på sin uddannelse.
Familien holdt råd, men så ingen udvej til at skaffe penge til det lægestudium, drengen ønskede at begynde på.
Nogle dage efter spurgte Anton Rasmussen drengen: Nå, hvad bliver det til? Hvad skal du være?
Drengen svarede lidt modfaldent: Ja, jeg skal på et kontor, og jeg må senere være lærer.
– Er du ked af det?
– Ja, jeg ville jo gerne studere.
– Nå, – vent lige nogle dage med den kontorpine. Kig ind til mig på tirsdag.
Tirsdagen kom, – og drengen kom.
– Ja, sagde Anton Rasmussen, vi må kunne låne de penge til studeringen. Jeg vil godt “skrive” for én, men vi skal være flere. Gå du nu rundt til ham og ham og ham og spørg dem, om de vil kautionere sammen med mig for et studielån og kom så tilbage til mig og fortæl, hvordan det er gået.
– Forbavsende hurtigt kom drengen igen og meddelte glædestående, at de alle sammen havde sagt ja. Først adskillige år senere fik drengen at vide, at Anton Rasmussen selv havde gjort turen rundt til de enkelte kautionister, inden han sendte drengen rundt! Og så var vejen banet.
I dag er drengen fra Krejbjerg Skole en anset videnskabsmand på lægevidenskabens område, men hans venskab med den gamle nabo i Krejbjerg består usvækket. Måske kommer han til fødselsdagen.
Nu er mange år gået for Anton Rasmussen. De fleste af vennerne fra ungdomstiden er borte, men en yngre generation ser med tak og ærbødighed hen til den gamle i Krejbjerg, der var jævnaldrende venner med deres fædre og grundlagde det, som andre nu bygger videre på. I mange år havde Anton Rasmussen sæde i folkebladets bestyrelse og i dets forretningsudvalg, også fra disse år bevarer den, der skriver disse linjer, mindet om en redelig mand, der ud fra sandt venskab var en værdifuld vejleder i både store og små spørgsmål. Det får man aldrig sagt tak nok for. EL