Af Ivan Andersen
Mikael Marinus Reffsgaard (M. M. Refsgaard) boede i Krejbjerg i omkring 33 år sammen med sin hustru Inge Bolette på henholdsvis Lynghøjgård og Baunehøjgård. Der er flere grunde til, at han har fået en særlig plads her “Ture i Krejbjergs fortid”:
Hans udtalte og lidt utraditionelle interesse for Krejbjergs oldtid.
Hans mange landbrugs- og andre aktiviteter i sognet.
Han har skrevet en lille bog (“En Kultur Indsats og En Udsmidning”) om sin tid i Krejbjerg – en af de få førstehåndsbeskrivelser af landbolivet i Krejbjerg.
1877 Michael Marinus Reffsgaard blev født i Volling.
1901 blev han gift med Inger Bolette Ladefoged fra Lynghøjgård i Krejbjerg
1901 Køber han Lynghøjgård
1913 Flytter han til Baunehøjgård
1914 solgte han Lynghøjgård
1934 Ved nytårstide forlod han Krejbjerg som en bitter mand og flyttede til Skive.
1951 Døde han i Skive
Marinus og Inger fik en datter og fire sønner:
1902 Ingrid Christine Reffsgaard
1903 Søren Ladefoged Reffsgaard
1904 Bertel Ladefoged Reffsgaard
1908 Fritjof Ladefoged Reffsgaard
1909 Harald Ladefoged Reffsgaard
Den gamle “Lynghøjgård” solgte Reffsgaard i 1914, og den blev flyttet op til sin nuværende beliggenhed, Åbakken 17, i 1924. Selv flyttede Revsgaard op i Baunehøjgård (Åbakken 10) i 1913.
Eksempler på Reffsgaards virke i sognet
1909 Reffsgaard bygger Buksager 11 “Jeg bygger en Statshusmandsbrug paa Sydenden af Søndermarken med 9½ Tdr. L. Ager og Eng og sælger den samme Aar delvis besat med Besætning og Redskaber for 10.500 Kr. til Søren Damgaard.”
1913 Reffsgaard flytter op på Åbakken 10: “1913 flytter jeg Gaarden op paa dens nuværende Plads og kalder den ”Baunhøjgaard”, nedbryder de dårligste af Bygningerne paa Lynghøjgaard og laver delvis Resten om saaledes at det passer til den Jord som bliver ved den.”
1914 Reffsgaard sælger den gamle Lynghøjgård: “1914 sælger jeg den gl. Gaard ”Lynghøjgaard” til min gl. Karl, Marinus Hansen med Besætning, Avl, Redskaber, Mølle og Tærskemaskine”
1915 Reffsgaard bygger cementstøberi på Åbakken 7: “1915 bygger jeg Cementstøberi ved Gaarden. Den bygges med flad Tag for senere at bygge Beboelse oven paa. Den lader jeg opføre i 1919 og sælger den i 1921 til Kbmd. B. Lauridsen.”
1916 Reffsgaard etablerer Humlegårdvej: “Med store Fødselsveer og Bekostninger faar jeg alle berettigede og uberettigede Veje og Stier nedlagt som krydser Heden og en hel ny vej indgrøftes i næsten lige Linie fra Over Ginnerup efter Humlegaard, ca 1200 m. lang.”
1919 bygger Reffsgaard bolig over cementstøberiet, Åbakken 7
1921 Reffsgaards samlede aktiviteter over 20 år: “Nu er der gaaet 20 Aar af mine bedste Manddomsaar siden jeg begyndte min Kamp for Tilværelsen paa Lynghøjgaard i Krejbjerg. I den Spand af Tid har jeg kultiveret 107 Tdr. L. Hede, bygget 4 Landbohjem, 3 med Statslaan og én med Kreditforeningslaan, og desuden solgt ny Kulturjord til 2 andre. I de 20 Aar har jeg gjort i alt 37 større og mindre Ejendomshandler”
1921 Reffsgaard sælger Åbakken 7: til købmand Benneth Laursen (det var her, R. havde lavet og drevet cementstøberi i kælderplanet og beboelse ovenpå).
1923 Reffsgaard bygger “Fjordvang”, Humlegårdvej 5: “1923 bygger jeg Afbyggergaarden ”Fjorvang” med en tilliggende Areal af 30½ Tdr. L. Jeg driver den ét Aar paa Gaarden og sælger den i 1924 til Kr. Frederiksen (der havde tjent mig nogle Aar).”
