Jeg har efterhånden forstået, at når en landmand før i tiden byggede en ny gård, ville han sige, at han “flyttede gården” – gård og tilhørende arealer var to sider af samme sag. Den nye gård beholdt da almindeligvis sit navn. Marinus Refsgaard valgte i stedet for at udstykke – at sælge den gamle gård med lidt jord.
Rød pil: Den gamle, for længst fjernede, “Lynghøjgård”. Nu er der mark.
Lilla pil: ” Bavnehøjgård”, Åbakken 10
Lyseblå pil: Den nye og stadig eksisterende “Lynghøjgård”.
Den nye ejer var heller ikke glad for den gamle sølle gård, han havde købt, så i 1921 “flyttede han den”, det vil sige, han byggede en ny. Den nye ligger her i dag – Åbakken 17 – og hedder “Lynghøjgård”. Den gamle blev væltet, og måske blev en del af materialet anvendt til den nye. Man kan altså i så fald med en vis ret sige, at “gården blev flyttet”.
I bund og grund må vi altså sige, at “Lynghøjgård” blev “flyttet” to gange med få års mellemrum og af to forskellige ejere.
Hold tungen lige i munden…
Realregistret for den nye “Lynghøjgård”
(Består kun af en lille del af den gamle gårds oprindelige jord)
Nr. 17 matr. nr. 8r 8s 8t 10h 17g 8ar 8aæ (Krejbjerg) ”Lynghøjgaard”
Jeppe Ladefoged, Anders Primdahl, 1820 Niels Christensen Ladefoged,
Søren Christen Nielsen Ladefoged, (hans plejedatter blev gift med Marinus Refsgaard)
1914 fra Marinus K Refsgaard til Ingel Marinus Hansen, 1916 Gudik Gudiksen,
1930 Mads Gudiksen, 1932 Jens Jørgensen, 1941 Kristian Lykke,
1941 Ernst Rudolf Hansen, 1946 Engell Sørensen, 1950 Laust Andersen,
(1980) Knud Nielsen, 2001 Torben Martinussen
Der er i 1896 en servitut om ” afstand til en Hollandsk Vindmølle på ejendommen”
Realregistret for gamle “Lynghøjgård” og “Bavnehøjgård”
Nr. 10 matr. nr. 8a 10c 17g 30e 11b 18b 20b 30b (Krejbjerg) ”Baunehøjgaard”
(Gården har i alt 24 matrikelnumre)
1830 Sognefoged og selvejer Niels Christensen (fra 1855 tilnavnet Ladefoged),
1868 Søren Christian Nielsen Ladefoged, 1902 Michael Marinus Refsgaard,
1935 fogedudlægsskøde til N. Christensen Præst og hustru
Her “går Refsgaard fra gården” og forlader Krejbjerg
1946 Handelsmand Anton Bjerregaard og sognefoged Jens Have,
1947 Restauratør Jens Ahrenskjold Christensen,
1948 Valdemar Have og Jens Rolighed, 1949 handelsmand Mads Seerup,
1949 Frederik Drejer, 1953 Ivar Eriksen 1955 H.C. Wolf,
1956 Jørgen Aggerholm, 2001 Henrik Aggerholm
Matr 10c.
1855 Sognefoged og selvejer Niels Ladefoged,
1869 skifteattest enken Dorthea Andersdatter, 1869 Ane Marie Nielsen
1873 Vielsesattest Chresten Mikkelsen, 1894 Søren Christian Nielsen Ladefoged
(se Åbakken 10)
Da den unge mand, Marinus Refsgaard, i 1901 købte den gamle “Lynghøjgård”
Refsgaard skriver selv i bogen “En Udsmidning”:
“I Aaret 1901 da jeg overtog Lynghøjgaard i Krejbjerg var Bygningerne udvendig velholdt og saa gode ud men daarlig indrettede og næste pilraadne indvendig og dertil kom, at de laa i en Sne og Vandhul langt fra Mark, Eng og Hede. Jorden laa paa 9 forskellige Steder. Marken var delt i tre 8 Marks Drifter, som alle saa saaledes ud 1 Brak der som oftest fik al Gødning, derefter fulgte 4 med Korn og 3 med Græs. Roer dyrkedes ikke. Kalkfattig og noget uren var Jorden ogsaa. Agermarken laa paa 2 ja næsten 3 Steder. Engen laa 4 Steder og det der ikke var ganske Tørvegrave var Gyngeng og Vældbakker som aldrig var gødet eller kultiveret, saa den i den tilstand var næsten værdiløs for Gaarden. Heden laa i 3 lange Skifter ca 3 Km. fra Gaarden.”
