Ja. Bagning var en af de arbejdsopgaver, der skilte sig ud fra den almindelige daglige madlavning. På en lille hedegård omkring 1800 var bagedagen en stor arbejdsdag, fordi man ikke bagte et enkelt brød, men forsøgte at udnytte den kostbare opvarmning af bageovnen til en større portion.

Bagedagen – fra aften til aften

Aftenen før: dejen sættes

Det vigtigste brød var det grove rugbrød. Dejen blev normalt sat aftenen før og fik lov til at hæve natten over. Man brugte surdej – typisk gemt fra den foregående bagning – snarere end den bagegær, vi kender i dag. Kilder fra 1800-tallet beskriver netop denne faste rytme: dej om aftenen, hævning om natten og formning næste morgen. (Dialekt)

For konen betød det arbejde med en stor og tung dej i dejtruget. Der skulle bæres vand ind, mel måles op, surdejen arbejdes ind, og dejen æltes grundigt. Rugdejen kunne være meget stiv, fordi brødene skulle kunne holde sig længe.

Tidligt om morgenen: brødene formes

Næste morgen blev dejen igen bearbejdet og delt i store brød. På almindelige dage var det især rugbrød. Finere brød af sigtet mel hørte mere til højtider og fest; hvedebrød var endnu mere eksklusivt. Københavns Universitets samling af gamle beretninger nævner netop rugbrød, sigtebrød og ved særlige lejligheder hvedebrød som de almindelige typer fra de murede bageovne. (Dialekt)

På en fattig hedegård må vi derfor forestille os store, mørke rugbrød som det normale – ikke et udvalg af boller og kager.

Samtidig: bageovnen fyres op

Nu skulle den store ovn gøres varm. Her er det interessant, at arbejdsdelingen ikke nødvendigvis var sådan, at kvinden gjorde alt. I de gamle beretninger, som Københavns Universitet har samlet, er det manden, der fyrer bageovnen, mens kvinden står for selve brødfremstillingen. (Dialekt)

Man tændte et kraftigt bål inde i selve bagekammeret. Flammerne opvarmede sten eller ler i gulv, vægge og hvælv. Når ovnen var tilstrækkelig varm, var sodlaget på indersiden brændt væk. Man kunne ligefrem sige, at den sorte mand var ude. (Dialekt)

Det er vigtigt: Brødene blev ikke bagt med et bål brændende under dem. Først opvarmede man hele ovnen. Derefter blev ilden fjernet.

Ovnen gøres klar

Gløder og aske blev raget ud med en lang rage. Derefter blev ovnbunden fejet ren med en ovnkost. Nu var stenene så varme, at deres oplagrede varme kunne bage brødet.

Brødene blev lagt direkte ind på ovnbunden med en langskaftet brødspade. Ovningen blev lukket med en lem. (Dialekt)

Det har altså været en ganske fysisk proces:

fyring → ud med gløderne → fejning → brødene ind → ovnen lukkes.

Rugbrødene bager

De store rugbrød skulle have lang tid. En traditionsoptegnelse angiver omkring tre timers bagning. Hvis man også skulle bage finere brød, udnyttede man den langsomt faldende temperatur: først rugbrød, senere sigtebrød og til sidst hvedebrød. (Dialekt)

Det er et meget vigtigt princip i den gamle husholdning: Når ovnen først var varm, lod man ikke varmen gå til spilde.

Man kunne derfor bage forskellige ting efter hinanden, efterhånden som ovnen blev køligere.

Der skulle bages til lang tid

Man behøver ikke forestille sig friskbagt rugbrød hver dag. En erindringskilde fra et sjællandsk husmandsmiljø i 1800-tallet fortæller, at bondekonerne normalt bagte omtrent én gang om måneden. Ved jul blev der derimod bagt ekstra, først grovbrød og derefter finere sigtebrød. (gribskovarkiv.dk)

Hyppigheden varierede naturligvis fra egn til egn og efter husholdningens størrelse, så “én gang om måneden” bør ikke gøres til en fast regel for Krejbjerg. Men princippet er klart: man bagte mange brød ad gangen, som skulle række længe.

Det betyder også, at det daglige rugbrød ofte har været langt fra friskbagt. Det kunne være flere uger gammelt.

Og imens skulle alt det andet passes

Det er måske det vigtigste, hvis vi vil forstå kvindens arbejdsdag.

Bagedagen erstattede ikke hendes øvrige arbejde. Køerne skulle stadig malkes, børnene passes, måltider tilberedes, vand bæres ind og dyrene tilses. Derfor begyndte arbejdet allerede aftenen før og fortsatte gennem en stor del af næste dag.

Man kan nogenlunde forestille sig rytmen sådan:

Tid	Arbejde
Aftenen før	Mel, vand og surdej blandes. Den tunge rugdej æltes og sættes til hævning.
Tidlig morgen	Morgenarbejdet og malkningen. Dejen kontrolleres og brødene formes.
Morgen	Bageovnen fyres kraftigt op.
Formiddag	Gløder og aske fjernes. Ovnen fejes. Rugbrødene sættes ind.
Formiddag/middag	Brødene bager, mens andet arbejde fortsætter.
Senere	Eventuelt finere brød eller anden bagning i den faldende varme.
Eftermiddag	Brødene tages ud, køles og lægges til opbevaring. Redskaber og dejtrug rengøres.

Tiderne her er naturligvis en rekonstruktion af arbejdsrækkefølgen, ikke et historisk timeskema. Selve rækkefølgen fra dej aftenen før til fyring og bagning næste dag er derimod veldokumenteret. (Dialekt)

På den lille hedegård

Jeg ville i Museum Krejbjerg være lidt forsigtig med at fremstille ovnen som en kæmpestor, fornem muret gårdovn. Der fandtes betydelige regionale og sociale forskelle. Store murede bageovne kunne være omkring 2 meter dybe, men mindre huse kunne have mere beskedne ovne. Der findes eksempelvis en beskrivelse af et jysk husmandssted fra 1807 med bageovn af ler. (Dialekt)

Så for vores lille hedegård omkring 1800 ville jeg forestille mig scenen sådan:

Det er tidlig morgen. Konen har allerede haft hænderne i det tunge dejtrug siden aftenen før. Manden fyrer voldsomt i bageovnen. Da ovnen er hvid af varme, bliver gløderne raget ud og bunden fejet. Konen former de store rugbrød og sender dem ét efter ét ind på den lange brødspade. Der skal bages nok til mange dage – måske flere uger. Når brødene endelig kommer ud, er arbejdet langt fra dagens eneste: dyr, børn, madlavning og resten af husholdningen har hele tiden krævet sit.

Netop bagningen er et godt eksempel på, hvorfor kvindens arbejde på hedegården ikke bare kan kaldes “husarbejde”. Det var egentlig fødevareproduktion i stor skala.