Jeg husker ikke at have set et eneste bindingsværkshus i Krejbjerg Sogn! Måske er de alle sammen bare væk? Måske har bindingsværk ikke været lokal skik? Eller måske har adgangen til træ været for vanskelig/dyr – der har stort set ikke været skov i sognet, når vi lige ser væk fra Ginnerup- og Krejbjerg Plantager, der er ret unge (omkr. 1900?)

Til gengæld har der været masser af marksten. Huset er op til vinduerne bygget af store marksten og derover mursten. Taget er stråtag, som på langt de fleste huse og gårde indtil langt op i 1950’erne. Mønningen er lyngtørv (?).

Der har være fin adgang til ler, så ubrændte, soltørrede lersten har været meget brugt. Måske også til udvendig mur, men i hvert fald til indvendige mure/vægge. Birgit Bak fortæller:

“Da Svend Aage og jeg flyttede til gården (o. 1970) og skulle til at indrette stuehuset, væltede vi en væg og smed stenene ud i en dynge i gården. Der lå de i regnvejret og blev til en lerdynge: Stenene var ubrændte”