• Skiftende billede hver time
    Billede 1

    Forstør dit pc-skærmbillede:

    Hold ctrl- og alt-knapperne nede, mens du drejer på musens rulleknap.

Karens skudsmålsbog

Tilsyneladende har Karen kun haft én plads uden for hjemmet, før hun i 1920 bliver gift med Kresten. Det er hos Søren Gade, som skriver: “Karen Pedersen fra 1 November 1914 til 27 September 1915”. Pennen, han brugte, kunne nok have trængt til en udskiftning! Søren Gade var i en periode krambodssvend hos købmanden og boede Åbakken 9, nabo til købmanden.

Da Karen var ung (eller barn) skulle man have en skudsmålsbog for at komme ud at tjene. En fin, plomberet bog, der kostede 20 øre, en timeløn for en arbejdsmand på den tid. Husbond på stedet, hvor man skulle tjene, skulle skrive én “ind”, og når man forlod et sted, skulle husbond skrive én “ud”. På den måde havde de velbeslåede forretningsfolk og gårdejere styr på alle de “jævne folk” (som Mærsk Mc-Kinney Møller yndede at udtrykke sig).

Pligten til at have skudsmålsbog blev indført i 1833, da der stadig var diktatur i Danmark (det lød lidt finere at sige enevælde – men det er det samme). Så kunne man tro, at det blev afskaffet igen, da vi fik Grundloven i 1849, men nej – det fortsatte til 1921. Indtil omkring denne tid var folkestyret slet ikke folkeligt, men i høj grad for de velhavende. For kvinder og fattigfolk var der ikke demokrati.

Uddrag
af
Lovbestemmelserne om Skudsmaalsbøger.

§ 1.
Ethvert Tyende bør være forsynet med Skudsmaalsbog. Forinden en saadan Bog maa bruges, forsynes den i Kjøbenhavn og de øvrige Kjøbstæder med Politiøvrighedens, men paa Landet med Sognepræstens Segl, der sættes paa den Side, der er dragen igjennem Bogen. Den, der ikke allerede ved Udgangen fra Skolen er forsynet med Skudsmaalsbog, men ellers skal anskaffe en saadan, bør, forinden Bogen forsynes med Segl og Titel, forevise de fornødne Embedsmænd Døbeattest og andre Beviser, hvorefter det fornødne indføres i Bogen.

§ 2.
Naar en Skudsmaalsbog er fuldskreven og en ny derefter anskaffes, bør den ældre fremdeles tilligemed den nye bevares af Tyendet.

§ 3.
Forsvinder en Skudsmaalsbog, skal Tyendet under Byder af indtil 10 Kroner ufortøvet anmelde det for Politiet, som derpaa har at undersøge, hvorledes Bogen er forsvunden. Er dette sket forsætligt af Tyendet, bør det bøde fra 10 til 40 Kroner.
Derhos bør Tyendet anskaffe sig en ny Skudsmaalsbog, hvilken i dette Tilfælde saavel paa Landet som i Kjøbstæderne udleveres af Politiøvrigheden.
Den nye Skudsmaalsbog bør paa Landet inden 4 Dage forevises Sognefogden under Bøder af indtil 20 Kroner.

§ 4.
Enhver Husbond, som fæster et Tyende, er berettiget til at indføre i dets Skudsmaalsbog, fra og til hvilken Tid det er fæstet, i hvilken Egenskab og for hvilken Løn.
Enhver Husbond skal, forinden et Tyende forlader hans Tjeneste, indføre i dets Skudsmaalsbog fra og til hvilken Tid det har tjent ham.

Indfører Husbonden i selve Skudsmaalsbogen enten noget Skudsmaal eller nogensomhelst anden Bemærkning end de i § 4 omhandlede, skal han, naar det af Tyendet forlanges, under en privat Politiafgørelse til at betale det, hvad det koster at faa Sagen ombyttet hos Politiøvrigheden, og kan desuden idømmes en Bøde af indtil 20 Kroner.

