Ildsted eller komfur

Det åbne ildsted blev antagelig stadig brugt indtil sidst i 1800’tallet på de mindre gårde, for det var dyrt, det moderne komfur, der ganske vist begyndte at vinde indpas fra midten af århundredet.
Det var jo faktisk et lille lavt bål: Du blev overophedet på fronten, og ryggen var kold. Arbejdshøjden var dårlig, og der kunne blive slemt med røg i køkkenet.
Varmeregulering foregik ved at hæve og sænke gryden eller ved at sætte mindre lerpotter tæt ved eller i gløderne. Ret vanskeligt at anvende til finere madlavning, må vi forstå!
Ildstederne kunne være bygget meget forskelligt fra sted til sted og fra egn til egn. Animeret tegning: ChatGPT.

Komfuret var et kæmpe fremskridt, hvor det blev installeret – eller bygget, skulle vi måske sige. Det var et sindrigt “bygningsværk” i varmefaste mursten med mange rum og røg- og varmekanaler, så ovn og kogefelter kunne opvarmes i forskellig grad. Og det var lidt en kunst at “styre varmen”, så både ovn og gryder fik den nødvendige energitilførsel.
Uden på “bygningsværket” blev så monteret bordplade med kogeringe og sider af støbejern med låger. Endelig, som prikken over i’et, en fin messingstang, som diverse redskaber kunne hænge på – og som skulle pudses, så den skinnede for at husmoren kunne have æren i behold. Video: Hjerl Hede v/ Ivan Andersen