Se engang, hvad Refsgaard satte gang i allerede i 1901, altså i sit første år som ejer (fra bogen “En Udsmidning”):
Med i købet fulgte:
Redskaberne:
2 gl. Svingplove
1 Sæddækker
1 værdiløs Svenskharve
2 Træharve
1 Bredsaamaskine.
Vognene:
1 god Fjeddervogn
1 god Arbejdsvogn
2 gl. med Træaksler.
Af Maskiner var der ingen.
Besætningen bestod af:
11 mellemgode Køer
15 Stkr. Opdræt (store og smaa)
ingen Svin
8 Faar
4 Heste, hvoraf den ene var 23 Aar gl. og blev slagtet samme Efteraar.
Det var hele Besætningen til en Gaard med en Areal paa 50 Tdr. L. Hede, der var udyrket og som saadan værdiløs for Gaarden.
Hvordan Refsgaard moderniserede gården:
Bygningsændringer, -forbedringer: Aftægtslejlighed i den vestre Ende af Stuehuset, Komfur Kakkelovne m.m.
Kostald udvidet til 60 Kreaturer, indsat delvis ny Tømmer, Bindetøj,
Bjelker, Loft og ny Krybber over alt m.m.
Samt et Roerhus ud i vest fra Kostalden
Omforandring af det østre Hus til Svinestald, Hestestald og Karlekammer m.m.
Installationer og anlæg:
Gravet 1 ny Brønd og købt
2 ny Pumper
Ajlebeholder, Tønder og Pumpe
Mølle
Maskiner:
Tærskemaskine og
Hakkelsesmaskine
Redskaber og vogne:
2 Harve
1 Dobbeltplov
Hesterive
Ringtromle
Roersaamask.
1 Arbejdsfjeddervogn med Lad
2 gl. Vogne paasat Jernaksler, Kasse og Skrav
Besætning:
1 lille Fuksrød 4 Aars Hoppe
4 jyske Kælvekvier
40 Grise a. 12 Kr.
4 jyske Køer
2 Plovstude
Nogle ting, som jeg især har bidt mærke i:
– Jeg er overrasket over, at Refsgaard køber 2 plovstude, som han sikkert har brugt på den gamle gård og måske også havde med op på den nye, “Bavnehøjgård”. Jeg troede, at studene var dømt ude før indgangen til 1900-tallet!
– Han får installeret “vindmotor” eller “klapsejler” som den type mølle også hedder. Det betyder, at han får trækkraft til sine maskiner: Hakkelsesmaskine, tærskemaskine, kværnen (den sidste er ikke nævnt, men jeg gætter på, at den er indbefattet i “mølle”. Indtil 1862 var der mølletvang i Danmark. På gårdene måtte man ikke selv male korn. Det var et privilegium for mølleren, som i Krejbjerg var knyttet til den Hollandske mølle ved Buksager 15).
– “Omforandring af det østre Hus til Svinestald, Hestestald og Karlekammer m.m.” Her får Refsgaard placeret karlen på niveau med svin og heste. Sådan var det vel ikke, ment men for os i dag er det bemærkelsesværdig, at han laver meget om i stuehuset – men intet karlekammer. Det var helt almindeligt i 1901 og stadigvæk brugt helt op i 1970’erne: Tyende havde ikke høj status. De var billig arbejdskraft og måtte indtil 1921 have et særligt pas, skudsmålsbogen, så “systemet” havde styr på dem.