§ 6.
Enhver, der ankommer til Kjøbenhavn eller en anden Kjøbstad, for første Gang at tage Tjeneste som Tyende, eller paa Landet tager saadan Tjeneste i et Pastorat, hvori han eller hun ikke hidtil har opholdt sig, skal anmelde det i Kjøbstaden for Politiøvrigheden og paa Landet for Sognefogden, og af samme lade sin Skudsmaalsbog paategne. I sidstnævnte Tilfælde bør saadan Anmeldelse ogsaa ske af den Husbond, der tager Tyendet i Tjeneste.
Anmeldelsen bør ske i Kjøbstæderne inden 24 Timer og paa Landet inden 4 Dage efter Ankomsten.
Ligeledes skal enhver, der forlader den Kjøbstad eller det Pastorat paa Landet, hvor han eller hun hidtil har tjent som Tyende, forinden Afrejsen anmelde dette i Kjøbstaden for Politiøvrigheden og paa Landet for Sognefogden, der saa har at indføre i Skudsmaalsbogen, at Anmeldelse er skeet, men iøvrigt intet om Tyendets Forhold.
Endelig bør i Kjøbenhavn Anmeldelse til Politiet saavel af Husbond som af Tyendet og Anmærkning om Anmeldelsen i Skudsmaalsbogen ogsaa ellers ske, hver Gang et Tyende forlader eller tiltræder en Tjeneste, hvilken Anmeldelse bør foregaa inden 24 Timer derefter.

§ 7.
Det Tyende, som ikke er forsynet med Skudsmaalsbog, eller forsømmes i rette Tid at gjøre nogen af de i § 6 beskrevne Anmeldelser og derom at erhverve Paategning i Skudsmaalsbogen, eller ikke bærer denne, overensstemmende med § 4, paategnet af den Husbond, hvis Tjeneste det forlader, bør bøde fra 2 til 20 Kroner.

§ 8.
Forsømmer Husbonden at give den i § 4 beskrevne Paategning i det Tyendes Skudsmaalsbog, der forlader hans Tjeneste, eller at gjøre den ham efter § 6 paaliggende Anmeldelse, bør han bøde fra 2 til 20 Kroner.

§ 9.
Den, som udriver Blade af sin Skudsmaalsbog eller forsætlig gjør noget i samme ulæseligt, bør bøde fra 10 til 20 Kroner, eller straffes med simpelt Fængsel i indtil 8 Dage eller Fængsel paa Vand og Brød i indtil 3 Dage.
Den, som forfalsker en Skudsmaalsbog, straffes efter de derom gjældende Lovbestemmelser.

Justitsministeriet, den 27de Januar 1880.
J. Nellemann.
(L. S.) –


Inde i Karens skudsmålsbog lå der nogle gamle papirlapper, som er ret sjove.

“Medikamentets tilberedning
Man tager en fjerdedel tørret og findelt Kjøkkensalt 3/4 Dele Præpareret fransk-Brændevin det kommes i en ren flaske og omrøstes uafladelig i 10 Minutter saa skal det staa i 1/2 Time Til Saltet har sat sig saa er det Tjenlig til at Bruge Dog må iagttages, at det ikk Røstes før det Bruges”
“Astma helbredes derve at man før man gaar til sengs indgnider den øverste del af hovedet med Medikamentet og næste morgen fastende indtager to Spiseskefulde med varmt Vand Dermed vedblives nogle Dage
Til at tage ind bruges 2 Spiseskerfulde Varmt Vand
Underskrevet: Niels Kristian Sørensen, Nørthisegaard”
“For hæshed – 20 dråber Terpentin i kogt vand, et tørt klæde om hovedet og så indånde dampene”
“Eddike på et stykke hvidt Sukker for Hikke”
“Salve (?) laves som Kartoffelmos=Grød en spiseskefuld ad gangen” (??)
“Halol (?)1/2 Theskefuld 3 g Daglig – Slim The” (??)
“Mentol Sprit”
“Kære Chr. Hem! Hermed 10 Kr. med Tak for Deres Hjælp. Jeg håber, De til foråret vil gøre, hvad der til trænges ved gravene og saa sende mig Regning, som skal blive omgaaende betalt. Venligst Bj Vimtrup.” Sendt fra Dr. med. Vimtrup Martensens Alle 7 Kbhv. V. den 28/1 1923.

Kristian Nielsen Hem boede Lykken 12 indtil sin død marts 1931.

Klik her for at dykke lidt længere ned i den interessante papirlap!

Besynderligt (af-)skrift vedrørende noget om den franske revolution og Robespierre. Hvem mon har skrevet det? Hvem er det, der her taler de undertryktes sag?
“Under den Franske Revolution 1791-93 skrev Robespierre at “Han drømte om et Frankrig, hvor alle skulle være lige, hvor al Standsforskjel skulle være hævet, og hvor den fattige skulle kunne leve uden at undertrykkes af den Rige. Han ville, at alle Franske Borgere skulle kunne begynde løbet på Livets store Væddeløbsbane under de samme betingelser, ens udrustede, lige omhyggelig uddannelse, hver efter sine Anlæg saa at enhver kunne have samme Mulighed for at vinde sig et Navn i sit Fædreland” Kunne afbenyttes andre Steder”