Stuehuset ud mod gården – bindingsværk dels med mursten og i tilbygningen med marksten. Murstenene er meget uens i brændingen. De er næppe lavet på et stort, fabriksagtigt teglværk – måske er det nedbrydningssten fra en anden bygning.
Tømmeret er overvejende regulære stykker og tjæret. Taget er lavet af rughalm og lyng. Alle råvarer er lokale. Et tilsvarende hus på Krejbjerg hede skulle nok “importere” tømmer, men ellers havde vi råvarerne i sognet. I første halvdel af 1800’tallet var der et teglværk i Krejbjerg (Åbakken 20). Foto: Hjerl Hede v/ Ivan Andersen.

Bagsiden af stuehuset ser ud til at være opbygget af soltørrede lersten og dernæstelerklinet (ler + halm eller lyng). Ubrændt ler var ikke ret stabilt, der skulle løbende vedligeholdelse til. Træværket er noget simplere end ud mod gårdspladsen. Foto: Hjerl Hede v/ Ivan Andersen.
Klik og læs en lille artikel om, hvordan man byggede en gård på heden.

Jeppe Aakjær, der selv var opvokset på de fattige hedeegne ved Fly, fortæller i bogen “Fra min bitte tid”:
“Leret er jo et let angribeligt Materiale. Dyrene borede i det med deres Horn indefra, Frost og Regnskyl angreb det udefra, Resultatet var, at naar man nærmede sig Foraaret, laa gerne en Trediepart af Væggene paa Jorden, mens Hullerne stoppedes med Lyng og Halm. Især hvis Kliningen var blevet forsømt et Aar, eller var blevet daarlig udført.“