1924 Reffsgaard sælger (bygger?) Åbakken 9: til Ane Kirstine Nielsen.
1933 Reffgaards samlede antal ejendomshandler: 57.
1934 i begyndelsen af januar sættes Reffsgaard på gaden: “Inden jeg slutter lige en lille Tur hjem til Baunhøjgaard Julen 1933, en saadan Jul vi gik igennem, vil jeg kun ønske for dem, som paatvang os den. Ja alene det, det største af alt, var den Plads, som jeg i 33 Aar havde haft i Krejbjerg Kirke, blev jeg voldeligen revet bort fra og finder aldrig Erstatning derfor, der kunde jeg hvile og samle mine Tanker i Tak til den Gud, som havde givet mig og mine et Hjem, og som vi vil kæmpe for at faa igen, som vi har kæmpet for at skabe det.
Nogle Dage ind i det ny Aar 1934 blev vi smidt paa Landevejen spredt for alle Vinde, og da jeg efter 6 Ugers Forløb kom til Aasted hvor
min Familie var, var vort gamle Hjem solgt til en Fremmed. Ja alene Tanken kan næsten gøre mig Sindssyg, nu jeg ved hvorfor, hvordan og hvorledes det skete.
“
Det er fuld berettiget, at Reffsgaard får sin del af æren for opdyrkningen af heden i Krejbjerg. Det at “indvinde land” kalder han kulturarbejde – jorden er kommet under kultur.
Til kulturarbejdet hører også dræning og mergling, som han også udførte i betydeligt omfang.
Interessen for gravhøje
Selv Reffsgaard fortalt til Skive Folkeblad, at han har udgravet cirka 1.000 gravhøje i skiveområdet, vel at mærke, før det endnu blev ulovligt (omkring 1930). Langt de fleste fund solgte han til henholdsvis Nationalmuseet og Skive Museum.
Der er mange spændende aspekter i historien om Reffsgaards forhold til oldtiden i skiveområdet.
Som frivillig på arkæologisk museum i Skive har jeg selv fotograferet hundredvis af oldsager, som Reffsgaard har gravet frem eller fået gravet frem. Mange fine ting, men desværre var han ikke omhyggelig i sin dokumentation af fundsted og -omstændigheder, til gengæld var han af og til ret kreativ med at pynte sine fund op med gips, cement og lim, måske med forventning om bedre at kunne sælge dem til museerne. Set fra et arkæologisk synspunkt betyder det altsammen, at de mange oldsager ikke har så stor værdi, som de kunne have haft.
En typisk gravhøj som Refsgaard har dykket ned midt i for at erhverve “skattene” i den underliggende gravsætning. Den ligner mere en vulkan end en gravhøj.
En Kultur Indsats og En Udsmidning
I 1936 skrev Reffsgaard en lille bog, som han kaldte “En Kultur Indsats og En Udsmidning”. Han kunne med fuld ret have kaldt den “Jammers Minde” – en bitter mands afsked med Krejbjerg efter 33 år. I forordet skriver han blandt andet: “…én, som saa træffende sagde til mig den Gang jeg skulde overtage Gaarden 1901. ”Kan du gaa gennem Krejbjerg uhængt, saa kan du gaa igennem Helvede ubrændt”.”
Bogen fortæller meget om, hvordan bønderne handlede og finansierede deres handler i den første tredjedel af 1900-tallet. Naturligvis først og fremmest om Reffsgaards handler og selvfølgelig set fra hans synsvinkel.
Sidst i bogen fortæller han om julen 1933, kort før “udsmidningen” lige efter nytår: “…, det største af alt, var den Plads, som jeg i 33 Aar havde haft i Krejbjerg Kirke, blev jeg voldeligen revet bort fra og finder aldrig Erstatning derfor, der kunde jeg hvile og samle mine Tanker i Tak til den Gud, som havde givet mig og mine et Hjem, og som vi vil kæmpe for at faa igen, som vi har kæmpet for at skabe det.“
Klik her, så kan du læse Reffsgaards bog
I 1940 købte Marinus Reffsgaards søn Harald Refsgaard huset Åbakken 29 og lavede museum i en del af huset. Her kom blandt andet skolebørnene på besøg for at se en udstilling med nogle af oldsagerne fra farens udgravninger.
